Tyskland vil forbyde sex med dyr

Pytlicks eksperimenter gav tysk dukkert. Tyske Sabrina Richter jubler. Foto: 10430 CHRISTINE OLSSON SWEDEN

MED AFSTEMNING I fremtiden vil man i Tyskland kunne få en bøde på 25.000 euro for at have sex med dyr, hvis det står til politikerne. Urimeligt, mener tyske zoofile.

Debatten har kørt på højtryk herhjemme uden politisk resultat, men nu er den tyske regering godt på vej til at lytte til dyreværnsaktivisternes protester. Landets centrum-højre regering planlægger nemlig at forbyde dyresex, der med et finere ord kaldes zoofili. Det skriver avisen der Spiegel.

I fremtiden skal det således kunne straffes med en bøde på op til 25.000 euro, hvis man bruger dyr til personlige seksuelle aktiviteter eller stiller dem til rådighed for en tredjepart og derved tvinger dem til at opføre sig på en måde, der er upassende for deres art, som formanden for det tyske parlaments landbrugsudvalg, Hans-Michael Goldmann forklarede det i mandags.

Zoofili har været lovligt i Tyskland siden 1969, og det anslås, at omkring 100.000 er erklæret zoofile i Tyskland.

Formanden for foreningen ZETA, der ønsker at fremme zoofili i Tyskland, Michael Kiok, mener, at forbuddet er helt hen i vejret:

Vi vil gå rettens vej imod det her. Vi ser dyr som partnere og ikke som mål for tilfredsstillelse, vi tvinger dem ikke til noget, siger han til avisen.

Han lægger vægt på, at dyrene som regel gør det meget klart, når de ikke har lyst. At det skulle være et argument, at man ved dyresex tvinger dyret til noget, kan altså ikke bruges, mener han. I så fald skulle kastration af smågrise uden bedøvelse samt brændemærkning af heste også være forbudt, siger formanden, der selv bor sammen med en schæferhund ved navn Cessie.

En undersøgelse af zoofiliens omfang i 1940 viste, at fem-otte procent af alle mænd har zoofile tendenser mod tre-fem procent af kvinder.

Ifølge Michael Kiok var det i høj grad tidligere køer, grise, får, geder og heste, der var de zoofiles partnere. Men fordi hunde er blevet så populære kæledyr, bliver de i dag foretrukket.

Dyresex er forbudt i Holland, Schweiz og Frankrig, og også i Sverige er et forbud på vej. I Danmark er det stadig ikke muligt at retsforfølge zoofile. Og det kan være, danskerne snart skal forberede sig på en helt særlig form for sexturisme, hvis forbuddet effektueres i Tyskland. I så fald er der kun én ting, der tæller for Michael Kiok:

Jeg vil i hvert fald sikre mig, at jeg kan beholde min hund, slår han fast.