Jul er bordellers højsæson
Bordellerne i Danmark har en "sød juletid". December er den bedste sæson, skriver Odile Poulsen, forfatter og psykoterapeut
DET ER IKKE, fordi jeg aldrig har oplevet en juleaften med lys, duften fra træet, glitrende gavepapir, bjerge af mad og slik. Jeg husker ikke så meget fra de juleaftener, jeg oplevede som barn. Men jeg husker en kort, stærk lykke.
Engang fik jeg et meget fint dukkehus med hjemmesyede gardiner af stoffet fra mors brudekjole. Allerede i juledagene havde jeg tværet en rød fedtfarve ud på dukkehusets hvide murstensgavl. I vrede. Ingen fattede det vrede barn, og lige meget hvilke fine gaver, de pakkede ind til mig, var der ingen, der løsnede båndet ind til min hverdag af seksuelt misbrug og tortur.
Inden jeg kom ind i prostitution, havde jeg kastet mit hjerte efter en ung mand, som til gengæld herfor kastede mig ud i jævnlige voldtægter. Jeg husker ikke længere hver enkelt af dem, så mange var der. Og om det var juleaftener eller på hverdage, han voldtog mig, betød intet længere.
DA JEG VAR VOKSEN og prostitueret, troede jeg, vreden var væk. Fordi jeg nu følte, jeg havde overtaget. Ingen kunne længere misbruge mig.
Men en fast kunde, som skulle torteres, sagde: "Dit had er dybt på grund af din skønhed." Det havde han måske ret i – i hvert fald forbandede jeg de mænd, der altid havde sagt: "Jeg kan ikke modstå dig, du er så smuk!" Jeg hadede mig selv.
Bordellerne i Danmark har en "sød juletid". December er den bedste sæson. Kunderne strømmer til i pauser fra deres forventningsfulde børn. Der lægges mange penge i hænderne på kvinderne, der ligger mange gange på lagnet og laver penge til alle. Julen er dyr.
Juleaften åbner bordellet dog først ved midnat. Så kan man endelig komme væk fra sin ensomhed og familie og mødes i en anden virkelighed end julehykleriet!
Jeg havde aldrig følt, jeg havde et hjem. Ligesom så mange andre kvinder, der prøver at overleve i prostitutionen, kunne jeg lige så godt være på bordellet juleaften, når julefreden havde sænket sig over alle de lykkelige familier rundt om i landet.
Det føltes måske lidt tomt, lidt fortabt! Men hvad pokker! Det var et sted at høre til. Og oven i købet lave penge.
I DAG ER JEG ikke længere i kontakt med mennesker, der gør mig ondt. Tværtimod har jeg skabt et liv! Med en masse almindelighed. Blandt andet traditionel jul. Mand, to børn og svigerfamilie. Jeg overøser børnene med gaver, mad, juletræ, glaskugler og slik. Lys og engle, ja, masser af engle!
Alligevel er jeg hver jul i et blandet følelseshav. Af børnenes stærke forventning og spænding. Og en dyb sorg, som jeg aldrig rigtig tror kan tæmmes. Fordi min krop og mit hjerte husker. Det er en brydningstid, for jeg er opfyldt af ønsket om at give mine børn et glædeligt liv og en fredelig jul. Og af de mennesker, som ingen steder har at gå hen efter hjælp.
Jeg ved, der er så mange, som stadig må lægge kroppe og sjæle til et uhyrligt misbrug. Det er fortvivlende at bære denne viden og samtidig være magtesløs! For hvem orker at høre om børn og kvinder, som på overfladen ser ud til at fungere fint enten i deres familier eller i den såkaldte "frivillige prostitution"?
Børn anses nemlig ikke for troværdige, når de fortæller, de er udsat for vold eller seksuelle overgreb. Og man kan som prostitueret kvinde ikke få hjælp på nogen af kvindekrisecentrene. Der er meget at ønske sig til jul. Nogle ønsker sig et nyt ur, andre et sted at være i fred. Hvad ønsker du dig til jul?
Odile Poulsen,
forfatter og psykoterapeut,
Lille Strandstræde 20 C,
København K