LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Sorg over kæledyr minder om sorg over et menneske

Trods tabuet er der en voksende opmærksomhed på sorgen ved at miste et kæledyr. Foto: Chico Sanchez

Flere psykologer omtaler på deres hjemmesider tab af kæledyr som en mulig kilde til sorg. Og sorgen skal tages alvorligt, mener psykolog

Sorgen over at miste en hund rammer potentielt 50.000 hundeejere eller familier hvert år, da det cirka er det antal, der aflives.

Og den sorg skal tages alvorligt, understreger psykolog, forfatter og ekspert i hundes adfærd Anders Hallgren. I sin seneste bog Farvel til en ven fra 2012 beskæftiger han sig med den sorg, et menneske kan rammes af, når hunden dør.

Det er den samme sorg, som når et nærtstående menneske dør, selvom sorgen ikke er lige så langvarig. Men sorg over at have mistet et kæledyr er ikke socialt accepteret, og man kan derfor være bange for at vise sin sorg og få en følelseskold kommentar, siger han.

LÆS OGSÅ: Jeg ved ikke, om kærlighed er det rigtige ord. Det er jo et rovdyr

Trods tabuet er der en voksende opmærksomhed på sorgen ved at miste kæledyr. Psykologer omtaler på deres hjemmesider tab af kæledyr som en mulig kilde til sorg. Og på Aalborg Dyrehospital har man siden 2010 tilbudt mindeperler til dyreejere i forbindelse med aflivning af kæledyr, som indeholder aske fra dyret. Perlen fungerer som en slags terapi for nogle, fortæller dyrlæge på hospitalet Berit Aakjær Sørensen.

Der er enkelte, hvor man har en fornemmelse af, at det er lige så stor en sorg for dem at miste et kæledyr som at miste et barn. Det er stadig et fåtal. Men jeg har tit hunde- og katteejere, som kommer igen eller ringer for at tale om deres sorg, og nogle opfordrer jeg til at opsøge en psykolog, siger hun og tilføjer, at tabuet er på retur:

LÆS OGSÅ: Firbenede besøgsvenner gør god gavn blandt ældre

Der er de senere år opstået en større åbenhed for, at en hund kan være af større værdi for et menneske end biler og rejser.

Mange danskere mener dog formentlig stadig, at et nyt kæledyr uden problemer kan tage det afdødes plads, men sådan er det ikke nødvendigvis. Det fortæller Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet med speciale i blandt andet dyreetik.

Hvis mennesker har noget, de opfatter som en nær relation til et levende væsen, og det væsen dør, ville det nærmest være umenneskeligt, om man ikke sørgede. Mange vil nok mene, at det hul, der opstår i sjælen, vil kunne erstattes af et nyt dyr, hvorimod et nyt barn ikke kan erstatte et mistet. Men der tror jeg, at erfaringen er en anden: Jo bedre man lærer et dyr at kende, jo større individualitet får det. Derfor kan man blive så glad for en hund eller en kat, at en ny ikke kan erstatte den gamle.