Tidligere medlemmer af Det Etiske Råd: Aktiv dødshjælp er aflivning af mennesker

Så fik vi igen den sædvanlige, unuancerede behandling af et nuanceret spørgsmål, skriver tidligere formand for Det Etiske Råd, Ole Hartling, og Klavs Birkholm, tidligere medlem af Det Etiske Råd

KRISTELIGT DAGBLAD har bedt analyse- og konsulentbureauet YouGov om at foretage en meningsmåling af danskernes holdning til eutanasi. At dømme efter resultatet har man stillet det samme, ledende spørgsmål til de sagesløse interviewpersoner, som kendes fra talrige andre undersøgelser med samme tema.

Hvis spørgsmålet ikke skal være ledende, burde den præcise formulering være omtrent således: "I Danmark er det i dag forbudt at slå et andet menneske ihjel uanset omstændighederne. Skal det efter din opfattelse gøres tilladt at aflive en person, hvis denne er i lidelse og frivilligt anmoder derom?".

LÆS OGSÅ: Danskerne ønsker aktiv dødshjælp legaliseret

En journaliststuderende, som sidste år på sædvanlig måde havde spurgt et udvalg af medicinstuderende om deres holdning til "aktiv dødshjælp", blev meget fortørnet over dette forsøg på at være mere præcis.

"At aflive – det er jo noget, vi gør med hunde," svarede hun. Ja! Det er netop pointen. Vi giver dem en dødbringende indsprøjtning. Når vi gør det med mennesker, kalder vi det også eutanasi.

Det er eutanasi – aflivning af mennesker – der er legaliseret i Holland (men ikke i Tyskland, som Kristeligt Dagblad ellers hævder i artiklen den 14. maj). Det er aflivning af mennesker, foreningen med det besnærende navn En værdig død ønsker legaliseret i Danmark.Men det spørger opinionsmålerne aldrig efter danskernes holdning til. I stedet taler de floromvundet om "aktiv dødshjælp", men hvad er det?

"DANSKERNE ØNSKER aktiv dødshjælp legaliseret," konkluderer Kristeligt Dagblad i sin store overskrift, fordi 56 procent denne gang har svaret ja til det helt uigennemsigtige spørgsmål. Og selvom Det Etiske Råd i sin redegørelse fra 2003 om eutanasi har gjort et ihærdigt forsøg på at rydde op i sprogbrugen, fremturer Kristeligt Dagblad med en "faktaboks", der forsøger at definere det besynderlige begreb "passiv dødshjælp" i modsætning til det lige så uklare "aktiv dødshjælp".

Nu oplyser avisen desværre ualmindelig lidt om, hvordan spørgsmålene nøjagtigt har været formuleret, hvor mange der har deltaget i undersøgelsen, hvordan de pågældende er blevet valgt ud og så videre. Der henvises til en temaside på etik.dk, men her findes sært nok intet om undersøgelsen. I selve artiklen får synspunktet dog – heldigvis – modspil af næstformanden i Det Etiske Råd, Ester Larsens, besindige udtalelser om, at de færreste er klar over, hvad der spørges til.

Under alle omstændigheder ved vi, at det kan være meget vanskeligt at sige nej til både "hjælp" og "aktiv hjælp" – hvem vil ikke gerne hjælpe aktivt og så tilmed en døende? En sådan hjælp kan eksempelvis være en smertelindrende behandling med morfin og andre sedativer. Lægen er forpligtet til både at helbrede og at lindre. Og når helbredelse ikke længere er mulig, er det indlysende, at den lindrende opgave får første rang.

Mange læsere har uden tvivl oplevet de svære dage, hvor man må tage afsked med et familiemedlem eller en elsket ven, og kender også til det tidspunkt, hvor lægen må konstatere, at en forstærket smertebehandling muligvis vil fremskynde dødens indtræden.

Deri er der intet dilemma, for dødsprocessen er blevet uafvendelig, og hjælpen går udelukkende på at gøre den så lidt smerte- og angstprovokerende, som det nu engang er muligt.

NOGLE DANSKERE tror fejlagtigt – måske fordi mange af os ikke har været gode nok til at gøre debatten klar – at en sådan smertelindring er en form for "dødshjælp". Det er den ikke, tværtimod er den en hjælp til at gøre livet bedst muligt de sidste dage og timer. Det foregår hver dag, og det er ikke forbudt, hvorfor skulle det dog være det? Tværtimod, det følger sundhedsloven og er lægens pligt.

Kristeligt Dagblad hævder på sit uigennemskuelige grundlag, at "danskerne ønsker aktiv dødshjælp legaliseret", at "et flertal" ønsker loven ændret, og at dette ønske "står højt på befolkningens ønskeliste", når det nye folketing træder sammen.

Vi er overbeviste om, at meget få mennesker ønsker hollandske tilstande – med gennemsnitligt otte daglige aflivninger – indført i Danmark. Men hvad er det så for en lovændring, de 56 procent skulle ønske? Ville det ikke være en opgave for Kristeligt Dagblad at afdække? Og ville det ikke være en opgave at nuancere billedet mere – eventuelt ved at beskrive konsekvenserne af en sådan lov?

Klavs Birkholm er forfatter og journalist. Ole J. Hartling er overlæge. Begge er tidligere medlemmer af Det Etiske Råd

@Rubr.fakta 2 dæk:Sådan gjorde Kristeligt Dagblad

Undersøgelsen fra analysebureauet Yougov er baseret på 1008 besvarelser fra mennesker, der er udvalgt repræsentativt lige som i alle andre meningsmålinger, i perioden 2. - 5. maj 2011.

Spørgsmålet, de har besvaret, lyder: "Bør den regering, der kommer til efter folketingsvalget i år, tage lovgivningsskridt til at få legaliseret aktiv dødshjælp herhjemme?".