Man skyder da giraffer

Der var mødt 15-20 demonstranter mod aflivningen af giraffen Marius udenfor Københavns Zoo. (Foto: Kasper Palsnov/Scanpix 2014) Foto: Kasper Palsnov/.

Der var ikke noget i vejen med aflivningen af giraffen Marius, lyder det fra dyreetikere, der dog peger på, at landets zoologiske haver skal gøre op med sig selv, om de vil udstille kæledyr eller slagtedyr

Publikum så åndeløst til, da dyrlæger i weekenden findelte en to år gammel han-giraf i København Zoo på Frederiksberg. Det langlemmede dyr blev delt og dissekteret efter alle kunstens regler, før de karakteristisk ternede kropsdele til sidst kunne fordeles blandt havens kødædere deriblandt ulve og løver.

Og det kunne så have været enden på den søndag eftermiddag, hvis ikke det altså lige havde været, fordi selvsamme giraf i ugen op til dens død havde opnået næsten kultagtig status og international berømmelse.

Giraffen Marius har skabt overskrifter verden over, givet anledning til protestgrupper og underskriftindsamlinger og ansporet kendte som ukendte til at skrive harmdirrende indlæg til Københavns Zoo, hvis videnskabelige direktør ikke bare har modtaget klager, men også deciderede dødstrusler.

Men hvorfor afføder aflivningen af et enkelt hovdyr så stor bestyrtelse i et gammelt landbrugssamfund, hvor der hver dag slagtes dyr i tusindvis?

LÆS OGSÅ: Leder: Girafsag ude af proportioner

For professor i dyreetik ved Københavns Universitet, Peter Sandøe, er svaret lige til:

Man har romantiseret og disneyficeret Marius i en sådan grad, at den har opnået status af en person, og så er det klart, at nogle kan få kvababbelse ved at skulle slå den ihjel, bare fordi den er i overskud. Tendensen er meget tydelig i udlandet især i USA hvor man fodrer løverne med kattemad for at undgå at blive mindet om, at de spiser andre dyr, og udøver familieplanlægning, blandt andet ved at sætte hunnerne på p-piller, så man undgår at skulle slå overskydende løver ihjel siger Peter Sandøe, der er glad for, at Københavns Zoo valgte at holde fast i aflivningen trods de mange protester.

Døden er en del af livets gang, også i en zoologisk have. Hvis vi vil have en ordentlig naturformidling og ikke bare familieunderholdning, må vi være indstillede på at få hele historien med. Zoologiske haver skal imidlertid forstå, at de også selv er kraftigt medvirkende til at disneyficere dyrene, når de giver dem nuttede navne og kæledyrsstatus. Det er denne sag et klokkeklart eksempel på. Det, at Marius hed Marius, har helt sikkert været medvirkende til, at folk er blevet så sure, siger Peter Sandøe.

Og den udlægning er dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd Lene Kattrup helt enig i.

LÆS OGSÅ: Vi både nyder, adlyder, tyder og snyder naturen

Jeg vil ikke melde mig i hylekoret, for giraffen blev aflivet på en ordentlig måde, og det er helt almindelig praksis at slå et dyr ned, når det er i overskud. Men jeg synes, at zoologisk have må gøre op med sig selv, om de udstiller kæledyr eller slagtedyr, siger Lene Kattrup.

Fra København Zoo lyder det, at man ikke ønsker at begrænse dyrenes naturlige udfoldelsesmuligheder ved at give dem p-piller eller adskille hanner og hunner i perioder. I stedet vil man give dem mulighed for at yngle, og så vil man slå de dyr ned, der kommer i overskud. Men løbet er allerede kørt, når det gælder dyrenes naturlige udfoldelsesmuligheder, mener Lene Kattrup.

Det er noget romantisk sludder at foregive, at de her dyr lever et naturligt liv. Det er dyr i zoologisk have, og vi er forpligtede til at behandle dem som dyr i fangenskab. Det betyder blandt andet, at vi skal kontrollere bestanden, så vi så vidt muligt undgår aflivninger, siger hun og fortsætter:

Hvis zoo i København fremover vil til at ændre sit koncept og foruden zoo også vil have et landbrug, hvor der opdrættes dyr med henblik på slagtning og kødproduktion, så er det sådan set okay, men en noget anden sag, som man så skal kommunikere ud og sørge for, at publikum ved.