Bekvem forargelse over blendede fisk
Formanden for Det Dyreetiske Råd kan se det prisværdige i, at kunstner med sine udstillede guldfisk i en blender sætter fokus på vores brug af dyr
60.000 slagtekyllinger har dårlige ben på grund af deres opvækst, tusindvis af mus lider en smertefuld død på grund af dårlige musefælder, og ved olieforureninger lander fisk med bugen opad i strandkanten. Alligevel er det ti guldfisk, udstillet på Kunstmuseet Trapholt i Kolding, danskerne i disse dage diskuterer og skriver vrede læserindlæg om. Udstillingen åbnede fredag og indeholder blandt andet ti køkkenblendere, hvori der i hver svømmer en guldfisk. Det er op til beskueren at afgøre, om han vil trykke på knappen og dermed blende fisken til døde. Ifølge den chilenske kunstner Marco Evaristti, der står bag værket »Eyegoblack«, er blenderknappen et symbol på den kontrolknap, alle mennesker kan vælge at trykke på, hvis de vil gøre sig til herre over eget eller andres liv. En god død Allerede fredag blev der trykket på startknappen på to af blenderne, og søndag blev yderligere fem guldfisk omdannet til fiskesuppe, da en gruppe unge besøgte udstillingen og valgte at aktivere blenderne. Dyrenes Beskyttelse har meldt museumsdirektør Peter S. Meyer fra kunstmuseet til politiet for dyremishandling, og Kolding Politi har nu sigtet museumsdirektøren for overtrædelse af dyreværnsloven. Men formanden for Det Dyreetiske Råd, forskningsprofessor Peter Sandøe, undrer sig. - Det er ikke særligt indlysende, hvilken lov der er overtrådt. Miljøet i blenderen er måske lidt sterilt og ikke godt for fiskene. Men det er jo aflivningsmetoden, der bliver diskuteret, og den er da både hurtig og effektiv for guldfiskene, siger Peter Sandøe. Han kalder i stedet kunstværket interessant og siger, at han kan se det prisværdige i, at kunstneren minder os om den måde, vi behandler dyr på. - Alle dyr er ikke lige. Vi har lavet en undersøgelse, der viser, at mange mus lider en krank skæbne og en smertefuld død på grund af for dårlige musefælder. Men det er der ikke nogen, der interesserer sig for, konstaterer Peter Sandøe. Nem forargelse Det er filosofistuderende ved Københavns Universitet Thomas Thomsen enig i. Han har beskæftiget sig med dyreetik, og han siger: - Etisk tager jeg klart afstand fra blenderudstillingen, men indholdsmæssigt er det jo ikke værre end den sild, der i tre timer ligger på dækket af en kutter i Nordsøen og gisper, og sammenlignet med produktionsmetoderne i dansk landbrug er de blendede fisk jo de rene petitesser. Thomas Thomsen kalder balladen om de blendede guldfisk for en nem forargelse. - Det koster ingenting. Hvis jeg derimod er kritisk over den måde, vi behandler kyllinger på, må jeg blive vegetar, og vil jeg tage afstand fra brug af forsøgsdyr, må jeg stoppe med at spise hovedpinepiller. Forargelse over guldfiskene koster os imidlertid ikke noget, og vi opfatter det derfor som et overskueligt problem, siger Thomas Thomsen. Dyrs rettigheder De seneste år er rig på eksempler, hvor enkeltsager om dyrevelfærd har sat sindene i kog. Der var de udstoppede hundehvalpe, svinekroppene på Esbjerg Museum, tv-manden Søren Ryge Petersen, der fik en bøde for at kvæle en due, og jægeren, der måtte trække sig som kredsformand for Jægerforbundet efter at have skamskudt en ræv for åben tv-skærm. Og netop det, at sagerne kommer frem i medierne, har betydning. - Disse ting kommer frem i det åbne, mens meget af det, der foregår på de danske slagterier, sker bag facaden. Og så har sagerne en uvant og overraskende effekt, siger jurist Søren Stig Andersen, der har rejst spørgsmålet om, hvorvidt dyr skal have rettigheder. Selv peger han på nabolandet Tyskland, hvor straffen er to års fængsel for at slå dyr ihjel uden fornuftig grund. - I Danmark er vi meget fokuserede på dyrevelfærd. Til gengæld mener vi, det er i orden at slå dyr ihjel, hvis bare det sker på en ordentlig måde. Men måske har dyrenes liv en værdi i sig selv, siger jurist Søren Stig Andersen.