Mickey Gjerris: Kinesernes dyreforsøg er et tegn på menneskets manglende empati

Mickey Gerris mener, at kinesernes forsøg på makak-aber er et eksempel på menneskets manglende empati. Foto: Privatfoto+ Iris/ Ritzau scanpix

Kinesiske forskere har indsat gener særlige for mennesker i flere makak-abers hjerner, hvilket har forøget abernes intelligens. Bioetiker Mickey Gjerris mener, at forsøget er et eksempel på menneskets manglende empati

I Kina har man gennem genredigerings-teknikken CRISPR manipuleret makak-abers gener for at give dem mere menneskelignende intelligens. Håbet er, at man i fremtiden vil kunne bruge forskningsresultaterne til at forbedre menneskers hjerne gennem gen-manipulation. Størstedelen af aberne døde under forsøget.

Bioetiker Mickey Gjerris mener, at forsøget er et eksempel på, hvordan mennesker ikke har brug for mere intelligens, men derimod mere empati.

Hvad synes du om kinesernes forsøg med makak-aberne?

At mennesker skal bruge og skade andre væsener for at forbedre vores egne egenskaber, mener jeg er fuldstændigt etisk forkert. Menneskehedens problem ligger ikke i, at vi ikke er intelligente nok, men derimod, at vi ikke er empatiske nok. Det bærer de her kinesiske forsøg jo også præg af.

Men kan abernes lidelse ikke retfærdiggøres, hvis det kommer mennesker til gavn?

De her forsøg kan kun retfærdiggøres, hvis de bruges til at hjælpe mennesker med kognitive forstyrrelser som for eksempel Alzheimers.

Findes der et overordnet bioetisk kodeks for udførelse af dyreforsøg?

Desværre findes der intet overordnet kodeks indenfor bioetik, som forskere kan følge, når de udfører dyreforsøg. Til gengæld er der noget lovgivning på området, som er udtryk for vores fælles værdier, men den lovgivning er man som forsker nødvendigvis ikke enig i.

Kan du overordnet beskrive en forskers overvejelser i udførelsen af dyreforsøg?

I forskernes overvejelser indgår et gavnskriterium. Kineserne prøver gennem forsøgene på aberne at finde ud af noget om menneskelig intelligens, men de ved ikke præcis, hvad det er, som de vil nå frem til. Derfor kan det være svært at pege på nytteværdien i forsøgene og derved vurdere forsøgenes gavn.

I den vestlige dyreforsøgsverden arbejder man også med begrebet replacement. Som forsker skal man overveje, om man i stedet for at bruge et dyr, der minder om mennesker, som for eksempel en abe, kan bruge et dyr med færre sociale behov, hvorved lidelsen hos dyret er mindre.

Hvordan kan det påvirke disse overvejelser, hvis aben som i tilfældet her bliver mere menneskelig?

På et tidspunkt i kinesernes forsøg vil dyrene gå fra at være en abe til at være et abemenneske, og det er stærkt problematisk. Jo flere kognitive egenskaber aberne kommer til at dele med os, des mere er vi nødt til at forstå aberne som mennesker.

Det er en grundregel indenfor forskning, at man ikke laver farlige forsøg på mennesker. Jo mere forskerne menneskeliggøre aberne, jo tættere vil de komme på at krydse denne grænse.

På et tidspunkt i kinesernes forsøg vil dyrene gå fra at være en abe til at være et abemenneske, og det er stærkt problematisk. Jo flere kognitive egenskaber aberne kommer til at dele med os, des mere er vi nødt til at forstå aberne som mennesker.

Mickey Gjerris, bioetiker