Skal ældre tilbydes at vælge døden?

Ældre bør ikke presses til dødshjælp, mener eksperter. Modelfoto.

Eksperter er enige om, at ældre ikke bør presses til aktiv dødshjælp. Men de er delte i spørgsmålet om, hvilken rolle nytteetik skal spille, når de store beslutninger i social- og sundhedssektoren skal træffes

Små selvbetjeningsboder med dødbringende sprøjter på hvert gadehjørne til fri afbenyttelse af landets voksende andel af ældre borgere.

Sådan lød forslaget fra den britiske provokatør og forfatter Martin Amis. Et forslag, der i sidste uge gav anledning til et af spørgsmålene i en undersøgelse af briternes holdning til aktiv dødshjælp. Nemlig deres holdning til eutanasi til ældre, der ifølge forfatteren ligefrem bør belønnes med en medalje for at vælge døden frem for livet.

64 procent af briterne svarede klart nej. 26 procent svarede, at de var i tvivl. Men 10 procent svarede ja. Selvom det er en relativt lille andel, og briter ikke er danskere, er resultatet ikke desto mindre interessant, mener blandt andre formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, der ser undersøgelsens resultater som udtryk for en forråelse og en nyttetankegang, der også vinder frem herhjemme.

”Vi ser eksempler på det samme i debatten herhjemme - senest i diskussionen af, om døende patienter bør tilbydes dyr medicin. Og det er en forrået tankegang, der tager udgangspunkt i økonomiske hensyn frem for menneskelige. Selvom jeg ikke forestiller mig, at danskerne ville svare det samme i en lignende undersøgelse, så ser jeg tydelige tendenser til, at udviklingen går i den retning,” siger Jacob Birkler.

Men nyttetankegang er ikke nødvendigvis af det onde, og den er i hvert fald ikke til at komme udenom i en situation med begrænsede ressourcer, mener professor i etik ved Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen, der understreger, at selvom vi ikke har lyst til at tale om, at vi må prioritere nogens liv over andres, så bliver vi nødt til det.

”Det er simpelthen naivt at sige, at nytteetiske overvejelser ikke hører hjemme i prioriteringen af sundhed - for eksempel prioriteringen af børn, som er dødsyge af astma over ældre, døende cancerpatienter. Vi må sande, at vi ikke har penge til det hele. Hvis vi føler os for gode til at tage en åbenhjertig debat om, hvad der bedst kan betale sig, overlader vi bare de beslutninger til de læger og sygeplejersker, der alligevel bliver nødt til at træffe valgene i sidste ende,” siger Thomas Søbirk Petersen og fortsætter:

”Det nytteetiske parameter er selvfølgelig ikke det eneste, men et blandt flere vigtige parametre, der bør gøre sig gældende, når vi skal tage stilling til, hvad og hvem der skal prioriteres.”

Jacob Birkler er imidlertid ikke enig i, at en presset økonomi alene kan bruges som undskyldning for at give cost benefit-analyser større plads i social- og sundhedssektoren.

”Der er ingen tvivl om, at der er store besparelser at hente i at nedprioritere dem, der alligevel ikke forventes at leve længe - eller måske ligefrem en dag belønne dem, der vælger livet fra. Det er god økonomi, men er det det, vi vil? Det er for nemt at sige, at dyr medicin til døende ikke kan betale sig. Den vigtigste prioritering blandt døende handler om at have øre og øje for dem uden blot at ville placere dem i en kalkule. Etik handler om optik, vores blik for de svækkede ældre, de syge, de døende - og deres pårørende,” siger formanden for Det Etiske Råd.