Indsatte i fængsler skal nu hedde klienter

Det er blandt andet brugen af afsoning med fodlænke i eget hjem, der har givet behov for et nyt ord for strafafsonere. Foto: Morten Germund

Klienter er den nye officielle betegnelse for de, der afsoner en dom. Ifølge iagttagere er der for meget katten om den varme grød over denne sprogbrug

Engang var de straffefanger, fanger, strafafsonere eller indsatte. Men det seneste års tid har Kriminalforsorgen opereret med, at den korrekte samlede betegnelse for de danskere, som afsoner en dom, er klienter.

Årsagen til den ændrede sprogbrug, som i første omgang især retter sig mod den skriftlige kommunikation, er, at der er brug for at finde en fælles betegnelse for såvel de indsatte i fængslerne som det stigende antal domfældte, der afsoner andre former for domme som for eksempel samfundstjeneste og fodlænke.

”I alt vores skriftlige materiale bruger vi i dag betegnelsen klienter, når vi taler om alle i Kriminalforsorgens varetægt. Og i fremtiden vil ordet nok også blive mere almindeligt. Jeg har set ordet brugt i nogle medier,” siger Sabrina Ejstrup Vig, pressemedarbejder i Kriminalforsorgen. Hun understreger, at indsatte i fængslerne fortsat kan benævnes indsatte.

Hun tilføjer, at når betegnelsen klient indtil videre ikke er slået igennem i offentligheden, skyldes det, at medierne ofte omtaler afgrænsede grupper, hvor et ord som indsat virker mere dækkende.

Det er imidlertid ikke kun i medierne, men også i den mundtlige kommunikation i fængslerne, at betegnelsen ”indsat” fortsat dominerer, oplyser Bodil Philip, fængselsinspektør i Ringe Statsfængsel.

”Ordet klient viser, at vi i højere grad end tidligere tænker indsatsen som en helhed. Der er brug for en fælles betegnelse for de grupper, Kriminalforsorgen har kontakt til. Men det tager noget tid at ændre sprogbrugen, fordi indsatte bruges så mange steder,” siger Bodil Philip, som forventer, at ordet klient i løbet af de næste fem år gradvis vil erstatte betegnelserne fange og indsat.

Vurderingen deles til dels af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet.

”Der kan godt ligge det i ordet klient, at vi indfører et ord, fordi det er pædagogisk rigtigt, og fordi vi ikke skal tale ned til folk. Men jeg kan tale lige så meget ned til en person, hvis jeg bruger ordet klient, som hvis jeg bruger ordet fange,” siger Kim Østerbye.

Nanna Mik-Meyer er professor ved CBS Handelshøjskolen i København, ph.d. i sociologi og medforfatter til bogen ”At skabe en klient”. Hun peger på, at betegnelsen klient i en periode har været ugleset i social- og sundhedssystemet, fordi det blev kædet sammen med 1970'ernes socialpolitik, som gjorde modtagere af offentlige ydelser til passive klienter.

”I en lang række kommuner har man rent sprogligt forsøgt at bevæge sig væk fra klientgørelsen ved i stedet at bruge betegnelsen borgere. Det var især udtalt for 10-15 år siden. Måske er det, at ordet klient nu dukker op i fængselsverdenen, udtryk for, at det er renset for den tidligere negative betydning,” vurderer Nanna Mik-Meyer, som dog samtidig problematiserer, at man samler så forskellige borgere som indsatte og kontanthjælpsmodtagere i samme kategori.

Såvel Nanna Mik-Meyer som Michael Ejstrup, forskningschef i mediesprog ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kritiserer dog især betegnelsen for at være for tåget og upræcis.

”Jeg tror, der er for meget katten om den varme grød i at bruge ordet klient i denne sammenhæng. Ordet kommer oprindeligt fra behandlerverdenen, hvor det bruges om den person, som får hjælp af en psykolog, fysioterapeut eller diætist. Tag nu ham, der lige har slået sine børns mor ihjel og derpå fået forældremyndigheden til dem. Er han en klient eller en straffefange? Ordene ligger i hver sin ende af skalaen,” påpeger Michael Ejstrup.

Han anerkender, at en samlet betegnelse for alle i systemet kræver et andet ord end indsat. Men her kunne ”strafafsoner” jo også dække dem, der går i hjemmet med elektronisk fodlænke, uden at tage socialrådgiverens, diætistens og fysioterapeutens kunder som sproglige gidsler, vurderer han.

Det er heller ikke alle indsatte, der ser grund til at juble over at være blevet ”forfremmet” til klienter. Den tidligere storentreprenør Kurt Thorsen, der afsoner en dom i statsfængslet i Nørre Snede og tidligere har været fællestalsmand for alle indsatte i Sønder Omme, betegner sprogændringen som ”fuldstændig total idioti”:

”Alle de fine ord om klienter og de fine tryksager om at 'komme styrket ud af fængslet' ændrer ikke på, at vi bare får lov at sidde og rådne op. Nu skal vi ikke længere kalde vores fangevogtere ved efternavn, men ved fornavn, og så skal de betegne os som klienter. Men det får vi det ikke bedre af, end hvis de kaldte os straffefanger.”