Må man sætte pigge op mod sovende hjemløse?

Supermarkedet Tesco i det centrale London har fået kritik for at opsætte pigge, som menes at være skabt for at forhindre hjemløse i at lægge sig til at sove foran butikkens varme ruder Foto: Scanpix

En sag fra London har vakt postyr om, hvorvidt man må forhindre hjemløse i at sove i det offentlige rum med såkaldte ”hjemløsepigge”. Spørgsmålet fylder også i Danmark, hvor antallet af hjemløse er vokset kraftigt de senere år

Rækker med knap 10 centimeter høje stålpigge i det centrale London har den seneste uge sat gang i en større debat om hjemløshed i Storbritannien.

Piggene var placeret uden for supermarkedet Tesco på den heftigt trafikerede Regent Street i Londons centrum, men blev mødt af protester fra hjemløseorganisationer. De påstår, at piggene er opsat med det formål at forhindre hjemløse i at lægge sig til at sove foran butikken.

Omtrent samtidig kom det frem, at et boligkompleks på Southwark Bridge Road, også i London, havde opsat lignende pigge. Det fik Londons borgmester, Boris Johnson, til at reagere forarget på det sociale medie Twitter, og på internettet begyndte der at dukke billeder op af hjemløsepigge fra Kina, Japan og Paris.

”Vi vil ikke leve i et samfund, hvor det offentlige rum er dækket af pigge. Hjemløse mennesker er ikke duer,” siger Bianca Todd, politiker i partiet Left Unity, til den britiske avis The Independent med henvisning til de søm, der stritter på tagene i storbyer for at holde duer væk.

Supermarkedet Tesco har efterfølgende fjernet sine fortovspigge for at imødekomme protesterne. Og uden for beboelsesejendommen på Southwark Bridge Road er piggene nu også væk, efter at over 130.000 har skrevet under på, at piggene skal fjernes.

På trods af sin reaktion mod piggene har Londons borgmester, Boris Johnson, måttet tage imod megen kritik den seneste uge. Kritikere spørger, hvorfor han reagerer mod synet af pigge, når problemet med såkaldt ”rough sleeping” (at sove på gaden, red.) er steget i hans tid som borgmester i den britiske hovedstad. Det vurderes, at antallet af gadesovere i hele Storbritannien er steget med 37 procent siden 2010, og det er især indvandring af fattige migranter fra Central- og Østeuropa samt Afrika, der kan mærkes.

Sidste år viste enundersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, at også Danmark har fået flere hjemløse 18 procent flere siden 2009. Hos Københavns Politi modtager man ”langt flere indberetninger” end tidligere år om hjemløse gadesovere, fortæller Tom Struve, der er vicepolitiinspektør i Afdeling for Special- og Udlændingekontrol.

”Vi tager det som et udtryk for, at der er kommet flere, og flere, der sover ude. Og det er København ikke alene om, det her er et fænomen, der ses i alle europæiske storbyer,” siger han.

Det er især udenlandske hjemløse, der klages over. Uden dansk statsborgerskab må man ikke overnatte på herberg på kommunens regning, og derfor slår udlændingene sig ofte ned i opgange, i parker og foran butikker.

Ifølge loven er det ikke forbudt at tage en lur på offentlige steder som Strøget. Men det er forbudt at ”forstyrre den offentlige orden”, og her afgør borgernes oplevelse, om politiet fjerner en hjemløs, forklarer Tom Struve.

”Det forstyrrer ikke den offentlige orden, at man ligger et afsides sted med sin sovepose. Men for mange kan det skabe utryghed, at der ligger folk og sover på steder, hvor man ikke er vant til det. At der eksempelvis er 10 udenlandske hjemløse, der har taget sommerbolig i den baggård, hvor man gerne vil grille med sine børn i fred,” siger Tom Struve.

I områder som Ørstedsparken, Assistens Kirkegård og Amager Fælled har Københavns Kommunes servicemedarbejdere haft travlt med at rydde op efter hjemløse de seneste uger, hvor det har været varmt i vejret.

”Det er et stigende problem for os. Der, hvor det var på højdepunktet sidste år, fandt vi hver dag omkring 200 sovende i parkerne hver morgen. Og det bliver flere i år. Når vi når hen midt på sommeren, regner vi med op mod 350,” siger Jon Pape, serviceområdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

En enkelt fulderik på bænken ser kommunen gennem fingre med, så længe der ryddes op. Det helt store problem er, at de udenlandske hjemløse ”har deres hjem med”: De flytter sammen i grupper, laver mad og foretter deres nødtørft i buskene. Det har ført til daglige borgerhenvendelser de seneste uger, fortæller Jon Pape.

”Nogle af henvendelserne handler om, at parken ikke er, som den plejer at være. At der er nogle til stede, som åbenlyst er fattige og forhutlede. Det er der mange af klagerne, der synes er utrygt,” siger Jon Pape.

I London har man altså forsøgt sig med pigge mod den slags problemer. Piggene ses umiddelbart ikke i Danmark, men der er mindre åbenlyse måder, hvorpå virksomheder og myndigheder herhjemme forhindrer hjemløse i at slå sig ned, forklarer Tabita Nyberg Petersen, gadeplansarbejder i hjemløsehjælpen Projekt Udenfor. Hun har lagt mærke til, at det er blevet sværere for de hjemløse, hun omgås, at finde en interimistisk soveplads i København.

”Når jeg tager hjemløsebrillerne på, kan jeg se, at der bliver færre og færre steder at lægge sig i byen. Bænke er generelt nedprioriterede. Vi kan også se, at de nyere bænke er både kortere og smallere end de gamle. På togstationen i lufthavnen i Kastrup er bænkene hævet i den ene side, så man triller ned, hvis man lægger sig. På andre togstationer er der sat armlæn midt på bænkene. Og på metrostationerne er der slet ingen bænke, men kun hvilepæle at læne sig op ad.”

Alt sammen noget, der forhindrer et godt hvil, påpeger Tabita Nyberg Petersen.

Et sted i København var der tidligere en rist med varm luft, som en hjemløs havde sovet på igennem længere tid. Fra den ene dag til den anden blev risten hævet, hvorefter den hjemløse ikke kunne sove dér længere.

En anden tendens i mange danske kommuner er, at de offentlige toiletter er forsvundet, påpeger Tabita Nyberg Petersen. De er enten lavet til betalingstoiletter, eller også kan de kun låses op med en smartphone.

”For et par dage siden måtte jeg give en hjemløs en håndfuld tokroner, fordi han var syg og havde dårlig mave. Det er nedværdigende ikke at kunne komme på toilettet,” siger hun.

Eyvind Vesselbo, socialordfører for Venstre, kan godt forstå de butikker, der ikke vil associeres med hjemløse.

”Det er ikke rart for nogen at se, at der ligger mennesker, som har det dårligt. Jeg kan godt forstå, man gerne vil have, det ser pænt ud foran ens forretning. Det er slet ikke meningen, mennesker skal ligge der, de skal have et hjem,” siger han.

”Man går efter dem, der opstiller pigge, og kalder det uetisk. Men i virkeligheden er det et råb om hjælp og tegn på, at der er noget galt i systemet. I Danmark har vi generelt en laissez faire-holdning, som er utroligt uværdig. Jeg synes ikke, folk skal ligge på bænke og i parker, hjemløse skal hjælpes, ligegyldigt hvor de kommer fra. Hvis man fik skabt pladser til danske hjemløse og fik styret mængden af udenlandske, så ville man have et bedre udgangspunkt for at handle etisk,” siger Eyvind Vesselbo.

Hjemløserapporten fra SFI viste sidste år, at strategien med at få flere under tag hurtigst muligt i Odense har halveret antallet af hjemløse fra 2009 til 2013 modsat København og Aarhus, hvor tallet er steget. I Odense er der færre udenlandske hjemløse end i København og Aarhus, men derudover har kommunen været engageret i at finde en varig bolig til de hjemløse, mener Peder Thyssen, der er gadepræst i Odense ved Kirkens Korshær.

”Kommunerne har altid i en eller anden form forsøgt at styre, hvor de hjemløse skal slå sig ned. Men det, der afgør, om det er forkert eller ej, er viljen til at finde en permanent løsning,” siger han.

”For 10-15 år siden havde Odense Kommune samme strategi, som man ser nu i København. Men fra mit synspunkt er dét at lukke offentlige toiletter og fjerne bænke en dybt problematisk måde at gøre det på. Det er et udtryk for, at man ikke tør tage emnet op politisk, fordi det er en varm kartoffel. Så gør man ingenting og fjerner bænkene, og så tror man, at de hjemløse ikke er der mere. Det lader til, at man ikke tør gå om bord i den udfordring, de hjemløse stiller. Og det er hverken godt for byen eller de hjemløse.”