Forsker åbner for dødshjælp til spædbørn
Tysk forsker skaber debat med forslag om at tillade aktiv dødshjælp til spædbørn. Men lægerne tager nogle gange tager fejl af et barns overlevelses-chance, og et forbud er derfor en garanti mod lægers uforstand, lyder det fra læge og medlem af Det Etiske Råd
Den tyske etikprofessor Udo Schuklenk har skabt furore med publiceringen af en artikel, hvor han taler for aktiv dødshjælp til uhelbredeligt syge nyfødte.
Artiklen findes i det medicinske tidsskrift Journal of Thoracic and Cardiovascular Surgery, hvor Udo Schuklenk, som er tilknyttet Queens Universitet i Ontario i Canda, blandt andet begrunder sit forslag med, at aktiv dødshjælp til spædbørn kan minimere forældrenes lidelse, så de ikke skal se til, mens deres uhelbredeligt syge spædbarn langsomt dør.
Som tidligere beskrevet i Kristeligt Dagblad viser en meningsmåling, foretaget af Gallup, at 4 ud af 10 danskere støtter en lovliggørelse af aktiv dødshjælp til børn. Men nogle gange tager læger imidlertid fejl af et barns overlevelseschancer, og derfor bør man ikke tillade aktiv dødshjælp til børn, siger Gorm Greisen, professor og overlæge på Rigshospitalets Neonatalafdeling og næstformand for Det Etiske Råd.
”Nogle af de nyfødte børn, vi starter palliativ behandling på, overlever alligevel. Nogle går det bedre, end vi havde frygtet. Vi læger er ikke altid så kloge, som vi tror. Så reservationen mod aktiv dødshjælp er også en garanti mod, at ens uforstand får større konsekvenser end højst nødvendigt,” siger han blandt andet.
Hovedparten af den danske befolkning er overordnet for aktiv dødshjælp, mens de danske politikere overvejende er imod. Det viser flere meningsmålinger.
Alt imens Danmark forsøger at finde sit ståsted, tager danskere til blandt andet Schweiz for at dø på selvmordsklinikker, og i Belgien besluttede man i foråret at tillade aktiv dødshjælp til ”ubærligt” og uhelbredeligt syge børn. I stadig flere lande diskuteres det jævnligt, ligesom i Danmark, om man skal tillade hjælp til at dø.
I Danmark er passiv dødshjælp og den såkaldte dobbelteffekt - hvor selve smertelindringen kan koste en syg livet, men hvor det er lindring og ikke død, der er hensigten - tilladt. Hensigten gør forskellen, mener Gorm Greisen. Han er overordnet skeptisk over for at tillade aktiv dødshjælp og mener, at diskussionen om aktiv dødshjælp til børn er et udtryk for en glidebane:
”Jeg har nogle grundlæggende reservationer i forhold til at legalisere aktiv dødshjælp. Spørgsmålet om aktiv dødshjælp til børn er et godt eksempel på, at det kan blive en glidebane at tillade det, for hvis det for eksempel er tilladt for voksne, er det så fair, at det ikke er tilladt for dem, der ikke kan bede om det selv? Dem, der vil dø og har kontrol, de kan tage livet af sig, det er der rigtig mange, der gør i Danmark. Når man ikke selv kan udføre det og ikke selv kan vælge at dø, kan man så kræve at ens medmennesker hjælper en?”, spørger Gorm Greisen.
Udo Schuklenks argument om, at man også bør tage hensyn til forældrene, når man overvejer aktiv dødshjælp til børn, bekymrer Gorm Greisen:
”Fra mit eget praktiske liv som læge har jeg set situationer, hvor forældrene har haft det rigtig svært, men jeg synes, det er at krydse en alvorlig grænse, hvis man slår et menneske ihjel for at afhjælpe andres lidelse.”
Det synes Thomas Ploug, medlem af Det Etiske Råd og professor i etik ved Aalborg Universitet, også.
”Hvad hvis den katolske kirke i Danmark eller andre siger, at de vil adoptere et barn og give det lov til at leve, så længe det kan. Hvad hvis der er nogen, der kan udholde den lidelse, som forældrene måske ikke kan, skal de så have lov til at adoptere barnet og passe det, til det dør? Hvad hvis det kun er den ene forælder, der ønsker aktiv dødshjælp, er det så tilstrækkeligt? Skal forældre kunne ønske aktiv dødshjælp til et barn, der har fået arveretten fra bedsteforælderene? Aktiv dødshjælp til børn rejser en masse praktiske spørgsmål, som man desværre sjældent overvejer, når man stiller forslag om det,” siger Thomas Ploug.
Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd, siger, at der slet ikke er behov for aktiv dødshjælp til nyfødte:
”Man har ingen forbehold med hensyn til at smertelindre grundigt, når der er smerte eller mistanke om smerte og ingen udsigt til liv, så jeg synes ikke, at der er behov for det. Folk siger nogle gange til et forældrepar, at det var godt, at barnet døde hurtigt, når det nu ikke kunne overleve, men sådan tænker forældrene ikke. De ønsker ofte at være tæt på barnet og er glade for de få minutter, timer og dage, de får.”