Dødshjælps-organer kan havne i Danmark

På grund af lovgivningen i Holland er er nyt dilemma omkring dødshjælp blevet aktuelt i Danmark. Modelfoto.

Hvis Holland godkender brug af raske organer fra personer, der har fået aktiv dødshjælp, kan nogle af disse organer ende i Danmark. Etisk problematisk, lyder det fra flere eksperter og politikere

Aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark, men skal dødssyge danskere, der desperat har brug for en livreddende transplantation, have ret til at modtage organer fra lande, hvor praksissen er lovlig?

Det dilemma er blevet aldeles relevant, siden det er kommet frem, at Hollands politikere skal tage stilling til, hvorvidt personer, der hjælpes til at dø, skal bruges som organdonorer. Danmark modtager nemlig ved sjældne lejligheder organer fra Holland gennem det europæiske transplantationssamarbejde. Ifølge Scandiatransplant, der står for koordineringen af organer i Skandinavien, er der siden 1996, da man begyndte at registrere udvekslingen af organer, blevet udleveret seks hollandske organer til de skandinaviske lande, hvoraf to organer er gået til Danmark.

”Det er grundlæggende problematisk at modtage organer fra mennesker, der modtager aktiv dødshjælp, ikke mindst når vi i Danmark har vedtaget, at aktiv dødshjælp er ulovlig, så kan det heller ikke være rimeligt, at vi modtager organer fra mennesker, som får aktiv dødshjælp i udlandet,” siger medlem af Det Etiske Råd og professor ved Aalborg Universitet Thomas Ploug og tilføjer:

”Vi skal kun modtage organer fra aktiv dødshjælp i situationer, hvor organet ellers risikerer at gå til spilde. Men som udgangspunkt bør vi frabede os at blive kontaktet i forbindelse med organer, der stammer fra aktiv dødshjælp.”

Praktiserende læge Hans Holmsgaard, der netop har samlet en række toneangivende danskere bag et manifest mod dødshjælp, er enig i, at organer høstet fra eutanasierede patienter - mennesker, der har modtaget aktiv dødshjælp - rejser en række etiske spørgsmål, men vurderer alligevel, at behovet for raske organer er så stort, at det ville være mere uetisk at afvise organerne.

Begge mener, at går forslaget igennem i Holland, må det kræve politisk stillingtagen i Danmark.

Blandt partiernes sundhedsordførere er der delte meninger om de potentielle dødshjælps-organer. Tallene er så små, at det ikke vil give anledning til drøftelse i det Radikale Venstre, lyder det fra ordfører Marlene Borst Hansen, mens SF's Özlem Cekic er klar til at tage debatten allerede nu.

”Dette er endnu en anledning til at se på donorproblematikken. Vi kan ikke modtage organer, der er kommet til veje via en praksis, som er ulovlig herhjemme, ligesom vi ikke kan rejse til fattige lande og købe os til de organer, vi har brug for. Vi bliver nødt til at tage ansvar og indføre obligatorisk tilmelding til donorregistret, så vi kan skaffe de nødvendige organer på etisk ordentlig vis,” siger hun.

Hos Socialdemokraterne vil man afvente afgørelsen fra Holland, men går forslaget om nemmere adgang til organer fra personer, der har fået dødshjælp, igennem, må det nødvendigvis også få konsekvenser for det danske regelsæt på området, mener partiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen.

”Det er klart, at vi bliver nødt til at drøfte og tage stilling til, om det er organer, vi overhovedet skal modtage. Brugen af organer fra personer, der har fået dødshjælp, rejser jo det helt centrale spørgsmål om dødhjælp påny, og det er et spørgsmål, vi herhjemme har svaret på med et meget tydeligt nej,” siger han.

Omvendt forholder det sig for Venstres ordfører, Sophie Løhde, der er klar til at takke ja til de hollandske organer. Også dem der måtte stamme fra eutanasierede patienter.

”Personligt mener jeg, at vi skal sige ja til organerne fra mennesker, der selv har ønsket at donere dem, så vi kan redde liv blandt de danskere, der står på venteliste til et nyt organ,” siger Sophie Løhde.