Vis hensyn i trafikken

Køre, bil, chauffør, rat, finde

Køre, bil, chauffør, rat, finde vej Foto: Stockxchng.

MED AFSTEMNING Om hvad trafikken fortæller os alle sammen om etikken ifølge formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler

TRAFIKREGLER LIGNER PÅ mange måder etiske regler. Trafikregler drejer sig grundlæggende om at vise hensyn over for medtrafikanter. På samme måde angår etik en række forskellige grundlæggende hensyn og værdier i mødet med andre mennesker.

Ønsker vi at køre bil, skal vi først gennem en køreprøve, hvor kendskabet til trafikreglerne testes via teori og praksis. Efterfølgende oplever mange at "glemme" reglerne, men kan alligevel manøvrere på baggrund af trafikreglerne.

LÆS OGSÅ: Hvorfor opfører vi os som egoister i trafikken?

På samme måde bliver de fleste mennesker opdraget af forældre eller i det mindste kulturelt dyrket gennem skole og arbejde, hvor værdier, regler og hensyn står centralt. Sidenhen glider mangt og meget ud af bevidstheden, men der efterlades ikke desto mindre en værdifuld efterrettelighed.

De fleste formår at manøvrere værdifuldt i mødet med andre mennesker på baggrund af denne tidlige dannelse. Det interessante er, at der i lighed med trafikregler sker en gradvis tilpasning, hvilket skaber en automatiseret adfærd.

Holder vi tilbage for medtrafikanter, er der tale om en automatiseret adfærd, uden at vi nødvendigvis tænker, at det er godt at gøre.

PÅ SAMME MÅDE viser etikken sig ideelt set som et: "Sådan gør man bare ikke", eller: "Jeg kan ikke få mig selv til at gøre andet". Trafikregler ligner således etiske regler på mindst to måder: tilpasset efterrettelighed og gradvis automatiseret adfærd.

Da jeg selv tog kørekort for år tilbage, var der særligt en bestemt trafikregel, som optog mig en del. Det var den såkaldte sammenfletningsregel ved tilkørsel på motorvej.

Som jeg husker det, stod der i datidens teoribog, at man beslutsomt skulle sætte farten op, køre ind på motorvejen og hurtigt tilpasse farten til færdslen her.

Det udfordrende ved denne regel – som med flere trafikregler – er imidlertid, at man i nogle tilfælde ikke skal sætte farten op, men tværtimod må sætte farten ned for ikke at køre ind i eksempelvis en lastbil. Desuden kan en tilpasning af farten med de andre medtrafikanter hurtigt medføre lovbrud, hvis de andre på motorvejen ikke overholder hastighedsgrænserne.

Der er selvfølgelig ikke noget galt med denne trafikregel, men ofte er den specifikke situation en vigtig fortælling om måden, denne regel (ikke) kan praktiseres.

PÅ SAMME MÅDE er det med etiske regler, som mere end nogensinde formuleres i både offentligt og privat regi. Eksempelvis fulgte jeg for år tilbage nogle sygeplejersker, hvor de på afdelingen havde formuleret en række etiske regler.

En af reglerne lød som følger: "Vis altid ubetinget respekt for patienterne." Umiddelbart en god regel, alle kunne tilslutte sig.

Mens jeg var på afdelingen skete det imidlertid, at der var indlagt en patient, der tidligere i livet havde forgrebet sig seksuelt på datteren. Datteren ønskede at forsone sig med faderen, hvilket faderen imidlertid modsatte sig og angrede ikke.

Jeg spurgte personalet, hvordan de bar sig ad med at udvise ubetinget respekt for denne patient, hvilket unægtelig var yderst vanskeligt.

Det gælder med trafikregler, som det gælder etiske regler. De kan være vigtige og nødvendige, ikke mindst når vi som udgangspunkt skal lære at færdes blandt medmennesker.

Men trafik såvel som etik indebærer samtidig en nødvendig følsomhed for den konkrete og ofte komplekse situation, der ikke tillader et generelt regelbrud, men en situationsbestemt evne til at give reglen sin konkrete form.

Jacob Birkler er lektor, ph.d. og formand for Det Etiske Råd