Sygeplejersker ønsker fokus på sprogetik

Det kan være svært for sygeplejersker at finde de rigtige ord, når der tales om og til patienter.

Sygeplejersker trænger til et etisk sprogeftersyn, mener flere fra fagets rækker, der peger på øget tidspres som en forklaring på den grovere tone

Fed eller overvægtig? Rumpe eller bagdel? Alkoholiker eller hr. alkohol?

Langt de fleste sygeplejersker har fint styr på tonen, når de taler til og om deres patienter på arbejdet. En hektisk arbejdsdag med alt for mange opgaver og et hurtigere mere jovialt hverdagssprog betyder imidlertid, at flere snubler i deres professionelle sprogdragt og kommer til at bruge ord og vendinger, der ikke hører til i dialogen med syge og sårbare mennesker.

Det mener flere sygeplejersker, der beskæftiger sig med sygeplejefaglig etik og sprogbrug.

Eksemplerne ovenfor er hentet fra sygeplejerske og studieleder ved Syddansk Universitet, Dorthe S. Nielsen, der har forsket i sygepleje af patienter med anden etnisk baggrund og fundet, at især svage og marginaliserede patienter er udsat for at blive talt grimt til og om.

”Også ældre eller overvægtige patienter og patienter med misbrug kan opleve at blive talt til i et nedsættende og stigmatiserende sprog, som de finder stødende eller krænkende. Det sker ikke, fordi sygeplejerskerne vil dem det ondt - de bliver faktisk meget kede af det, når det påpeges - men fordi de er pressede i en travl hverdag, kommer de til at give udtryk for deres frustration og stress gennem sproget. Og det er selvfølgelig ikke acceptabelt,” siger Dorthe S. Nielsen, der ønsker et større fokus på sprogbrug og etik på landets sygehuse og uddannelses-institutioner.

Også oversygeplejerske og medlem af Sygeplejeetisk Råd, Edel Kirketerp Nørskov, mener, at et løbende sprogligt eftersyn er nødvendigt, da sproget er en vigtig del af den sygeplejefaglige etik.

”Hverdagssproget er blevet hurtigere, plattere og hårdere, så det er klart, at det kan være en større udfordring at adskille det private og det professionelle sprog, men i sygeplejen er det helt afgørende, at det sker. Sproget er ikke bare ord, men udtrykker holdninger og værdier. Det er selve etikken, der kommer til udtryk i sproget, og alene derfor bør sproget altid være ordentligt og respektfuldt,” siger Edel Kirketerp Nørskov og fortsætter:

”Vi kan sagtens være intuitive og indlevende, men samtidig bevare et dannet og anstændigt sprog. Det er ikke mindst vigtigt, fordi vi har at gøre med sårbare og syge mennesker, der har stor brug for at have tillid til, at vi altid opfører os ordentligt og tilregneligt.”

På sygeplejerskeuddannelsen på Sjælland ser man imidlertid ikke et behov for at sætte yderligere fokus på den sproglige etik.

”Vi ser selvfølgelig studerende, som taler i et uhensigtsmæssigt sprog, men det er jo netop nogle af de ting, vi øver, træner og arbejder med på skolerne. Vi beskæftiger os ikke bare med etik i behandlingsøjemed, men også når det gælder takt og tone og en ordentlig kontakt og dialog med patienter. Sproget fylder allerede meget i undervisningen, ikke mindst fordi vi ønsker at klæde de studerende ordentligt på, så de ikke falder igennem, når de kommer ud i den virkelige verden,” siger uddannelsesleder Dorte Guling.

Sygeplejersker har ikke bare ansvar for omsorg og sundhedsfaglig behandling, men er også forpligtede på at etablere en relation mellem patient og sygeplejerske, der bygger på tillid og respekt. Det fremgår blandt andet af de Sygeplejeetiske Retningslinjer, at: ”Den enkelte patient anses som et unikt og uendeligt værdifuldt menneske, og at den enkelte patients værdier, personlighed, væren, ønsker og mål i livet respekteres