Det Etiske Råd debatterer det samme som for 25 år siden

Det er i år 25 år siden, at Det Etiske Råd trådte sammen for første gang. I en verden, hvor man kan finde bioteknologiske løsninger uden for landets grænser, er rådets folkeoplysende opgave vigtigere end nogensinde, lyder det

Skal vi sortere fostre fra før fødslen, fordi de har et handicap? Begynder livet ved befrugtningen eller ved fødslen? Hvornår skal man slukke for en respirator?

Tre etiske problemstillinger, som for nylig har været genstand for stor medieinteresse og offentlig debat. Men samtidig netop de emner, der for 25 år siden var på dagsordenen, da Det Etiske Råd i 1988 trådte sammen for første gang. For selvom rådet i år har jubilæum, er de grundlæggende etiske udfordringer i dag dybest set de samme som dengang, lyder det fra forskere, politikere og eksperter.

LÆS OGSÅ: Har Det Etiske Råd gjort os klogere på livets store spørgsmål?

Maja Horst, institutleder ved institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet, har forsket i Det Etiske Råd. Hun mener, at rådets arbejde med at udbrede viden om og få befolkningen til at debattere etik er vigtigere end nogensinde.

Uanset hvor mange etiske råd, man nedsætter, kan man ikke forhindre folk i at opføre sig uetisk. Der findes masser, man ikke må, som folk gør alligevel. Og i dag kan man tage ud i verden og gøre ting, som ikke er lovlige herhjemme. Men når vi derfor ikke længere kan styre alene med ydre regler og kontrol, men mere gennem den enkeltes moral og normer, er det endnu mere vigtigt, at vi har et etisk råd, der arbejder med det folkeoplysende element, siger hun.

I dag kan danske par leje en rugemor i udlandet eller via en blodprøve med posten få svar på eksempelvis kønnet på et ufødt barn før abortgrænsens uge 12. Den bioteknologiske udvikling sker stadig hastigere, og globaliseringen har skabt helt nye udfordringer rent etisk, siger den nuværende formand, filosof og forfatter Jacob Birkler.

LÆS OGSÅ: Det Etiske Råds formand: Diskuter noget vigtigere end omskæring

Når vi ser i dag, hvordan bioteknologien tager nye skridt, er det absolut ikke mindre skridt end i 1988. Nogle gange kan man helt tabe pusten, når man dagligt bliver informeret om, hvad der nu er skabt mulighed for ude i verden. Jeg tænker især på livets start- og stopknap. Og dér har rådet sin fornemmeste funktion: at skyde et bør ind imellem hvad vi kan, og hvad vi skal skabe en besindelse og en tøven, før der skal træffes beslutninger, siger Jacob Birkler.

Et af de første rådsmedlemmer i 1988, socialrådgiver og forfatter Hanne Reintoft, mener, at Det Etiske Råd stadig har en vigtig rolle:

Jeg synes, vi har et meget livsuerfarent og ungdommeligt folketing, og derfor er det vigtigt med en vurdering fra mennesker med indsigt og forstand. Men vi skal også bruge rådet til at vejlede vores almindelige, folkelige debat, og forskerne skal jo også vejledes om, hvad der er etisk forsvarligt, siger hun.

LÆS OGSÅ: 10 vigtigste ting at vide om Det Etiske Råd

Da rådet begyndte sit arbejde, var kritikerne mange, og selvom rådet i dag indimellem kritiseres for at være moraliserende eller sidde i et elfenbenstårn, er det ikke i fare for nedlæggelse. Men Maja Horst mener, at Det Etiske Råd i fremtiden bør arbejde mere med at få kontakt til dem, som ikke i forvejen har meninger om etiske problemstillinger:

Det kræver måske, at der bliver rusket op i konstruktionen med 17 medlemmer, der mødes en gang om måneden og udgiver rapporter. Og rådets medlemmer er meget hvide og meget middelklasse meget ligesom jeg selv. Spørgsmålet er, om de kan kommunikere med folk, der har en helt anden hverdag eller virkelighed. Og om den form, rådet har i dag, er den rette til at komme i kontakt med mennesker, der debatterer nye kunstige bryster på Facebook. Jeg tror ikke, rådet ønsker at være moraliserende, men det kan det godt blive på grund af den måde, det er skabt på, hvis det ikke følger med tiden.