Debat

Tiden er løbet fra den fri abort

”Det må virkelig undre, at vi i den grad holder fast i den fri abort, selvom der skal så lille en indsats og omtanke til fra kvindens side for at udøve rettidig omhu,” skriver sognepræst Laura Håkansson. Foto: National Geographic Channel/EPA

Kvinder kan sige "ja" og "nej" til samleje, har adgang til prævention og kan i sidste ende bortadoptere barnet. Kvinders frie valg ligger i dag andre steder end ved aborten, og derfor bør den afskaffes, skriver sognepræst.

HVOR VAR DET velgørende og længe ventet at læse Lau Sander Esbensens sammenkobling af den relativisering af livets værdi, der dominerer Vesten og dagens Danmark, og indførelsen af fri abort i Kristeligt Dagblad i fredags den 28. november.

Jeg er en ung kvinde, der som alle andre i min og de sidste tre generationer har troet på, at abort er kvindens ret til frit valg over egen krop. Jeg er også en ung kvinde, der kan se, at tiden er løbet fra den parole. Det ufødte barns ret til at leve burde være ukrænkelig ligesom alle andre menneskers. Den frie aborts etiske slagside aktualiseres især, fordi moderne teknologi sætter os i stand til i stadigt højere grad at designe vores ønskebørn. Når livet skal kvalificeres for at være livsdueligt, ja så er Helvedes port åbnet på vid gab. Vejen dertil er som bekendt brolagt med gode intentioner.

Videnskaben fortæller os i dag, at et barn fra undfangelsen er et selvstændigt individ, alligevel tillægges barnet ikke ethvert andet individs ret til at leve. Hvorfor overses dette fuldstændigt i et samfund, der ellers elsker at jage rettigheder og tale minoriteternes sag? Er det monstro i samfundets interesse?

Vi ser i dag et samfund, der kortlægger gener og udvikler scanningsapparater, så sorteringsfilteret for, hvem der må overleve, bliver mere og mere finmasket. Men der er også mange penge at spare i fælleskassen! Hvad gør vi den dag, vi kan få at vide, hvor stor sandsynligheden er for, at det ufødte barn vokser op og bliver depressiv, voldelig eller misbruger? Får kvinderne da at vide, at de skal spare deres børn for lidelsen ved at gennemføre en abort? Sådan foregår det i øjeblikket ved brugen af nakkefolds- og misdannelsesscanninger.

Hvad så med kvinden og hendes ret? Her må vi ikke glemme de tilfælde, hvor aborten bliver en uret imod kvinden, fordi hun presses af samfundet eller pårørende til det. Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt kvindens frie valg i dagens Danmark ikke ligger et helt andet sted, når vi taler abort? Har danske kvinder ikke adgang til prævention i mange forskellige variationer, til små penge og med historisk lave bivirkninger? Et lille prik med en nål, så sætter lægen en p-stav i kvindens arm til et ganske lavt engangsbeløb, og så kan den kvinde ikke blive gravid i de næste tre år! Hvis man vælger at få sit barn, er man ikke længere socialt udstødt, men snarere trendsetter. Det er blevet moderne at få børn i en ung alder. Det kan jo i øvrigt også sagtens lade sig gøre med det danske velfærdssamfund in mente.

Det må virkelig undre, at vi i den grad holder fast i den fri abort, selvom der skal så lille en indsats og omtanke til fra kvindens side for at udøve rettidig omhu. Hvordan kan den danske kvinde synes, at hun er selvstændig og intelligent, når samfundet ikke tillægger hende den helt basale evne til at sige ”ja” og ”nej” til samleje, til at få et lille prik i armen i tide eller til at tage ansvar for de valg, hun allerede har truffet, når hun er blevet gravid? Er man ulykkeligt gravid, kunne man jo også vælge at bortadoptere.

Set i lyset af det stigende antal, der ønsker at adoptere, virker vores abortpraksis endnu mere fejlagtig. Det er indlysende, at det er hårdt at bortadoptere et barn, men er alternativet mindre hårdt? Er kvinden så skrøbelig, sart og hjælpeløs, at det er bedre at bedøve hende og slå barnet ihjel, imens hun sover? Tror vi, at kvinden og samfundet på den måde kan lukke øjnene og glemme sine børn? Vi har så travlt med at bedømme, om andres liv er værd at leve. Ville du undvære dit eget?