Debat

Juridisk kønsskifte er det rene nonsens

I efteråret blev det såkaldte juridiske kønsskifte muligt i Danmark. Det betyder, at mennesker kan skifte køn uden at gennemgå en egentlig kønsskifteoperation. Men den lovgivning er noget nonsens, der indbyder til at blive misbrugt, mener dagens debattør. Her deltager en festklædt drag queen i en parade i Wellington i New Zealand. Foto: Copyright 2015 Demotix, all rights reserved.

Der er en række helt åbenlyse problemer ved regeringens forslag og ved, at man ophæver sammenhængen mellem det biologiske og det juridiske køn, skriver Christian Borrisholt Steen, medlem af Det Etiske Råd

JEG HAR tidligere tilladt mig at kalde loven om juridisk kønsskifte for det rene nonsens.

Da vi i Det Etiske Råd behandlede spørgsmålet i foråret 2014, advarede jeg da også imod lovforslaget, fordi jeg kunne se en række helt åbenlyse problemer ved regeringens forslag og ved, at man på denne måde ophæver sammenhængen mellem det biologiske og det juridiske køn.

Blandt andet pegede jeg på, at en lov om juridisk kønsskifte ville kunne trække sager om blandt andet blufærdighedskrænkelse og diskrimination med sig.

Men som bekendt vedtog et flertal i Folketinget lovforslaget, og det blev muligt at skifte køn blot ved at erklære, at man føler sig mere som det modsatte køn end som ens eget køn.

Dengang i foråret 2014 trak en del blot på smilebåndet, da jeg og andre tillod os at tænke højt og blandt andet spurgte, hvad der mon ville ske, hvis en biologisk mand, der juridisk set var en kvinde, gik ind i et kvindeomklædningsrum i svømmehallen og insisterede på sin ret til at klæde om blandt kvinderne.

I SIDSTE UGE blev spørgsmålet så til virkelighed, da Ibi-Pippi Hedegaard, der biologisk set er en mand, men på papiret juridisk set er en kvinde, i en svømmehal i Viborg insisterede på at klæde om sammen med de kvindelige badegæster.

Ibi-Pippi skulle angiveligt have følt sig krænket, da vedkommende blev bedt om at klæde om i et andet rum.

Ganske symptomatisk for vor tids politiske korrekthed har episoden i svømmehallen efterfølgende mest ført til diskussioner om, hvorvidt det er en rimelig og værdig behandling af en juridisk kønsskiftet person at bede vedkommende om at klæde om blandt biologiske ligemænd eller i hvert fald et andet sted end blandt personer, han eller hun alene på papiret deler køn med.

Det er åbenbart i den sammenhæng af underordnet interesse, hvorvidt svømmehallens kvindelige badegæster følte sig blufærdighedskrænket af det bizarre optrin.

Det glæder mig, at Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner i Danmark offentligt har taget afstand fra optrinet i svømmehallen.

Således er foreningens talsperson, Linda Thor Pedersen, i avisen BT den 6. maj citeret for at sige: ”Som transkønnet må man også have en vis situationsfornemmelse og bruge sin sunde fornuft. Selvom man har fået juridisk kønsskifte, vil det virke stødende på andre gæster i svømmehallen i omklædningsrummet. Vi forlanger at blive respekteret, men vi må også respektere andre, der må være rimelighed i det.”

Hvis Folketingets flertal også havde brugt deres sunde fornuft, da de behandlede lovforslaget om juridisk kønsskifte, burde de have indset, at en lov, der ophæver sammenhængen mellem det juridiske og det biologiske køn, ville blive noget makværk og netop ville afstedkomme så absurde optrin som det, kvinderne i svømmehallen i Viborg var vidne til i sidste uge.

Jeg har naturligvis stor forståelse for, at mennesker kan føle sig ”fanget i den forkerte krop” og derfor vælger at modtage hormonbehandling eller vælger at gennemgå en egentlig kønsskifteoperation. Jeg forestiller mig ikke, at det er nogen let beslutning.

Men alene at lade spørgsmålet om køn være et spørgsmål om, hvad man måtte føle for at være fra tid til anden, sådan som det er blevet muligt med loven om juridisk kønsskifte, burde enhver kunne se er noget nonsens, som blot indbyder til at blive misbrugt til mere eller mindre spøjse happenings i svømmehaller og andre steder.

Min gode kollega i Det Etiske Råd Christopher Arzrouni siger det ret præcist her i avisen den 7. maj: ”Lovgivningen er ikke baseret på konstaterbare facts, men baseret på den fantasi, som folk måtte have om deres køn og ikke det konstaterbare, om de har mandlige eller kvindelige kønsorganer.”

Jeg er helt enig med Arzrouini, og for mig er det stadig en gåde, at et flertal i Folketinget har kunnet vedtage denne lov.

Christian Borrisholt Steen er medlem af Det Etiske Råd og arbejder til dagligt som politisk konsulent i Kristelig Fagbevægelse