Er jagt en blodig hobby eller nødvendig for naturen?

Er jagt en nødvendighed for naturen eller en brutal fritidsbeskæftigelse? - Foto: colourbox.com

Jagt på vilde dyr var i tidernes morgen en forudsætning for at kunne overleve her i det kolde nord. Men nu, hvor kølediskene bugner af kød, er det vel ikke længere nødvendigt at jage vilde dyr -- eller er det? Det Dyreetiske Råd vil kaste lys over de etiske problemstillinger ved jagt

"Først da hunden pustende står med byttet i flaben, forstår man, hvad der rigtig er sket, og der er hjemadtrasken og jægersnak, der fortsætter omkring bordet, hvor den ene historie tager den anden, og perspektivet nænsomt flytter sig og – skål! – gør det klart, at det, man optræder i, også er en historie og af og til så god, at man uforskyldt, men alligevel helt bevidst har haft en anpart i det, andre har kaldt det søde liv." Sådan skrev forfatter Klaus Rifbjerg i en kronik i Kristeligt Dagblad sommeren 2007. Han har været jæger i mange år og har ofte udtrykt sin fascination ved at jage, nemlig samværet, spændingen og forventningen.

Men er det i orden, at jægerne bevæger sig ind på dyrenes territorium blot for at skyde dem? Og er det i orden, at det at skyde dyrene er en hobby for jægerne? Det har Det Dyreetiske Råd muligvis et svar på, når det til foråret kommer med en udtalelse om jagt. En større gennemgang af etiske problemstillinger omkring dyr har nu ført rådet til spørgsmålet om jagt. Udtalelsen er under udarbejdelse for tiden, og derfor vil formand og professor i bioetik Peter Sandøe ikke på nuværende tidspunkt sige noget om Rådets holdning. Han har dog tidligere udtrykt sin egen holdning i en kronik i Kristeligt Dagblad i november 2007. Her skrev han blandt andet, at han ser mindst tre etiske problemstillinger ved jagt: "For det første er der en stor del af vildtet, som er blevet opdrættet og sat ud for, at det senere kan blive skudt. (...) For det andet: Der er ikke tale om, at man afliver dyrene på den mest effektive måde, men om at mange dyr bliver anskudt. (...) Sidst, men ikke mindst er der jo ikke tale om, at jægerne dræber dyrene af medlidenhed – de gør det for oplevelsens skyld. (...)".

Uanset hvordan Det Dyreetiske Råds udtalelse om jagt kommer til at lyde, vil den have betydning for rigtig mange mennesker. I Danmark er der hvert år knap 160.000 mennesker, der løser jagttegn, og Danmarks Jægerforbund, der er den største forening for jægere, har omkring 90.000 medlemmer. Ifølge Skov- og Naturstyrelsen findes der omkring 50 forskellige arter af pattedyr og 300 forskellige fuglearter. For 10 dyrearter og 33 fuglearter er der i bestemte måneder fastsat jagttider.

Det er en del af naturens orden, at vi mennesker jager, mener Finn Madsen, der er landsformand for foreningen Dansk Land- og Strandjagt.

– Naturen er jo indrettet sådan, at vi mennesker kan høste af naturens overskud, og det er det, vi gør, når vi går på jagt. Hvis ikke vi går på jagt, kan vi risikere, at der simpelthen bliver for mange dyr, og at de så dør af sult eller sygdom i stedet for, siger han.

Hos Skov- og Naturstyrelsen bekræfter man, at jagt på forskellige arter kan have en effekt i forbindelse med bestandenes størrelse og trivsel. Forstfuldmægtig Caroline Bald fra Skov- og Naturstyrelsen understreger dog, at jagt blot er en af flere faktorer, som har betydning for bestandenes størrelser.

– Andre faktorer, der har betydning, er mængden af føde, vejret, tilstedeværelsen af rovdyr samt sygdom. For eksempel er det velkendt, at risikoen for sygdomsudbrud stiger, hvis en bestand bliver for tæt i et givent område. Et aktuelt eksempel på dette er på Fyn, hvor en epidemilignende sygdom har ramt en betydelig del af rådyrene, siger hun og fortæller, at der kan være flere situationer, hvor Skov- og Naturstyrelsen ligefrem opfordrer jægerne til at nedlægge bestemte arter.

– For eksempel opfordrer vi til, at jægerne deltager i arbejdet med at bringe bestanden af rådyr ned lokalt. For ellers risikerer vi, at der ligesom på Fyn også kommer epidemier andre steder i landet, siger Caroline Bald.

Men jægernes argument om, at de blot regulerer bestandene, pynter på sandheden og får folk til at tro, at jagt er noget helt andet, end det i virkeligheden er, mener psykolog Annette Illum Rosenmunthe. Hun er mangeårig jagtmodstander og koordinator for netværket Respekt for Dyreliv.

– Jagt er skydning af dyr for skydeoplevelsens skyld. Jægere fordrejer formålet med jagt og kalder det vildtpleje og vildtforvaltning, mens sandheden er, at mange dyr bliver lemlæstede, fordi jægerne ikke altid rammer plet. Jagt skal forbydes, og reguleringen af visse dyrearter skal ind i et kontrolleret regi, for det kan ikke være rigtigt, at det er jægerne, der skal bestemme, hvilke dyr der skal dø, og hvordan, siger hun.

Landsformand for foreningen Dansk Land- og Strandjagt Finn Madsen mener derimod, at det er Annette Illum Rosenmunthe, der ikke har forstået, hvad jagt går ud på.

– Jagtmodstandere er mennesker, der ofte har læst sig til deres viden. De har ikke været ude og opleve den virkelige natur. Jagtmodstand er kunstig viden, siger han.

Det er i orden, at jagt er lovligt, mener en stor del af befolkningen. Det viser en undersøgelse fra 2007 til 2008, som seniorforsker Frank Søndergaard Jensen på Skov og Landbrug, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, har stået for. Til undersøgelsen fik han 1200 besvarelser, der blandt andet viste, at 55 procent er enig i, at der skal være mulighed for at gå på jagt. 55 procent mener samtidig, at jagt ikke er grusomt over for dyrene.

– Tallene viser mig, at der ikke er voldsomt mange i befolkningen, der tager kraftigt afstand fra jagt. Men tallene viser også nogle etiske problemer. Hvis man for eksempel spørger, om det er etisk forsvarligt, at nogle fugle opdrættes og sættes ud for at blive skudt, mener 45 procent, at denne jagt er uetisk. Men hvis fuglene udsættes under "kontrollerede forhold", er der flere i befolkningen, der mener, at det er etisk forsvarligt – uden egentlig at vide, hvad vi lægger i ordene "kontrollerede forhold", siger han.

I Dyrenes Beskyttelse arbejder man i øjeblikket på at få skærpet kravene til jægernes skydefærdigheder. Som det er nu, er der nemlig ikke de store krav til, om jægerne kan ramme plet, og det kan derfor ikke være rigtigt, at jægerne øver sig på levende dyr, mener biolog Michael Carlsen, Dyrenes Beskyttelse. Derudover står organisationen midt imellem at være tilhænger og modstander af jagt.

– Jagt er jo mange ting, og hvis det foregår på en rolig måde, og dyrene bliver skudt, så de dør uden at lide, har vi intet imod det. Der hvor vi ikke kan acceptere det, er hvis jægerne stresser dyrene, og vi kan risikere, at nogle skove bliver helt ubrugelige for dyrene, fordi de er bange, siger Michael Carlsen.

fogsgaard@kristeligt-dagblad.dk