Vi støtter hellere det nære end det store problem

Selv om der bliver samlet mange penge ind ved de store indsamlingsshows på tv, får de små private indsamlinger i højere grad folk til lommerne.

Familie fik samlet halvanden million kroner ind til deres kræftsyge søn. Vi har nemt ved at identificere os med enkeltsager, vurderer velgørenhedsforsker, men det kan være moralsk problematisk, mener etiker

Forleden døde danske Magnus på kun otte år af en hjernetumor. Tumoren blev opdaget omkring årsskiftet, og siden midten af februar har Magnus' familie samlet penge ind, så han kunne få behandling i udlandet. Familien havde brug for 800.000 kroner til den alternative behandling i Spanien, og på 14 dage fik de indsamlet over halvanden million kroner gennem Facebook-siden, som har mere end 29.000 følgere.

Det er ikke første gang, at enkeltsager som Magnus' har fået danskerne til at gribe til lommerne. Så sent som i februar blev der på et døgn indsamlet 90.000 kroner til de efterladte for en brand i Nakskov, og i december skaffede en Facebook-indsamling 11.000 kroner, så den hjemløse Bernd kunne få en ny hund.

Til sammenligning med indsamlingen til Magnus fra Horsens blev der ved årets Danmarksindsamling den 31. januar indsamlet lige over 100 millioner kroner. Støtten til en enkeltsag som Magnus' er derfor anseelig i forhold til, at pengene fra Danmarksindsamlingen i år skal hjælpe børn, fattige og syge i 12 lande, primært i Den Tredje Verden.

”Enkeltsager taler til folk. Det vækker en umiddelbar sympati og barmhjertighed, og vi har nemt ved at identificere os med offeret,” vurderer velgørenhedsforsker ved Aalborg Universitet Lars Skov Henriksen.

Velgørenhed gennem identifikation er en individualiseret tilgang til velgørenhed, siger forskeren og påpeger, at det handler om, hvordan vi føler, vi kan gøre en forskel:

”Vi vil hellere støtte enkeltsagen fremfor organisationen, og det bliver en privat-aktion for at gøre en forskel. Så er vi sikre på, hvad vores penge går til,” siger han.

Samtidig påpeger han, at det er blevet nemmere at rejse penge til sager som Magnus':

”Med de sociale medier er det hurtigt at nå ud til folk, der kan identificere sig med offeret. Uden den slags teknologi ville det ikke være muligt at samle så mange penge ind til et enkelt barn så hurtigt.”

Sørgelig som Magnus' sag er, så kan der være moralske problematikker ved at være velgørende ud fra identifikation.

Det mener professor i praktisk etik ved Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen, som har beskæftiget sig med argumenterne for og imod velgørenhed:

”Det er jo fint, at vi får vores moralske blod i kog og griber til handling, når vi ser noget forfærdeligt. Men det er problematisk, at identifikation spiller så stor en rolle, fordi det gør det sværere at give til andre personer, der måske har mere brug for hjælpen. Vi kan jo vælge at hjælpe folk på den anden side af kloden, og der kan vi få meget mere for pengene,” forklarer han.

Fra den første Danmarksindsamling i februar 2007 og frem til og med indsamlingen i 2014 har danskerne givet over 670 millioner kroner, og det har hjulpet 7 millioner mennesker til et bedre liv. Det oplyser informationschef i Unicef og talsmand for Danmarksindsamlingen, Karin Aaen. Og netop potentialet i at hjælpe flest muligt med ens velgørende kroner er en vigtig moralsk faktor, mener Thomas Søbirk Petersen:

”Det er ikke i sig selv moralsk forkert at give til en sag som Magnus'. Hvis man står i valget mellem at bruge 1000 kroner på en middag eller 1000 kroner på Magnus, så er det moralsk set bedst at give pengene til Magnus. Men hvis valget står mellem Magnus, eller at en familie kan få rent drikkevand i et år, så er det moralsk set forkert at give til Magnus. Jeg synes, at vi bør give vores penge på en måde, hvor vi redder flest liv,” siger Thomas Søbirk Petersen.

Han fremhæver, at vi har psykologiske barrierer, der gør det svært for os at give til organisationerne:

”Vi kan ikke forholde os til at få at vide, at der er en million mennesker, der sulter. Vores empatiske system bryder sammen. Men når vi ved, at vi styres af identifikation og nærhed, så kan vi bruge vores fornuft til at overvinde det.”