LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Mytedræber: Alle folketingsmedlemmer har haft et almindeligt job

Er erhvervserfaring en forudsætning for at blive en god politiker? Og hvor meget erfaring er tilstrækkelig til, at politikerne kan sætte sig ind i almindelige borgeres vilkår? Debatten fortsætter, ikke mindst efter Detektor-programmet i går. Her ses Helle Thorning-Schmidt (S) på besøg i Bilka, hvor hun selv har arbejdet engang Foto: Niels Ahlmann Olesen

Samtlige folketingspolitikere har erhvervserfaring, viser ny undersøgelse, der genantænder debatten om, hvor meget føling landets magthavere egentlig har og bør have med virkeligheden

Hvad skal man vide, og hvad skal man kunne for at være en god politiker?

Det spørgsmål har været rejst et utal af gange gennem tiden, men de senere år har debatten koncentreret sig om erhvervserfaring. I hvilken grad skal man have arbejdet med den virkelighed, man regerer over, for at kunne regere ordentligt? Er det eksempelvis nok at have arbejdet i Bilka og været piccoline i Nykredit, som det er tilfældet med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)?

Debatten blev den 1. marts genantændt af debattøren Anne Sophia Hermansen, der på baggrund af oplysninger om politikerne fra Folketingets egen hjemmeside forfattede en lang liste over politikere, der aldrig har arbejdet med andet end politik eller kun gjort det i begrænset omfang. Hun fik hurtigt støtte fra blandt andre folketingskandidat og leder af De Konservative i København Rasmus Jarlov via et indlæg på Facebook med overskriften: ”Vi regeres af folk, der aldrig har haft et rigtigt arbejde”. 

I går kom så en undersøgelse fra DR-programmet Detektor, hvis koncept er at tjekke fakta og tal i den aktuelle debat. I undersøgelsen spørges samtlige folketingspolitikere, om de har haft lønnet arbejde uden for Christiansborg. Alle 179 svarede ja. Blandt andet har 24 procent stået i butik, 12 procent har arbejdet i sundhedssektoren, eksempelvis som sygeplejerske, og 10 procent har arbejdet med børn. Et mindre gruppe har kun haft meget lidt ikke-politisk arbejde og kun i ungdomsårene, mens den største gruppe har mange års erfaring.

Se her en liste over politikernes erhvervserfaring  

Har hele debatten om politikernes mangelfulde kontakt med virkeligheden så hvilet på en falsk grundlag? Det kommer helt an på øjnene, der ser, mener vært på Detektor Thomas Buch-Andersen:

”Vi fælder ikke nogen dom, vi har blot foretaget en undersøgelse, der mig bekendt er den mest grundige til dato om dette emne. Den viser, at politikerne alle selv mener, de har erhvervserfaring. Så man kan vel sige, at debatten fremover mere bør handle om, hvor meget erfaring der er tilstrækkelig, og mindre om, hvor få politikerne der overhovedet har erfaring. For det har de alle.”

Debatten om politikernes baggrund har altid eksisteret. I mange år handlede den om balancen mellem offentligt og private ansatte. Når det de senere år er blevet kontakten til arbejdsmarkedet, der har været i centrum, skyldes det et stigende behov i befolkningen for, at politikerne har prøvet den hverdag, de skal regulere. Det siger lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Helene Helboe Pedersen.

Det stigende behov er især skabt af konkrete hændelser, typisk reformer. Senest har folkeskolereformen ifølge mange udstillet politikernes uvidenhed om, hvordan hverdagen for en folkeskolelærer faktisk ser ud.

Læs her om en tidligere undersøgelse af folketingspolitikernes erhvervserfaring  

I 2011 undersøgte Helene Helboe Pedersen selv samtlige folketingspolitikeres erhvervserfaring. Her fandt hun en svagt stigende tendens til, at stadig flere slet ingen erfaring har. I 2011 gjaldt det 18 procent. Til gengæld var der også stadig flere med en videregående uddannelse, og det understregede danskernes ønske om både at blæse og have mel i munden, siger hun. For på den ene side vil vi gerne have politikere, som ligner os selv og forstår de udfordringer, almindelige danskere kan have. På den anden side ønsker vi rigets dygtigste og bedst uddannede til at tage de bedst mulige beslutninger på vores vegne.

”Det påfaldende er, at selvom der for 50 år siden var langt flere end i dag med solid erhvervserfaring, så viser forskningen, at der ikke er kommet større spænd mellem vælgernes og politikernes holdninger. Så der er ikke nødvendigvis nogen problemer i, at en del af politikerne kun har haft meget lidt berøring med det almindelige arbejdsmarked. Men det optager os alligevel,” siger hun.

Det, der højst sandsynligt er problematisk, er, hvis Folketinget bliver for ensartet, påpeger hun.

Det kan være andelen af politikere uden erhvervserfaring, der bliver dominerende, men det kan lige så vel være alt muligt andet. Eksempelvis hvis der ikke er nok minoriteter. For selvom man som politiker er godt trænet i at have bestemte holdninger, hylder vi et demokrati, hvor politikerne også skal danne deres holdninger gennem livsindsigter.

”Hvis Folketinget kun består af bestemte grupper, er det svært at forestille sig andet, end at mangfoldigheden i holdninger bliver mindre, og at politikerne derved repræsenterer befolkningen dårligere,” siger Helene Helboe Pedersen.

Spørgsmålet, der står tilbage, er dog: Hvis vi virkelig finder det bekymrende, at så mange politikere har så relativt lidt erhvervserfaring, hvorfor stemmer vi så stadig flere uden erfaring ind i Folketinget?

Det kan der være flere forklaringer på, men den væsentligste er formentlig, at kun meget få vælgere kender de politiske kandidaters baggrund, mener professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Modsat flere andre lande står der nemlig ikke beskæftigelse efter navnet på de danske stemmesedler. Vil man have en bredere sammensætning i Folketinget, kunne man jo begynde med at ændre den praksis, siger han. Det er dog ikke sikkert, det vil ændre noget.

”Det er kun halvdelen, der stemmer personligt, og vi ved fra undersøgelser, at de fleste af dem stemmer efter politisk indhold, ikke efter personlige karakteristika. Konklusionen på det må være, at politikernes erhvervsmæssige erfaring nok ikke er så vigtig for vælgerne. Men der findes ingen specifikke undersøgelser af det,” siger Kasper Møller Hansen.

Debattør Anne Sophia Hermansen har dog tænkt sig at bruge erhvervserfaringen som pejlemærke. Hun ved godt, at det ikke pr. automatik er sådan, at fordi man har vendt bøffer på en grillbar eller arbejdet med demente på et plejehjem, så har man en bedre forståelse for andre. Men hun tror, at det hjælper.

”Ved næste valg kommer det i al fald til at indgå i mine overvejelser, om min kandidat har erfaring fra arbejdslivet eller kun har gået på statskundskab og efterfølgende taget billetten ind i Folketinget,” skriver hun på Facebook.