LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Det Etiske Råd kritiseres for at være elitært

Syv år er der gået siden den store og meget omdiskuterede fejring af 200-året for Andersens fødsel. Syv stille år, hvor han nærmest har været sat i skammekrogen – i al fald, hvad angår større events, branding og markedsføring. Men nu begynder interessen igen at stige. ”Det var, som om H.C. Andersen døde efter 2005,” siger lektor Johannes Nørregaard Frandsen. – Foto: Jakob Boserup/ Denmark

Bogholderen, slagteriarbejderen og sundhedsassistenten er ikke repræsenteret i Det Etiske Råd. Den akademiske dominans er et problem, mener flere. Men det vil være katastrofalt at ændre rådets akademiske profil, lyder det fra tidligere medlem af rådet

Cand.mag., cand.scient.pol., dr.med.

Titlerne på cvet ligner til forveksling hinanden hos de nye medlemmer af Det Etiske Råd. De er ikke bare højtuddannede, men også højt placerede i det danske samfund som toneangivende debattører, ledende forskere og ledere. Mindst fem af rådets øvrige medlemmer har en ph.d., fire af medlemmerne er professorer, og stort set alle har en akademisk uddannelse Og det er ikke uproblematisk, når eliten på den måde diskuterer de store emner, der berører alle borgere i alle samfundets sociale lag. Sådan lyder kritikken fra eksperter og fagfolk.

LÆS OGSÅ: De nye medlemmer af det Etiske Råd

Andre sociale klasser har ikke akademikernes tradition for at gøre opmærksom på egne holdninger, men det betyder jo ikke, at slagteriarbejderen eller sundhedsassistenten der ofte står med de etiske dilemmaer i praksis ikke vil kunne bidrage med indsigt og viden. De er bare ikke blevet spurgt, siger Niels Ploug, afdelingsleder i Danmarks Statistik og forsker i social ulighed.

Han peger på, at medlemmer til Det Etiske Råd ville kunne rekrutteres bredere, hvis man indrykkede annoncer i dagblade og opfordrede helt almindelige danskere til at indstille mulige kandidater fra for eksempel foreningslivet. I dag udvælges medlemmerne af Folketinget og en række ministerier.

Også internt i Det Etiske Råd er der bekymring for, om den ny medlemssammensætning er for homogen og elitær:

Det er vigtigt, at vi får så blandet en skare som muligt, så mennesker med forskellige perspektiver kan komme med deres syn på sagen ud fra den specifikke baggrund, de har. Det bliver for snævert, hvis vi kommer til at ligne hinanden for meget. Forskellige livsverdener kan have stor og afgørende betydning for diskussionerne og det, vi når frem til, når vi udtaler os i offentligheden eller råder politikerne om abort, aktiv dødshjælp, rugemoderskab eller andet. Rådet består i dag i høj grad af midaldrende mennesker med lange uddannelser, og det giver os en stor udfordring. Jeg kunne godt ønske mig en større diversitet i rådet, siger Mickey Gjerris, cand.theol., ph.d. og medlem af Det Etiske Råd.

En relevant kritik, mener Lars Andersen, direktør i Arbejdernes Erhvervsråd.

LÆS OGSÅ: Antallet af sene aborter stiger igen

Det er muligt, at rådet repræsenterer befolkningen bredt politisk, men alle analyser viser, at de ufaglærte og de faglærte bor og lever anderledes og har andre værdisæt end akademikerne. Når de ikke repræsenteres, bliver det akademikerstanden alene, der tager stilling til etiske spørgsmål, og det er skævt, når de kun udgør 11 procent af den danske arbejdsstyrke, siger han.

Sognepræst og tidligere medlem af Det Etiske Råd Kathrine Lilleør advarer derimod mod at medtage faglærte og ufaglærte i rådet.

Det vil være en katastrofe, hvis rådet ikke bibeholder sin akademiske profil. Det kan godt være, at rådets medlemmer tilhører en akademisk klasse, men det er der jo en god grund til. Den akademiske metode er et håndværk og den mest velegnede måde at finde frem til de bedste og mest begavede argumenter og samtidig holde sig selv og det personlige udenfor. Det er klart, at det kræver en vis uddannelse, siger hun.

Thomas Søbirk Petersen, lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet, er enig:

Det er meget vigtigt, at vi har videnskabsfolk, der ved noget om de emner, der bliver diskuteret inden for organ-donation, kunstig befrugtning, aktiv dødshjælp og andre etiske dilemmaer. Der behøver ikke være en bogholder eller gårdfejer i rådet. Deres holdning er superinteressant, men jeg kan ikke se, hvorfor de skal sidde i Det Etiske Råd. For de arbejder ikke professionelt med etik. Men derfor kan man godt på videnskabelig vis finde ud af, hvad det er for bekymringer, folk har til forskellige etiske problemer, så rådet kender befolkningens holdning.