Børn, der bliver født trods abort

Jeg ville ønske, at Det Etiske Råd kunne hjælp os med de etiske dilemmaer omkring aborter, der mislykkes sammenstillet med par, som brændende ønsker et barn, men ikke kan få det, skriver Tove Videbæk

JEG BLEV VIRKELIG BERØRT, da jeg i Kristeligt Dagblad den 25. april læste ”En fars brev til den datter, der skulle have været fjernet ved en abort”.

I løbet af brevet og artiklen blev vi vidne til et ungt pars helt ærlige indrømmelser om deres vilde teenageliv. Og vi var vidne til hele det følelsesregister, som de måtte igennem, først og fremmest vedrørende det chok, de fik, da det gik op for dem, at den 16-årige teenager var blevet gravid.

Den svære beslutning om abort. Lettelsen, da aborten var foretaget. Endnu et chok, da det gik op for dem, at der trods aborten var et levende barn i den unge piges moderliv. Et barn, der var 24 uger gammelt, og som havde arme, ben, fingre og tæer.

Beslutningen om, at der ikke skulle søges om en ny abort. Oplevelsen af at passe barnet. Lave mad til barnet. Se barnet løbe og råbe ”far, far”. Og endelig nutiden, hvor det unge par ser barnet som deres ”guldklump” og det bedste, der er sket dem. En lykkelig afslutning på et tragisk forløb.

Da jeg læste denne artikel og en følgende artikel: ”Man kan klage over at have fået et barn”, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på de mange par, som så brændende ønsker sig et barn, men som det ikke lykkes for trods mange forskellige behandlinger. Og som lever barnløst eller søger om at blive adoptivforældre.

NÅR JEG TÆNKER PÅ begge disse grupper af unge par, både de barnløse og dem, som ønsker abort, eller dem, som kunne tænkes at klage over, at en abort ikke lykkedes, ja, så kan jeg ikke lade være med at drømme om, at det ville være fantastisk, hvis disse par kunne matches.

Ment på den måde, at de par, som venter barn, men ikke ønsker barnet, på en eller anden måde kunne videregive det fuldbårne barn efter fødslen til et par, som så brændende ønsker sig et barn, men ikke kan få det.

Det kunne løse rigtig mange problemer på én gang. Vi ville få flere børn i Danmark. Vi ville få løst en del af vores demografiproblem. Vi ville hjælpe barnløse par. Og vi ville give tusinder af børn mulighed for at se dagens lys og få et liv hos mennesker, som ville elske dem. Er det helt utænkeligt? Umuligt? Udansk? Og hvorfor egentlig?

Jeg kunne ønske, at Det Etiske Råd ville tage dette emne op og drøfte argumenter for og imod de mange dilemmaer i sagen. Det er jo det, rådsmedlemmerne er så gode til. Og det er det, der er deres opgave. At samle argumenter for og imod en sag, så det er nemmere for folketingsmedlemmer, regering og alle os andre helt almindelige borgere at drøfte en given sag på et oplyst grundlag. Hver enkelt borger vil så kunne udvælge de argumenter, som vedkommende synes stemmer bedst overens med hans eller hendes grundholdninger på området.

Så jeg vil slutte med at gentage mit ønske om, at Det Etiske Råd ville kunne hjælp os med de etiske dilemmaer, som der er en del af i ovenstående sag. Aborter, der mislykkes. Uønskede børn, der fødes. Sammenstillet med par, som brændende ønsker et barn, men ikke kan få det.

Det ville måske kunne føre til en lang række lykkelige afslutninger på mere eller mindre tragiske forløb ...