Præsterne er sendt ud af Det Etiske Råd

Præsteforeningen efterlyser en kirkelig røst i Det Etiske Råd. Et præstetomt råd bekymrer dog hverken nuværende eller tidligere rådsmedlemmer. De mener ikke, teologi er en nødvendig forudsætning for den etiske debat

Efter flere års kritik for at være domineret af præster og have teologisk overvægt står Det Etiske Råd i dag tilbage uden så meget som en enkelt præst på listen over medlemmer. Det står klart efter udnævnelsen af seks nye rådsmedlemmer i det nye år.

Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreasen, ærgrer sig over, at rådets sammensætning på den måde er gået fra den ene yderlighed til den anden.

Det er jo desværre tit sådan, at når der bliver råbt tilstrækkeligt højt, så er der tendens til at springe fra den ene grøft til den anden. Det, synes jeg, er sket her, og det er en skam, for vi må ikke glemme, at 80 procent af den danske befolkning fortsat lever på et kristent kulturgrundlag med kristne værdier, og at vores kultur- og værdisæt jo netop er afgørende for vores tilgang til store etiske spørgsmål, siger Per Bucholdt Andreasen.

LÆS OGSÅ: Præster er bærere af livsværdier

I dag har kun et af rådets i alt 17 medlemmer en teologisk baggrund, mens det for bare fem år siden var hvert fjerde medlem, der havde en baggrund som enten teolog, biskop, præst eller medlem af en kristen tænketank.

Men det bekymrer hverken rådets sidste tilbageværende teologiske medlem, cand.theol. Mickey Gjerris, eller tidligere medlemmer af Det Etiske Råd.

De, der skal sidde i et råd, skal være mennesker, der har markeret sig i den etiske debat. Man er ikke i sig selv kvalificeret til at sidde i Det Etiske Råd, bare fordi man er præst eller teolog. De har ikke en dybere indsigt end andre. Og det er politikerne, der skal repræsentere befolkningen ikke Det Etiske Råd. Vi skal hjælpe med til at skabe interesse og debat om emnerne ved at formidle viden og holdninger til befolkningen, der på den baggrund selv kan tage stilling til spørgsmålene, siger Mickey Gjerris.

LÆS OGSÅ: Hver tiende britiske barn er muslim

Også tidligere rådsmedlem, præst Kathrine Lilleør, føler sig helt tryg ved, at de kristne værdier medtænkes i rådets arbejde.

Nu er det jo sådan i den lutherske tænkning, at ethvert døbt menneske også er præst, og jeg føler mig helt sikker på, at de veluddan-nede mennesker, der er blevet valgt til at varetage rådets arbejde, er fuldt ud kvalificerede, siger Kathrine Lilleør.

Samme udlægning lyder fra teologiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere rådsmedlem Svend Andersen.

For mig er det ikke et problem, at der sidder få eller ingen teologer eller præster. Det afgørende er, at man har indsigt i de problemer, rådet skal behandle, og at i hvert fald nogle medlemmer også ved, hvordan man forholder sig til etiske problemer og argumenter. Det gør man ikke nødvendigvis, fordi man er teolog, siger Svend Andersen.

Formanden for Præsteforeningen er for så vidt enig i, at præster og teologer ikke pr. automatik er kvalificerede til et medlemskab. Alligevel fastholder han, at fraværet af især præster er et problem.

Præster har ikke bare teoretisk og teologisk viden, de beskæftiger sig konkret med de helt centrale etiske spørgsmål om liv og død, når de vier, begraver og taler med danskerne. De har en nær og daglig kontakt til den brede danske befolkning og borgere i alle sociale lag. Det, mener jeg, er meget tungtvejende argumenter for at sikre præstestanden en røst i Det Etiske Råd. Og det vil jeg på det kraftigste op-fordre Folketinget og mini-sterierne til at tage med i overvejelserne, når der næste gang skal udpeges nye medlemmer, siger Per Bucholdt Andreasen.

Medlemmerne af Det Etiske Råd udpeges for en treårig periode.