Nye hønseracer til øko-æg

Fødevareministeren anbefaler at finde racer, der egner sig til et »almindeligt hønseliv«

Dyreværnsfolk og producenter af økologiske æg kritiserer samstemmende Det Dyreetiske Råd for at bombe den gode udvikling inden for hønsevelfærd i Danmark tilbage til stenalderen. De vil ikke være med til at genindføre burene eller klippe næb af økologiske høns, sådan som rådet har foreslået.

Heller ikke fødevareminister Ritt Bjerregaard (S) mener, at der bør gribes ind med drastiske ændringer. Hun opfordrer de økologiske ægproducenter til at gå over til hønseracer, der kan klare at leve et almindeligt hønseliv. Problemet er, påpeger fødevareministeren, at de økologiske producenter har været for optaget af at fremdrive racer, der er gode æglæggere, men i øvrigt ikke er særlig gode til at klare sig.

- Det allervigtigste er, at man begynder at bruge, hvad man kunne kalde økologiske racer, altså at man starter med nogle høns, der kan klare at leve et almindeligt liv som høns. Ellers får man de kedelige eksempler, som Det Dyreetiske Råd peger på, siger Ritt Bjerre-gaard. Hun får medhold i, at dyreværnsforeningerne, der mener, at forskning og udvikling er vejen frem for de økologiske æg, og opfordrer forbrugerne til fortsat at undgå æg fra burhøns.

Uacceptabel høj dødelighed

Baggrunden for Det Dyreetiske Råds opsigtsvækkende forslag er, at dødeligheden for økologiske høns er tre til fire gange så høj som for høns i bure. Sidste år gik mere end hver sjette høne til i de økologiske hønsehold. Det tal er »helt uacceptabelt højt«, siger rådets formand Peter Sandøe, der foreslår, at man klipper næbbene af hønerne for at forhindre, at de hakker på hinanden. Des-uden foreslår han, at man genindfører bure, indtil man har fundet nogle nye produktionsmetoder.

Men det bliver pure afvist af brancheforeningen for de økologiske æg- og fjerkræproducenter. Når dødeligheden er så høj blandt økohøns, hænger det først og fremmest sammen med, at mange bedrifter sidste år blev ofre for virusinfektioner og dårligt foder, pointerer foreningens formand, Jørgen Pedersen.

- Vi er heller ikke tilfredse med de problemer, der er med fjerpilning og dødelighed i nogle økologiske besætninger. Men løsningen er ikke at klippe næb af vores høns og lukke dem inde i mørke rum igen. Vi har haft mange udbrud af pastorella og rødsyge sidste år, og det afspejler sig i statistikken over dødelighed. Men faktisk er der sket et fald fra 1999 til 2000 på et par procent, og jeg er overbevist om at dødeligheden vil falde yderligere, når vi ser resultatet af den indsats, som allerede er sat i gang, siger han.

Brune æg

Dyrenes Beskyttelse mener også, at problemerne bør løses ved forskning specielt i nye racer. Her har økologerne et problem, fordi hvide racer klarer sig godt i den økologiske produktion, men man bruger alligevel brune høner, fordi pakkerier og detailhandel har ment, at forbrugerne kun forbinder brune æg med økologiske æg.

- Æggenes farve har imidlertid intet med dyrenes velfærd at gøre. Derfor er det vigtigt, at der bliver endnu bedre forbrugeroplysning i fremtiden, således at det bliver muligt for producenterne at vælge den bedst egnede hønetype til den aktuelle produktionsform, uafhængigt af æggenes skalfarve, siger Ole Münster fra Dyrenes Beskyttelse, der nu vil tage kontakt til Fjerkræraadet og Direktoratet for Fødevareerhverv for at få styrket indsatsen på området.

Repræsentanten for økologerne i Dansk Erhvervsfjerkræs bestyrelse, Arne Bæk Jensen, undrer sig over, at næbklipning og genindførelse af bure overhovedet kan komme på tale.

- Hvordan kan en professor i etik opgive produktionsformer, der tilgodeser hønens naturlige adfærd, spørger Arne Bæk Jensen, der selv har 4500 økologiske høner.

/ritzau/