Danskere bruger årligt milliarder på kæledyr

Vores forbrug af kæledyr og dyreudstyr er steget med 300 millioner kroner på 10 år. Dyrene er blevet en del af familien på lige fod med små børn

Vi tømmer gerne pengepungen, når det gælder de firbenede pelsdyr i hjemmet.

Ifølge Danmarks Statistik er forbruget af kæledyr, foder og tilbehør steget 300 millioner kroner i perioden 2000-2010. Omregnet til aktuelle tal brugte vi 3,3 milliarder kroner i 2000, mens forbruget i 2010 var steget til 3,6 milliarder kroner. Der findes ikke sammenlignelige undersøgelser for de seneste tre år, men ifølge flere dyrebutikker er tendensen den samme.

LÆS OGSÅ: Bare fordi man har hund, behøver det ikke trække ned på stilen i hjemmet

Folk bruger stadig flere penge på hunde og katte, siger dyrebutiksejer og grossist Poul Jørgensen, som har været i branchen i 30 år og leverer til cirka 50 dyrebutikker.

Godt nok har interessen for fisk og krybdyr været dalende i mange år, og fokus på fugleinfluenza har givet færre lyst til at have fugl.

Til gengæld fyrer især yngre damer penge af på små hunde, som var det små børn. De bruger alt muligt tilbehør. Generelt får mange unge mennesker hund, hvor de før fik børn tidligt. Det er måske en slags kompensation, og så får de børnene senere. Så det handler om noget socialt, siger han.

880.000 danskere har i dag et eller flere kæledyr, viser tal fra Danmarks Statistik, og hver fjerde er villig til at ofre over 5000 kroner på et kæledyr, viser en undersøgelse. Hunde og katte er for mange familier blevet små børn med pels på. Det forklarer Jill Byrnit, cand.psych. og adfærdsforsker ved Syddansk Universitet i Odense.

I takt med, at vi har mindre og mindre med naturen at gøre, bliver dyrene en del af vores følelsessfære. Vi omgås dyr for følelsernes skyld, de får plads som familiemedlem, og konsekvensen er, at vi behandler dem som små børn, siger hun og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Der er intet så skønt som en vuffeli-vov

Lige meget hvor meget vi skal spare, er der ting, vi bliver ved med at købe. Vi sparer ikke på vores børns velbefindende, hvis vi kan undgå det.

Desværre er vores forbrug på kæledyr sjældent noget, kæledyrene har brug for, understreger Jill Byrnit.

Det er lidt det samme, som når vi køber mærketøj til børn, som er flintrende ligeglade. Det er et statement, og det bliver det også med små hunde, der skal gå med en smart jakke, som hundene sikkert synes, er irriterende.

Voksende krav til menneskelige relationer gør også kæledyr til en attraktiv sambo, vurderer sociolog Casper Høeg Radil, som forsker i fællesskab og venskab ved Københavns Universitet.

Tidligere var det at bo alene en overgangsfase, og købte man en hund, kunne det komme i konflikt med en kommende partners ønske. Men det er blevet nemmere og mere accepteret at være single og bo alene, og det medfører højere og højere krav til relationer og især til parforhold og det at bo sammen. De her kæledyr er nemmere at have med at gøre end mennesker, og de stiller ikke så mange krav. Derfor har de nok en social funktion for mange, der bor alene, siger han og tilføjer, at det ikke nødvendigvis sker på bekostning af menneske-relationer.

Ifølge sociolog og trendrådgiver Emilia van Hauen er det et sundhedstegn, at vi bruger mange penge på kæledyr:

Mange børn vil gerne have noget, de kan være fortrolige med, og det er et kæledyr. Det er en måde at træne sig selv i at blive et socialt væsen. Så jeg ser ikke noget slemt i, at vi har et voksende forbrug i forhold til kæledyr. Tværtimod er det med til at fremme empati og evnen til at knytte sig man lærer at tage sig af andre og at vise kærlighed.