Livsstilsmedicin: Er et godt helbred vores eget ansvar?

Hvis diagnoser og medicin er et problem, er Chris MacDonalds livsstilsmedicin så løsningen, spørger Kåre Gade

"VÆGTTAB ER EN biting i vores rejse. Man kan sagtens være overvægtig og fri for depression, siger sundhedscoachen Chris MacDonald i DRs serie U-Turn.

Det er nu ikke det indtryk, man sidder tilbage med efter at have set de første afsnit af tv-serien, hvor den atletiske helseguru vil gøre otte sygdomsramte danskere medicinfri. Kuren hedder livsstilsmedicin og er en boot camp bestående af grove grøntsager, nul smartphones, løbeture i kuperet terræn samt rigelige mængder gråd og tænders gnislen. Indtil videre har serien ikke vist nogen, som både er tykke og glade, men det kan selvfølgelig være, det kommer.

U-Turn vil bevise, at hvis man kan lægge livsstilen om, kan man lægge medicinen på hylden. I stedet for at symptombehandle skal man, som Chris MacDonald udtrykker det, tackle årsagen til hjerte-kar-sygdomme, depressioner og type 2 diabetes-sygdomme, hvis eksplosive stigning på 100 procent skyldes livsstil.

Serien er formentlig tænkt som den optimistiske, handlingsanvisende opfølgning på DR-satsningen Danmark på piller. Her og i DRs nyheds- og debatprogrammer er danskernes medicinforbrug og væksten i psykiatriske diagnoser blevet taget under tiltrængt kritisk behandling. De mange vrede reaktioner fra læger, medicinbrugere, pårørende og patientforeninger, som disse programmer har medført, viser, at DR har overtrådt et tabu.

Programmerne antydede, at vi måske ikke altid er så syge, som vi selv tror, og at den medicin, vi tager, nogle gange gør mere skade end gavn. Det er en tanke, som de fleste af os formentlig har tænkt en gang imellem, når vi har siddet over for et andet, velmedicineret menneske (det er altid lettere at se splinten i den andens øje). Men vi ville aldrig kunne tillade os at sige det højt, for man stiller ikke ustraffet spørgsmålstegn ved, om andre mennesker er syge, når de selv mener, de er det.

Heller ikke, hvis man er fagmand: Hvor læger i gamle dage kunne tillade sig at vide bedre end patienten, er det i dag en uskreven regel, at patienten altid har ret. Hvis en person klager over kroniske smerter, skal man som behandler tage påstanden alvorligt, også selvom man ikke kan finde nogen forklaring på smerterne. Karakteristisk nok er hypokondri i dag en anerkendt diagnose, som i psykiatrien behandles med blandt andet anti-depressionspiller. Fejler du ikke det ene, så fejler du det andet. Det er ganske enkelt ikke længere muligt at være indbildt syg. Derfor er det prisværdigt, at DR har haft modet til at rejse en debat om emnet.

MEN HVIS DIAGNOSERNE og medicinforbruget er et problem, er Chris MacDonalds livsstilsmedicin så løsningen? På det banale plan er der en indlysende sandhed i, at det er bedre at fjerne årsagen til sygdommen end at behandle symptomerne. Og ingen vil benægte, at motion, sund kost og regelmæssig søvn kan reducere risikoen for en række sygdomme.

Imidlertid går Chris MacDonald skridtet videre og siger, at han tilbyder deltagerne muligheden for at vælge mellem pillerne og en sundere livsstil. Sygdommen er ikke længere en skæbne, som har ramt dem, men noget, de kan vælge fra, hvis de ellers kan finde ud at tage sig sammen. For at hjælpe deltagerne til dette er livsstilsmedicinen ledsaget af peptalk hentet fra sportens verden, som når MacDonald beder guldfirerens Eskild Ebbesen lære deltagerne noget om fokus, commitment og at presse sig selv, også når det gør rigtigt ondt.

MacDonald flyver til Tanzania og besøger en stamme af senede nomader, som løber 30 kilometer om dagen for at skaffe føden. Et liv som jæger-samler-kulturens er den optimale forebyggelse af livsstilssygdomme, forstår vi. Hvor gamle medlemmerne af stammen bliver, får vi ikke at vide, men gennemsnitslevealderen i Tanzania er 53 år, og det er næppe urimeligt at antage, at jæger-samlerne i Rift Valley ligger på den lave side af dette tal.

I Danmark er gennemsnitslevealderen højere end nogensinde, og det skyldes især medicin. Hvis idealet er et langt liv, er der altså ingen grund til at længes tilbage til stenalderen.

Det rejser de grundlæggende spørgsmål, som ikke stilles i U-Turn: Hvad er et godt liv? Hvordan måler vi sundhed? Og har vi skabt en kultur, som ikke vil acceptere, at lidelsen er en naturlig og nødvendig del af tilværelsen?

Chris MacDonalds U-Turn skifter medicinalindustriens mekanistiske syn på sygdom og helbredelse ud med en anden, lige så mekanistisk tankegang, der hævder, at vi selv har ansvaret for vores helbred, og at det gode liv bor i en slank, veltrænet krop.

Det er en tankegang, der stadig ikke efterlader plads til lidelse og smerte bortset altså fra den, man skal bide i sig, mens man pruster op ad træningsbakken.

Lørdagsrefleksioner skrives på skift af ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling, præst og journalist Sørine Gotfredsen, forfatter og journalist Peter Olesen, journalist og forfatter Kåre Gade og højskoleforstander Thue Kjærhus