En professor skal vove pelsen

Formand for Det Dyreetiske Råd Peter Sandøe har den dybeste respekt for mennesker, der mener noget. Selv mener han, at dyreetik ikke kun skal ses fra dyrenes side. Foto: Arkivfoto.

Den første og hidtil eneste formand for Det Dyreetiske Råd efterspørger, at flere fra universitetsverdenen vil bruge deres stemme i det offentlige rum

Selv holder han sig ikke tilbage. Peter Sandøe, formand for Det Dyreetiske Råd siden dets oprettelse i 1992, blander sig gerne i den offentlige debat. Den 56-årige bioetiker er i medierne jævnligt blevet udspurgt om holdninger til dyreforsøg, dyresex og en lang række andre dyreetiske problemstillinger.

LÆS OGSÅ: Kan det forsvares at avle kalve for at slå dem ihjel ved fødslen?

Nogle gange får argumenterne en hård medfart, som da han i 1997 ikke kunne gå ind for et totalt forbud mod rituel slagtning af dyr uden bedøvelse med den begrundelse, at respekt for religiøse minoriteter også tæller.

Men det har ikke fået Peter Sandøe til at stoppe sit engagement, som blandt andet har resulteret i reformer for hold af landbrugsdyr. Han vil imidlertid ikke kaldes en smagsdommer og mener selv, at hans vigtigste opgave som professor og filosof er at mane til eftertanke og skabe diskussion. Det betyder også, at folk ikke behøver at være enige med ham. Faktisk ser han uenigheden som et tegn på, at han har opnået det, han søger: at andre tager stilling.

Jeg har den dybeste respekt for mennesker, der mener noget, siger han og tilføjer:

Det bliver selvfølgelig endnu bedre, hvis de også er villige til at argumentere for deres sag.

TEMA: Dyr og etik

Andre universitetsfolk har fået på puklen for at gøre, som Peter Sandøe opfordrer til. Men selv lader han sig ikke skræmme af sager som den med EU-professoren Marlene Wind, der efter nogle kontroversielle udtalelser forsvandt fra offentligheden.

Peter Sandøe blev i 1984 uddannet mag.art. i filosofi fra Københavns Universitet, og i 1988 blev han doktor i filosofi fra universitetet i Oxford.

Tilbage i København blev han en af landets første til at beskæftige sig med dyreetik med fokus på, hvilke pligter mennesker har over for dyr. Senere var han også foregangsmand for et dengang helt nyt forskningsfelt, bioetik. Titlen er i dag professor og centerleder ved Det Biovidenskabelige Fakultets Center for Bioetik og Risikovurdering, Københavns Universitet.

Hans interesse for forholdet mellem mennesker og dyr betyder, at han ikke kun kæmper dyrenes kamp. Det kan få andre på området til at ønske mere radikale udmeldinger fra hans side, der i højere grad ses fra dyrenes synspunkt.

LÆS OGSÅ
: Kan det forsvares at avle kalve for at slå dem ihjel ved fødslen?

Samtidig roses han af en kollega i Det Dyreetiske Råd for at være kompromissøgende internt i rådsarbejdet, mens han udadtil kan lide at debattere med både dyreaktivister og repræsentanter for landbruget. Faktisk lyder det, at det nogle gange kan være svært at skelne, om Peter Sandøe debatterer, fordi han synes, det er skægt, eller fordi det er godt for sagen. Konklusionen er dog, at det er begrundet i begge dele.

Hans engagement rækker også uden for landets grænser. I syv år har han været præsident for European Society for Agricultural and Food Ethics, en organisation, der arbejder med etik inden for landbrug og fødevarer. Peter Sandøe står bag over 500 publikationer i ind- og udland, og siden 2009 har han været professor i dyreetik ved universitetet i Nottingham, Storbritannien.

Når udlandet ikke lægger beslag på ham, bor han på Stevns med sin hustru, og så er han far til to børn.