Er økologi lig med dyrevelfærd?

Den økologiske so kan bygge rede, når den skal fare, hønen kan hakke i jorden, og koen kommer på græs. Men de økologiske husdyr har som følge af adgangen til udearealer også en større potentiel risiko for infektioner, og økologer kan ikke behandle lidelserne på samme vis som konventionelle landmænd

Hvert femte æg, som tages ud af et dansk køleskab, er lagt af en økologisk høne, som kan hakke efter føde i jorden og ikke er begrænset af et bur. Danske forbrugere har verdensrekord i forbrug af økologiske æg, men dødeligheden hos økologisk høns er dobbelt så høj som hos høns, der går i bur.

Jan Tind Sørensen, der er forskningsleder ved Institut for Husdyrvidenskab Epidemiologi og Management på Aarhus Universitet er involveret i to forskningsprojekter, som skal se på, hvad man kan gøre for at nedbringe dødeligheden blandt de økologiske høns.

LÆS OGSÅ: Danskerne dyrker en økologisk myte

Adgangen til udearealer betyder, at flere høns bliver snuppet af ræve eller ravne, ligesom risikoen for, at de økologiske høns udsættes for parasitter, er større end hos høns i bure.

Den høje dødelighed blandt økologiske høns er en af økologiens akilleshæle. Selvom de økologiske producenter har gjort meget for at nedbringe dødeligheden hos hønsene, så er den stadig markant højere end hos ikkeøkologiske burægsproducenter, siger Jan Tind Sørensen.

Professor Peter Sandøe fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet, var i 20 år formand for Det Dyreetiske Råd og har fulgt udviklingen i dyrevelfærd. Han roser de økologiske producenter for at gennemføre en række markante forbedringer af dyrevelfærden i lyset af den debat, som opstod midt i 1990erne om dyrevelfærd i økologisk landbrug. Men Peter Sandøe mener, at der stadig er dyrevelfærdsproblemer at tage fat på hos de økologiske ægproducenter.

De økologiske ægproducenter skal roses for, at de i første omgang tog kritikken til sig og fik dødeligheden bragt ned, men den er stadig for høj og har været det længe. Det kan se ud, som om man har stillet sig tilfreds med, at man har de dyrevelfærdsproblemer, man nu har, siger han.

Flemming Haugaard fra Økologisk Landsforening afviser forskernes tal og henviser til nye tal fra Det Danske Fjerkræraad, hvor dødeligheden blandt de økologiske høns er knap ni procent, mens den er knap fire procent for høns i bure.

Jeg synes ikke, det er et problem, at vi ligger over dødeligheden i burene, for vi giver vores høns et rigere liv og planter hønsegårdene til med træer for at beskytte hønsene mod ræve og rovfugle, siger Flemming Haugaard, der er formand for brancheudvalget for økologiske æg- og fjerkræproducenter under Økologisk Landsforening.

Bjarne Elgaard driver sammen med seks andre dyrlæger Salling-Skive Landdyrlæger. Han har været dyrlæge i mere end 30 år og glæder sig over den berigelse, den økologiske fødevareproduktion har haft for landbruget. Hvor det tidligere var et særsyn med køer på græs, har økologiens krav om, at køer skal på græs i sommerhalvåret, fået køer ud på mange marker.

Det smukke syn af græssende køer er en utrolig reklame for landbruget, og økologerne har gjort lidt op med billedet af landbruget som et sted præget af massefremstillingsmentalitet, siger han.

Men han har også set en række eksempler på økologiske landmænd, der slås med at få de økologiske principper og dyrevelfærden til at nå sammen.

En del økologer forsøger sig med homøopatisk medicin, hvis en ko for eksempel rammes af den smertefulde klovbrandbyld. Efter nogle dage kontakter de dyrelægen, fordi behandlingen med de homøopatiske midler alligevel ikke har nogen virkning, for det er jo kun på mennesker, der kan være en placeboeffekt. Det betyder, at behandlingen af koen kommer senere i gang, så dyret lider unødigt, og det er sværere at behandle lidelsen effektivt, siger Bjarne Elgaard.

Kvægbrugskonsulent Thorkild Nissen fra Økologisk Landsforening påpeger, at det kræver indsigt at bruge homøopati, og det er få landmænd, som bruger det.

Men der er flere økologer, som forsøger sig med mere naturlige midler i stedet for antibiotika, og der er gode erfaringer med at tage en klovbrandbyld i opløbet ved at bruge brun sæbe. Men er koen først begyndt at halte, må man ikke tøve med at sende bud efter dyrlægen.

Professor Peter Sandøe mener, at det generelt bliver bedre at være ko i Danmark efter den seneste store tilføjelse til dyreværnslovgivningen med vedtagelse af Lov om Hold af Malkekvæg i 2010. Fra dyreværnsforeningen Dyrenes Beskyttelse har der været et stærkt ønske om, at Folketinget skulle tvinge landmændene til at sætte deres malkekøer på græs mindst 150 dage om året. Foreningen indsamlede 100.000 underskrifter, men konventionelle landmænd kan stadig vælge at lade malkekvæget være inde. På en række andre områder har kvæget dog fået bedre vilkår, mener Sandøe.

Samlet set tror jeg, det er bedre for en ko at være på en økologisk gård fremfor på et mere intensivt landbrug, men den seneste ændring af loven har medført vigtige forbedringer for hold af kvæg med for eksempel krav om brug af kælvningsbokse, forbud mod opbundne køer og separate bokse til syge køer, siger Peter Sandøe.

Mens der i medierne har været en del fokus på den høje dødelighed blandt pattegrise i Danmark, så mener Peter Sandøe, at man også må se kritisk på dødeligheden blandt pattegrise i den økologiske svineproduktion.

Der er en høj pattegrisedødelighed i den konventionelle svineproduktion; men desværre er der ikke grundlag for at tro, at den skulle være lavere i den økologiske svineproduktion. Efter alt at dømme er den nok snarere lidt højere, og dét må da være et problem, når den økologiske produktion markedsfører sig på en højere dyrevelfærd i forhold til den konventionelle, siger Peter Sandøe.

Forskningsleder Jan Tind Sørensen fra Aarhus Universitet præsenterer til oktober en undersøgelse, som belyser dødeligheden blandt pattegrise i den økologiske svineproduktion. Forskere fra universitetet har set på dødeligheden i 2460 kuld økologiske svin.

Der dør cirka lige så mange pattegrise i de konventionelle kuld som hos de økologiske kuld, men der er en betydelig variation mellem besætninger. Som økologisk pattegris er der en fare for, at man bliver offer for ræven, og faren for, at søerne ligger pattegrisene ihjel, er større end i konventionel produktion, siger Jan Tind Sørensen.

Økologisk Landsforening har opstillet 10 grunde til at vælge økologiske varer. Høj dyrevelfærd er anført som den fjerde grund. Landsforeningen definerer blandt andet høj dyrevelfærd som forhold, der imødekommer deres naturlige adfærd og behov. Peter Sandøe er enig i, at de økologiske dyr generelt har bedre mulighed for at få opfyldt deres adfærdsmæssige behov end dyrene i den konventionelle produktion. Men selvom de økologiske høns kan hakke efter mad i jorden, og grisene kan lege på marken, så er det ikke det naturlige liv for hverken en høne eller en gris. I Zoologisk Have i København kan man se den høne, som alle høns stammer fra. Arten hedder Bankiva og lever naturligt i flokke på omkring 10 dyr, og en Bankivahøne lægger i gennemsnit et æg om ugen. Til sammenligning er der op mod 3000 høns i flokken hos de økologiske ægproducenter, og hønsene producerer et æg om dagen.

Hvis høj dyrevelfærd er ensbetydende med lav dødelighed, har vildsvin i naturen pr. definition meget lav velfærd, for det er en del af artens overlevelsesstrategi, at der jævnligt fødes store kuld af smågrise, hvoraf kun en brøkdel forventes at overleve. Eller tænk på fuglene i haven. Hvis der er 10 æg i reden, er det normalt kun et par fugleunger, som overlever så længe, at de selv kan få unger. At det vilde og naturlige liv er forbundet med høj velfærd, er typisk en idé, man får, når man bor i byen langt fra naturen. I den vilde natur er sult, sygdom og anden nød helt elementære vilkår, siger Peter Sandøe.

Oprindeligt var dyrevelfærd ikke et centralt element i den økologiske produktion, som voksede frem som en protest mod landbrugets påvirkning af sundhed, miljø og natur med kunstgødning, kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr og overdreven brug af antibiotika.

Økologisk landbrug sammenfatter en række af vores forestillinger om, hvad der er vigtigt og rigtigt omkring produktion af fødevarer, når disse forestillinger skifter, så veksler økologiens fokus også, siger Peter Sandøe som en forklaring på, hvorfor dyrevelfærden i dag har høj prioritet hos økologerne. Fortællingen om det gode dyreliv bruges til at markedsføre de økologiske produkter, men ifølge Sandøe skal man som forbruger være klar over, at der på visse punkter kan sættes spørgsmålstegn ved, om livet er så muntert for de økologiske husdyr, som man får indtryk af på mælkekartoner og pålægspakker.

De økologiske fødevarer spiller på en drøm om det naturlige og nære, men i virkeligheden er økologi også et spørgsmål om et økonomisk kompromis, og hvad der kan lade sig gøre. Økologiske landmænd skal overleve på et frit marked, hvor landmændene konstant vil være under pres for at få mere produktion ud af hver arbejdstime og hver investeret krone. Når man således skal sikre en stadig mere effektiv produktion, så kommer de økologiske landmænd til mere og mere at ligne de intensive, konventionelle landbrug, som man oprindeligt udviklede sig i protest mod.

Det ser man allerede i den økologiske mælkeproduktion, hvor antallet af køer pr. besætning i gennemsnit er højere end blandt de konventionelle besætninger. Jeg ser personligt ikke nogen modsætning mellem stordrift og økologi, men stordriften vil hos nogle rokke på billedet af, hvad økologisk landbrug er, siger Peter Sandøe.

Økologisk Landsforenings direktør Paul Holmbeck medgiver gerne, at det økologiske landbrug fortsat har mange udfordringer, når det gælder økologi og dyrevelfærd, men han fremhæver samtidig de forbedringer de økologiske landmænd har gennemført til fordel for dyrevelfærden.

De økologiske landmænd skal følge et meget fast og præcist regelsæt, men samtidig er økologisk landbrug en dynamisk praksis, som er under konstant udvikling. Vi har ikke løsningen på alle problemer i dag, men der foregår et stærkt arbejde for at inddrage nye løsninger.

I takt med at vi finder nye løsninger, bliver de inddraget, og på den måde bliver der også stillet nye krav for at videreudvikle en produktion, som er optimal for dyrevelfærden. De økologiske landmænd brænder for dyrenes trivsel, og de er de første til at pege på behov for forbedringer. Vores medlemmer er ikke bange for at ændre praksis til fordel for dyrevelfærden, selvom det koster penge, siger Paul Holmbeck.