Kropsidealer og pornoficering skaber usikkerhed hos børn

Et stigende antal børn kontakter Børnetelefonen med kvaler omkring krop og udseende.

Børn og unge har så svært ved at navigere i de kropsbilleder, som reklamer og populærkultur sender ud,at de i stigende grad kontakter Børnetelefonen for at finde ud af, om der er noget galt med dem

Er jeg for tyk? Kan man blive syg af at onanere? Er min penis for lille?

I 2014 fik de frivillige rådgivere på Børnetelefonen hos Børns Vilkår flere spørgsmål om krop og seksualitet, end de er vant til.

For selvom hovedparten af de 36.000 opkald, Børnetelefonen modtog sidste år, handlede om kærlighed, forelskelse og uvenskab, så sprang spørgsmål om seksualitet og krop som noget nyt ind som et af 10 emner, børnene havde mest brug for at tale om.

”Vi oplever en større kropsforskrækkelse end tidligere blandt de børn og unge, der kontakter os. De ser silikonebryster på busserne, og drengene ser store penisser på nettet og tænker, at deres egen er for lille. Der er sket en generel pornoficering af kroppen, og børnene er forvirrede over dyrkelsen af den konstruerede krop, samtidig med at der generelt bliver talt mindre om krop og seksualitet i samfundet, fordi ingen vil beskyldes for pædofili,” siger Bente Boserup, chef for Børnetelefonen hos Børns Vilkår.

4000 gange sidste år stillede en ung eller et barn et spørgsmål om krop og seksualitet til Børnetelefonens rådgivere, og mange af spørgsmålene spejler, ifølge Bente Boserup, at den naturlige krop har fået stadig mindre plads i samfundet:

”Det er slut med den frie krop. Vi har børn, der ringer ind, fordi de har hørt deres forældre have sex, samfundet diskuterer, om det er i orden, at to-årige løber nøgne rundt på en strand, der er oprør på internettet, fordi en kvinde leger regnorm med sin søns penis, og der er en større modstand mod at tale om krop og seksualitet generelt. Det kan vi mærke på de spørgsmål, vi får.”

Christian Graugaard, professor i sexologi ved Aalborg Universitet, er ikke overrasket over, at Børnetelefonen er begyndt at få flere spørgsmål om krop og seksualitet:

”Det afspejler formentlig, at børn og unge i dag lever i et offentligt rum, der er fyldt med idealer om den gode krop, det gode køn og den gode seksualitet. Hvis man spoler et par generationer tilbage, var der ikke det samme massive bombardement af idealer, som vi ser i populærkulturen i dag.”

Bombardementet sætter imidlertid nye krav til seksualundervisningen i skolerne, siger han:

”Vi skal være tilstede som autentiske og lyttende voksne og være gode til at få øje på de unge, som kommer i klemme. Og så skal seksualundervisningen i højere grad end nu gøre de unge til kritiske medieforbrugere og præsentere dem for seksuel og kropslig mangfoldighed, så det ikke kun handler om, hvordan man ruller et kondom på en banan.”

Niels Ulrik Sørensen, lektor ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, oplever også, at børn og unge føler sig mere pressede af forestillingerne om den rigtige krop:

”Kroppen er i stigende grad blevet en arena for den identitet, det i stigende grad er op til den enkelte selv at skabe. Samtidig er der meget fokus på vindere i samfundet. Man skal helst være nummer et, ellers føler man sig ikke god nok. Konsekvensen er, at især de skrøbelige unge kan føle sig utilstrækkelige.”

Børnetelefonen udvidede sine åbningstider i 2014, så der nu er åbent hver dag året rundt fra klokken 11 til 23. Tidligere har mange ringet forgæves til Børnetelefonen, viser statistikken, men de udvidede åbningstider gjorde det muligt at sætte samtalerekord i 2014 - og håndtere 3500 flere henvendelser end i 2013.