Indblik

Det ondes væsen: Om det ondes dimensioner

Hvordan danner vi begreb om det onde, og hvordan forstår vi andres ondskab? Det skriver lektor ved Roskilde Universitet Erik Bendtsen om. Foto: Pamela Jaafar / Panthermedia / Ritzau Scanpix

Det onde og ondskab er størrelser, som udgør noget af det mest centrale i menneskers liv. Det er emner, som vi vender tilbage til igen og igen med undren og gru. Det mærkelige er dog, at selv om vi bruger de samme ord, så lægger vi ikke alle det samme i betydningen af ordene. Lektor Erik Bendtsen fortæller om det ondes væsen.

Gennem tiderne har mennesker været tilbøjelige til at tro, at sproget er et spejl af virkeligheden, og at vores sprog derfor fortæller os, hvordan virkeligheden er. Nyere forståelser af sprog og virkelighed giver os et noget andet billede af disse størrelser. Dette ændrede billede er kommet stand i en kamp mod traditionelle forståelser og i et samspil mellem forskellige filosofiske og videnskabelige teorier siden Oplysningstiden.

Alt dette er nødvendigt at vide for at nærme sig en forståelse af emnet – og af andre emner for den sags skyld.

Sproget og vores begreber
Sproget er et redskab, som mennesker har udviklet til at kommunikere med indbyrdes og til at skabe et billede af virkeligheden. Denne virkelighed inkluderer os selv som mennesker. Vi kan i en vis udstrækning se os selv udefra og prøve at forstå, hvem vi er, og hvilken rolle vi spiller i verden sammen med andre mennesker.

Et kerneelement i sproget er vores begreber. Begreber sætter os i stand til at begribe andres meddelelser og begribe verden. Begreber er repræsenterede af navneord eller tillægsord, som viser hen til genstande og disses egenskaber i verden og sætter os i stand til at identificere dem og meddele os om dem. Begrebet bord henviser til alle de genstande i verden, som er borde, men betingelsen for at vi kan forstå, hvad et bord er, at vi kender de egenskaber, der karakteriserer et bord.

Ofte er vi i stand til nævne nogle af de vigtigste egenskaber ved et begrebs givne genstand, men da begreber er menneskeskabte, er de udtryk for forsøg på at indfange disse egenskaber i en evt. definition på dækkende måde, men dette sker ikke altid. Dette skyldes dels, at vi tillægger tingene egenskaber, vi tror/ønsker de har, og at vi oftest ikke kritisk søger præcision, men det skyldes ikke mindst, at virkeligheden er meget mere kompleks, end vi ofte tror.

Virkelighedens områder
Problemet med hensyn til forståelse udgøres derfor ikke kun af vores begreber og vort sprog, men udgøres også af den virkelighed, som sproget søger at sige noget om. Denne virkelighed er ikke bare virkeligheden, men består af forskellige virkelighedsområder. Grunden til dette er, at vi ikke kan bruge den samme type begreber til at beskrive og forklare virkeligheden på alle områder.

Ét virkelighedsområde udgøres - i denne moderne udgave af ontologien - af naturen, og de begreber og teorier, der anvendes til beskrivelse og forståelse af dette område, er naturbegreber og naturvidenskabelige begreber. Et andet virkelighedsområde udgøres af mennesket. Når denne distinktion indføres, er det, fordi naturbegreber og naturvidenskabelige begreber ikke er tilstrækkelige til at forstå den menneskelige oplevelses- og handlingsverden. Mennesket som biologi og krop er en del af naturen, men mennesket er mere end blot biologi.

Et tredje virkelighedsområde er samfundet og kulturen. Ud fra denne betragtning kan et samfund og en kultur ikke forstås blot som summen af individer, men samfund og kulturer udgør deres egen virkelighed, som virker ind på enkeltindividerne og former deres begreber og værdier, men som selvfølgelig er afhængige af, at individer er en del af og vedligeholder samfundet og kulturen. Det sidste område udgøres af artefakter (kunstige ting) og teknologi. Artefakter er menneskeskabte ting, som er skabte ved at tage materialer fra naturen og skabe ting med en bestemt menneskelig hensigt og her især den overordnede hensigt at kunne kontrollere tingene ved hjælp af teknologi.

Kendsgerninger og værdier
Som helt overordnede virkelighedsområder i forhold til den måde, vi som mennesker ser på de fire nævnte områder, skelner vi mellem kendsgerninger og værdier.

Kendsgerninger er udtryk for, hvordan tingene/verden er, mens værdier udtrykker, hvordan tingene burde være. Naturen er som den er, og den rummer først værdier, når mennesker gør sig tanker om og opdager, hvordan tingene burde være og bruger ting fra naturen og sin viden om naturprocesserne til at fremme de mål, menneskene har sat sig.

Værdier kan deles op i positive værdier: alt det, der rummer eller fremmer noget godt, og i negative værdier: alt det, der rummer eller fremmer noget ondt. Så når man skal forsøge at forstå det onde og ondskab, kan dette ikke ske uden, at man også har forstået, hvad det gode og godt er. Og omvendt.

Uanset umiddelbart syn på det gode og det onde skal vi forstå det gode og det onde i forhold til menneskers liv. Vi skal forstå vores egen natur, og hvilken rolle det gode og det onde spiller her. Vi skal forstå, hvad mennesker trods kulturforskelle identificerer som godt og ondt, hvis de tænker sig om og kritisk søger at præcisere begreberne og teorierne herom.

Kunsten består derfor i en fortsat afklaring af begrebernes meningsfulde indre forbindelser i forhold til virkeligheden. Hvis vi definerer ondt på den og den måde, hænger det så uden modsigelser sammen med de eksempler på ondt, vi støder på? Og hænger det også sammen med meningsfulde definitioner af andre begreber? Revision af begreber og forklaringer er en del af en sådan afklaring.

Forståelsen af ondskab som begreb
En forsøgsvis definition af en ond handling lyder som følgende:

”En handling er ond, når den - med mindre den vil hindre de følgende handlinger - absolut ”unødvendigt”!! (undgåligt og med alternative handlemuligheder uden de følgende virkninger og muligt negative forudsætninger) påfører andre væsener og specielt personer (mennesker), uanset alder, køn, seksuel orientering og etnisk herkomst eller religiøs- eller livssynsorientering direkte skade eller kausalt forudselig indirekte skade og smerter og lidelser evt. i form af hindring af tilfredsstillelse af basale behov.”

Her er underforstået, at smerte og lidelse er noget ondt i det menneskelige liv, men især at den uønskede og meningsløse smerte og lidelse, som andre fremkalder i vores (og dyrs) liv med hensigt eller på grund af mangel på omtanke og mangel på respekt for liv udgør det egentligt onde. Hvad får mennesker til at udføre den slags handlinger?

Det svar, der implicit accepterer kompleksistet er: at der kan være mange faktorer, der gør sig gældende, og at en teori om det onde og ondskab skal forsøge at give svaret på samspillet mellem disse faktorer. Denne tilgang indebærer den forståelse, at meget ondt ikke kommer af, at man vil noget ondt i sig selv. Man vil noget, fordi man mener, at det vil fremme et gode, flere goder eller det gode i sig selv og eventuelt bekæmpe det onde.

Den forvrængede forståelse
Men dette er udtryk for en forvrænget forståelse af, hvad det onde objektivt set er.

Hvordan denne forvrængning kan finde sted, skal forklares ud fra det samspil af faktorer, der kan få folk til at udføre handlinger, der påfører andre uønsket og meningsløs smerte og lidelse. Ondt skal derfor forstås som et samspil mellem flere mulige størrelser og faktorer.

Når vi taler om en forvrænget forståelse, så taler vi om, at vores oplevelser ikke svarer til det, de burde svare til. Vi forstår bl.a. ikke hvilke værdier, der burde styre vores liv, og vi ser ikke den andens lidelse som den lidelse, den er, men som noget evt. fortjent. Vi ser ikke den andens ægte menneskelighed og mener derfor ikke, at smerten tæller. Osv.

Vores oplevelser er ikke neutrale, men er farvede i vores forståelse af de givne ting, og i denne farvning og tegning af virkeligheden indgår vores følelser knyttet til disse ting som medformende størrelser. Og disse oplevelser er igen et udtryk for vores mere overordnede holdninger til forskellige ting.

Disse holdninger er så igen udtryk for det verdenssyn, livssyn og ikke mindst for det menneskesyn, vi har fra vores kultur og personlige oplevelser. Gennem vores holdninger og disses baggrund medformes vores oplevelser af givne ting og tegner et billede for os, der bl.a. udpeger godt og ondt. Vores mulige fordommes følelser lægger således et indhold i vores begreber, som vi ofte tror er objektivt.

Hvilken type holdninger kan forvrænge virkeligheden?
I vores holdninger og oplevelser kan indgå biologiske faktorer (natur) som sygdom (eksempelvis sindssygdomme og svulster på hjernen), der bidrager til forvrængning af virkeligheden.

Oftere end faktorer fra naturområdet finder vi dog nok helt individuelle faktorer (menneske) eller samfundsmæssige og kulturelle faktorer (samfund og kultur), som bidrager til eller fremkalder de holdninger, der kan medføre onde handlinger.

Opgaven m.h.t. forståelsen af det onde går så ud på at finde og forklare indholdet af den type holdninger, der kan have denne virkning.

En holdning er: ”En bevidsthedstilstand, som rummer et bestemt tankemæssigt og følelsesmæssigt indhold i forhold til en bestemt genstand, og som har en vis varighed og et stabilt, gentaget indhold, dvs. med en oplevelsesmæssig disposition i forhold til genstanden, som også giver sig udtryk i tilsvarende adfærd”.

Holdninger med en ond konsekvens har som fælles overordnet indhold et egoistisk snæversyn. Under denne overordnede holdning kan vi så forsøge at lokalisere forskellige typer specifikke holdninger, som kan have den omtalte onde virkning. Det er sjældent, at det kun er én holdning, der er udløsende, men ofte er der tale om et samspil mellem flere holdninger.

Eksempler på holdninger, der kan være udløsende for onde handlinger er: (stærk) irritabilitet, misundelse, jalousi, hævnfølelser, angst, skyldfølelser, ansvarsfralæggelse, grådighed osv. Jalousi medfører måske vold, men sjældnere drab, men sammen med andre dybtfølte holdninger er faren stor. Den lurende og evt. eksplicitte jalousis mistænkeliggørelse og evt. vilje til kontrol kan være slem nok.

Acceptér kompleksiteten frem for det enkle
Som man kan regne ud, så kan visse økonomiske, sociale og kulturelle faktorer bidrage til at udvikle de netop nævnte holdninger gennem opvæksten og senere i livet. De individuelle holdninger skal altid ses i forhold til denne kontekst. Opgaven er derfor også at undersøge disse økonomiske, sociale og kulturelle faktorers negative rolle. Som eksempler på sådanne faktorer kan nævnes hård økonomisk konkurrence, dyrkelse af nationalisme, kvindehad, kønsdikrimination, fremmedfjendskhed, racisme osv.

Over for disse faktorer, der kan bidrage til noget ondt, finder vi på den modsatte side de faktorer, der bidrager til eventuelt at hindre det onde og bidrager til at forstå det onde. Den væsentligste forudsætning for at begrænse det onde er at forstå det onde på den rette måde og acceptere kompleksiteten frem for forenklingen og lade dette blive en dannende væsentlig del af ens egne holdninger som forudsætning for at afholde sig fra at handle ondt og som forudsætning for at handle så andres onde handlinger eventuelt begrænses.

Disse faktorer er derfor både en del af det givne samfund og en del af det holdningssæt, et individ er udstyret med. Den helt overordnede faktor er selvfølgelig moral og som delvis eksplicit udtryk herfor: lovgivning, men moral kan fungere som noget overfladisk tillært.

Moral drejer sig derfor i denne kontekst om at opleve, at alle mennesker er del af et moralsk fællesskab, og at dyrs unødvendige lidelse og naturens udbytning og ødelæggelse ikke bør overses, men bekæmpes, og moral drejer sig om at efterleve dette i handling. De mere individuelle aspekter af denne moral fordrer en udvikling af empatiske evner og af moralsk fantasi - og fordrer især en refleksion over egne handlinger og eget forhold til andre. Og over egne oplevelser og disses baggrund og en refleksion over de fundamentale værdier i tilværelsen.

I samfundsperspektiv drejer det sig om moralsk og demokratisk dannelse på alle leder og i alle lag af et samfund og en kultur i en stadig gennemreflekteret proces.