Kostbar medicin skaber dilemma

Stigende medicinudgifter rejser debat om, hvorvidt nogle patienter er for dyre at behandle. Patienten skal ikke føle sig fravalgt, advarer medlem af Det Etiske Råd

Får samfundet mest ud af, at en 90-årig kræftpatient lever fem uger ekstra med dyr medicin, eller at en 20-årig psykisk syg får mere hjælp?

Spørgsmål som dette bliver oftest ikke diskuteret i det danske sundhedsvæsen, hvor alle patienter skal behandles bedst muligt - uanset pris, alder, sygdom eller chancen for at overleve.

Men sådan bliver det ikke nødvendigvis ved med at være. For stigende udgifter til medicin har får nu flere til at pege på, at prisen også bør tænkes ind, når man behandler patienter.

Tal fra Amgros, regionernes lægemiddelorganisation, der blandt andet står for indkøb af medicin til sygehusene, viser, at udgifterne til lægemidler næsten er fordoblet siden 2007 fra knap fire til over syv milliarder kroner i 2014. Udgifterne ventes at stige med yderligere seks milliarder kroner de næste fem år.

Derfor foreslår Danske Regioner nu, at man i højere grad ser på prisen, når man skal tage stilling til køb af ny medicin. Ifølge formand Bent Hansen (S) kan medicin-udgifterne betyde, at sygehusene må skære personale fra, hvilket er ”en giftig prioritering”.

”I stedet bør vi se, om vi køber medicin til den rigtige pris, og om medicinen er pengene værd. Vi skal ikke kun lukke øjnene og betale, hvad det koster.”

Professor og ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital Henrik Nielsen mener, at man i fremtiden også er nødt til at se på, hvem der skal have behandling.

”Forestil dig, at vi har en patient med en uhelbredelig kræftsygdom og en restlevetid på tre måneder. Skal vi så tilbyde ham en behandling for 300.000 kroner, der måske forlænger hans liv med en måned? Det kan være, der samtidig sker flere selvmord hos psykiatriske patienter, fordi de ikke har nok personale til at hjælpe, da man har brugt pengene på kræftmedicin, hvor patienterne alligevel dør,” siger han og tilføjer, at det er naivt at tro, at mere medicin er den eneste vej at gå.

”For man tager penge fra andre områder, hvor der også sker dødsfald. De dødsfald taler man bare ikke om.”

Tidligere sundhedsminister og medlem af Det Etiske Råd Ester Larsen mener dog, at man principielt ikke skal skæve til kasseapparatet, når man behandler patienter.

”Vi skal hjælpe mennesker, hvor vi kan. I nogle situationer synes jeg, man skal overveje at tage den svære samtale med patienten, inden man går i gang med behandlingen. Hvis en patient får klar besked om sine begrænsede livsmuligheder, vil vedkommende måske hellere bruge sin sidste tid på at tage afsked. Men hvis patienten fastholder ønsket om behandling, skal vedkommende have den.”

Også cand.theol. Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd, advarer om, at man ikke må glemme patienten i diskussionen om pris og prioritering.

”Mennesker har forskellige ønsker, også når de skal dø. Nogle har måske brug for at få en lindrende behandling, mens andre vil gerne kæmpe til det sidste. Hvis man går ind og siger, at patienten ikke kan få lov til det, fordi det er dyrt, så fratager man mennesker muligheden for at dø på den måde, de gerne vil.”

Danske Patienters formand, Lars Engberg, mener slet ikke, det kan lade sig gøre at prioritere.

”Det er umuligt at svare på, hvor meget det må koste at forlænge livet med to måneder, og vi skal ikke fortælle patienter, at vi har medicin, der virker, men som de ikke kan få,” siger han og tilføjer, at meget medicin går til kronisk syge patienter, hvis livskvalitet øges væsentligt.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, mener heller ikke, der skal prioriteres ud fra pris.

”Medicin vil også koste meget i fremtiden, og vi er villige til at finde flere penge til sundhedsområdet. Derfor mener jeg ikke, vi skal prioritere den gode medicin fra, så nogle får og andre ikke.”