Franske intellektuelles krav: Dyr skal have civilstatus

49 voldtægter er blevet anmeldt i Oslo i

”At dyr får en særlig status, betyder kun, at man etablerer en juridisk grund for beskyt-telse uden at banalisere menneskers rettigheder,” siger Elisabeth de Fontenay, en af underskriverne på det franske manifest. På billedet ses en fransk dyreaktivist, der på spektakulær vis protesterer mod kødindustriens udnyttelse af dyr. – Foto: Anne-Christine PoujoulatAFP. / Scanpix

Dyr skal have en juridisk status, midtvej mellem mennesker og ting, skriver 24 intellektuelle i manifestet

Dyrs status i den franske civilret skal styrkes. Det kræver 24 fremtrædende franske personligheder fra både naturvidenskab og humaniora i et manifest til støtte for en underskriftindsamling, som indtil nu er blevet støttet af over 250.000 mennesker.

Dyr skal have en juridisk status, midtvej mellem mennesker og ting, skriver de 24 intellektuelle i manifestet, der er offentliggjort på det franske dyrebeskyttelsesfonds hjemmeside 30 Millions dAmis.

TEMA: Dyreetik

Den franske lovgivning opererer som hovedregel med to kategorier: mennesker, som har rettigheder, og ejendele, som mennesker har rettigheder over. Det er denne klassificering af dyr på lige fod med døde ting, som falder de intellektuelle for brystet, selvom det ikke forhindrer Frankrig i at have en dyrebeskyttelseslovgivning, der straffer dyremishandling.

Civillovens formulering er absurd. Det er på høje tid at ændre dette syn på dyr, som er en arv efter Déscartes, siger filosof og tidligere undervisningsminister Luc Ferry, medunderskriver af manifestet, til det elektroniske fritænkermagasin Boulevard Voltaire.

Han peger på, at rationalismens fader, der opfordrede til gøre sig til herre over naturen, betragtede dyr som maskiner og for eksempel mente, at deres skrig ikke havde mere betydning end urenes tik tak.

Luc Ferry har tidligere advaret mod tendensen til at ophøje dyre- og naturbeskyttelse til en ideologi, som han tilmed har sammenlignet med nazismen. Hans underskrivelse af manifestet vækker derfor forundring, ikke mindst fordi han optræder sammen med blandt andre den kendte psykiater og etolog Boris Cyrulnik, forfatter til bogen Dyr har også rettigheder sammen med filosoffen Elisabeth de Fontenay og den australske filosof Peter Singer, der betragtes som en af inspiratorerne til radikale bevægelser som Dyrenes Befrielsesfront.

Men underskriverne fastslår udtrykkeligt i manifestet, at dyr er ikke mennesker.

Dette har intet at gøre med en antropomorfisering eller menneskeliggørelse af dyr. At dyr får en særlig status, betyder kun, at man etablerer en juridisk grund for beskyttelse uden at banalisere menneskers rettigheder. At dyr får status som juridiske personer ophæver ikke forskellen mellem mennesker og dyr, siger Elisabeth de Fontenay til Philomagazine.

En lovændring ville udvide forbuddet mod dyremishandling til også at omfatte dyr, der ikke lever i fangenskab. Blandt andet derfor er jægere traditionelt imod mere dyrebeskyttelse. Og dyrlæge og filosof Philippe Devienne, forfatter til bogen Lider dyr?, peger på, at det samme er tilfældet for religiøse og økonomiske lobbyer, herunder landbrugsorganisationer.

Vi har aldrig fået så meget som en lov om mærkning af rituelt slagtet kød, siger han til FranceTVInfo.

Andre finder imidlertid initiativet tvivlsomt.

Jeg har intet imod dyrebeskyttelse, men når jeg ser, at nogle af vore skarpeste hjerner bruger deres tid på dyrs status, når vi står over for for eksempel handicappede, der ikke har adgang til hjælp, så har jeg meget svært ved at forstå underskrivernes prioriteringer, skriver for eksempel Guy Birenbaum, politolog og kommentator, i Huffington Post.

LÆS OGSÅ: Har visse dyr mere værdi end andre?

Og nobelpristager i fysik, Albert Fert, peger i netmediet Rue89 på, at før man skaber en civilstatus for dyr, bør man overveje, hvilke dyr man mener.

Hvor sætter vi curseren mellem bakterier og menneskeaber? Personligt har jeg ikke noget imod, at hunde og fugle får en status. Men jeg er imod en civilstatus for myg.