Handlen med truede dyr skal stoppes

Kiloprisen på et næsehornshorn er nu højere end kilo prisen på guld. Derfor er der sket en stigning i krybskytteri og ilegalhandel med elfenben, hvilket bekymrer dagens kronikør Foto: BIJU BORO Denmark

Handlen med truede dyrearter er et stigende globalt problem, hvor kiloprisen på et næsehornshorn nu er højere end kiloprisen på guld. I denne uge med repræsentanter fra 177 lande, i Bangkok, hvor det skal diskuteres, hvordan man dæmmer op for den tragiske udvikling

I 2011 eksploderede den illegale handel med truede dyr. Men i 2012 blev verden vidne til et endnu værre år. En stigende efterspørgsel i Asien på dele fra tigre, elefanter og næsehorn har intensiveret jagten på disse ikoniske arter, hvor der er flere hundrede millioner kroner på spil for krybskytterne og de kriminelle netværk.

Kiloprisen på et næsehornshorn er nu højere end kiloprisen på guld. Udviklingen er så voldsom, at hvis den fortsætter, kan tigeren og måske to underarter af næsehorn risikere at uddø om 10 år. Og både den afrikanske og den asiatiske elefant kan blive truet selv i de områder, hvor bestanden ellers er i fremgang.

I denne uge mødes repræsentanter fra 177 lande til det store CITES-møde, der foregår i Bangkok (den 3.-14. marts). CITES er den internationale konvention, som regulerer international handel med truede vilde dyr og planter.

Det bliver et vigtigt møde for de ikoniske dyrs fremtid. De lande, der ikke gør nok for at beskytte dyrene mod krybskytteri og den stigende internationale handel med dele fra dyrene, vil blive kraftigt opfordret til at gøre mere på hjemmebane. Ellers bør der indføres sanktioner mod dem.

Et af de lande, der især vil være i søgelyset, er værtslandet selv, Thailand. I Thailand er det nemlig, som flere andre steder, lovligt at handle med elfenben. Det betyder, at rigtig mange af de hvide stødtænder lander i Thailand for at blive solgt videre som lokalt elfenben, og dermed er det et lovligt salg. Derfor arbejder Verdensnaturfonden, WWF, og en række andre ngoer på at lægge et tungt pres på premierminister Yingluck Shinawatra. Hun bør tage situationen meget alvorligt og sørge for at lukke det lovmæssige smuthul, som legitimerer handlen med elfenben, da Thailand har et af verdens største uregulerede markeder.

I Kina er der også en enorm handel med illegalt importeret elfenben, hvorfor søgelyset også vil være rettet mod kineserne og en nødvendig stramning af lovgivningen.

Det haster med at gøre noget, inden krybskytteriet får lov til at sætte nye rekorder. For elefanter blev 2011 rekordens år, da flere af de store dyr blev skudt af krybskytter end nogensinde før. I alt blev omkring 38,5 ton elfenben beslaglagt, og det er sikkert kun lidt af den faktiske mængde.

Elfenbenet ender som regel på de asiatiske markeder. Her kan turister opleve, at det ligger frit fremme på uregulerede markeder og dermed tro, at det er lovligt at tage med hjem. På den måde kan det ende i mange hjem inklusive de danske, selvom Naturstyrelsen ikke konfiskerer mange af disse genstande i tolden. Men det er kun det, der kommer frem i lyset, som vi er bekendte med.

På CITES-mødet vil der også være fokus på næsehorn. Regeringen i Vietnam vil blive kraftigt opfordret til at indføre lovmæssige tiltag, som skal lukke de smuthuller, der gør det muligt for de kriminelle at holde liv i handlen, og smuglerne skal straffes hårdere. Der bør slås hårdt ned på køb og salg af næsehornshorn.

LÆS OGSÅ: Fransk domstol afviser forbud mod tyrefægtning

Salget af horn er steget voldsomt de senere år. Det er især næsehorn, der har været særligt ramt af den kriminelle udvikling. Sammenlignet med 2007, hvor krybskytterne kun tog 13 næsehorns liv i Sydafrika, måtte 668 næsehorn lade livet i 2012. Det er en stigning på over 5000 procent.

En væsentlig årsag til den voldsomme stigning er, at vietnameserne har fået en fornyet tro på, at medicin fremstillet af hornene kan kurere kræft. Efterspørgslen efter horn er eksploderet i løbet af de seneste fire år, efter at en kendt personlighed i Vietnam hævdede, at vedkommende var blevet kureret for kræft ved at tage medicin fremstillet på knust horn. Det har dermed også fået jagten efter næsehorn til at eskalere voldsomt.

Det er selvfølgelig meget langt fra virkeligheden, at pulveret skulle kunne kurere kræft. Vietnam bør omgående og inden den 30. juni i år vise, at landet vil slå ned på handlen med næsehornshorn, der trækker blodige spor på ruten fra Afrika til Asien. Det samme bør Mozambique gøre, da mange horn smugles ud af dette afrikanske land. De skal vise, at de har indført tiltag, som forhindrer smugling og den illegale handel.

Modsat den fornyede tro på næsehornshorn i Vietnam har asiater igennem tusind år brugt tigerdele til at fremstille medicin, som ifølge traditionen kan behandle mange forskellige lidelser. Blandt andet bliver tigerpenis brugt til en form for kærlighedseliksir, øjnene bruges til at behandle epilepsi og malaria med, og tigerens knogler kan for eksempel bruges til at behandle hovedpiner og generel svaghed.

De forskellige deles anvendelighed i traditionel medicin betyder, at de er meget eftertragtede, hvilket sidste år betød en stigning i efterspørgslen. Der er nu kun omkring 3200 vilde tigre tilbage i naturen mod 100.000 i begyndelsen af 1900-tallet. Der er derfor et stort behov for at udrydde truslen mod tigeren.

Det er svært for os herhjemme at begribe, at man kan have en tro på, at for eksempel tigerøjne kan kurere epilepsi eller andre sygdomme. Vejen til at stoppe denne uvidenskabelige praksis og beskytte dyrene går igennem dialog og masser af oplysning, som skal starte allerede i børnehaven.

Det er dog vigtigt at slå fast, at det ikke handler om at stoppe en naturlig og tusind år gammel tradition med traditionel medicin for et helt kontinent. Men det handler om at få noget opdateret viden med ind i troen for derigennem at sikre, at det ikke går ud over nogle af klodens mest fantastiske dyrearter, som vi har en forpligtelse til at bevare til de næste generationer.

På den korte bane kan vi dog ikke kun have fokus på oplysning. Vi bliver nødt til at indføre strammere lovgivninger rundt omkring i verden i de lande, hvor dyrene bliver jagtet, smuglet ud af landene, og hvor handlen foregår.

De kriminelle netværk og krybskytterne arbejder i 2012 sammenlignet med tidligere desværre ufattelig effektivt. De er så sofistikerede og velorganiserede, at den hidtidige indsats for at bekæmpe forbrydelserne ikke længere er tilstrækkelig. Og de er udstyret med avancerede automatiske våben med natsigte og flyver i moderne helikoptere, når de jager elefanter og næsehorn.

Det blev desværre tydeligt i februar i år, da verden blev vidne til en massakre i nationalparken Bouba Ndjida i Cameroun i det centrale Afrika. Op imod 450 elefanter blev slået ihjel, da en bande af krybskytter fra Tchad og Sudan hærgede nationalparken og efterlod sig et blodigt gerningssted.

Udviklingen er løbet løbsk, og industrien vokser, mens pengesummerne også bliver større og større. Den stigende kriminalitet har savnet et stærkt politisk engagement.

Det er nu endelig begyndt at komme, da FN for nylig har anerkendt den illegale handel med truede dyr som en ny form for organiseret kriminalitet, der kræver en større og mere tværgående global indsats at stoppe.

Stigningen har nemlig været så voldsom, at det nu er verdens fjerdestørste handelskriminalitet med en årlig global værdi af omkring 108 milliarder kroner. Disse penge er med til at finansiere korruption, hvidvaskning af penge og terrorisme rundt omkring i verden.

Handlen med truede arter er et stigende internationalt problem. Derfor er det kommende CITES-møde et vigtigt møde, hvor der især er fokus på Asien, fordi det er herfra, efterspørgslen kommer, og i de lande, hvor meget af lovgivningen ikke er stram nok. Men det gælder dog også afrikanske lande såsom Mozambique, Den Demokratiske Republik Congo samt Nigeria.

Situationen er kritisk. Vi bør handle for at sikre en positiv overlevering af kloden til kommende generationer.