Dialog - en etisk forpligtelse?

Dialog kan ad de små skridts vej sætte gode frugter både i Danmark og i Mellemøsten, skriver Erling Tiedemann

DIALOG, DIALOG OG DIALOG. Bvadr, siger nogle tit i et lettere irriteret tonefald. Er ordet da blevet slidt ned af for hyppig brug? Har ordet for ofte blot været anvendt som en dårlig undskyldning i en situation, hvor man i realiteten ikke vidste, hvad man skulle gøre? Eller afspejler begrebet et dybt menneskeligt behov og en deraf flydende etisk forpligtelse?

Disse mere generelle spørgsmål om dialog var i høj grad blandt dem, jeg tænkte over, da jeg i sidste uge deltog i en dialogkonference i Istanbul sammen med muslimer og kristne fra både Danmark og Mellemøsten.

Deltagelsen svækkede ikke min opfattelse af den etiske forpligtelse til dialog mellem mennesker med forskellig tro og traditioner, men konferencen var i høj grad med til at understrege, hvor krævende en seriøs dialog på tværs af grænser og grupperinger kan være.

Interreligiøs dialog har ikke til opgave at omvende den anden. Det hører hjemme i kapitlet om mission. Opgaven er derimod at blive klogere på den anden - og dermed på sig selv; på de fordomme, man ikke troede sig i besiddelse af; på de misforståelser, man uafvidende har gjort sig skyldig i - og så videre.

Men målet er naturligvis også, at den anden skal låne øre og for sit vedkommende komme til at indse begrænsningerne i det narrativ, den store fortælling, som vedkommende er vokset op med eller senere har overgivet sig til.

Derfor giver dialogen noget til begge parter, når de deler deres nysgerrighed med hinanden. Dialog er på den måde en art fælles udforskning, og det kan naturligvis være både interessant og spændende.

Men hvorfor bør dialog ses som en etisk forpligtelse? Fordi internationale konflikter, sociale spændinger, voldelighed mellem mennesker - og meget andet, der ødelægger det gode liv - i udpræget grad er resultatet af, at en dialog på forhånd blev opgivet eller forladt, før den havde virket. En af parterne forlod den måske ved at udvandre?

Men selvom dialog er nødvendig, tør jeg ikke love nogen, at den altid vil vise sig tilstrækkelig til at undgå konflikt. Vi mennesker er jo nogle forhærdede tidselgemytter, som det hedder. Dertil er vi ofte styret af følelser, utøjlede interesser eller ideologi.

Derfor er dialogarbejde hårdt arbejde, hvad konferencen i Istanbul da også var med til at dokumentere. Og dialogen lettes selvsagt ikke af, at den nu også præges af mere og mere voldsomme spændinger i Mellemøsten, som vi som bekendt også har engageret os i.

Men hvad der er svært, er ikke nødvendigvis udsigtsløst. Tværtimod er det erfaringen både hos os selv i Danmark og i Mellemøsten, at dialog ad de små skridts vej kan sætte gode frugter - selvom man unægteligt samtidig oplever, at en ekstremistisk afvisning af dialog kan få meget til at udvikle sig fra slemt til værre.

Etisk set skrives på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk