Ældre på plejehjem genoplives stadig mod deres vilje

Sundhedsstyrelsens forsøg på at dæmme op for, at ældre bliver genoplivet mod deres ønske, har ikke virket, siger Danske Patienter og efterlyser en mere systematisk tilgang og foreslår, at ældre tilbydes en samtale om genoplivning, når de kommer på plejehjem

Det stigende antal hjertestartere på landets plejecentre og plejehjem udfordrer etikken, for hvis en ældre ikke har fået noteret sit ønske i forhold til genoplivning, kan plejepersonalet komme til at genoplive en, der ikke ønsker det, siger blandt andre Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd.

Dilemmaet fik i januar sidste år Sundhedsstyrelsen til at udsende en vejledning til plejepersonalet uden for landets sygehuse, der blandt andet præciserer sundhedspersonalets handlepligt i tilfælde af hjertestop og vigtigheden af, at det så vidt muligt bliver afklaret på forhånd, om en borger vil genoplives ved et eventuelt hjertestop, for i udgangspunktet har sundheds- og plejepersonalet pligt til at genoplive.

Men selvom intentionen med vejledningen var god, har den, et år efter at den blev udsendt, ikke ændret noget i praksis, lyder det fra Danske Patienter, en paraplyorganisation for blandt andre Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Nyreforeningen.

Det fremgår af et svar til Sundhedsstyrelsen i forbindelse med en evaluering af vejledningen.

”Vejledningen indeholder mange gode aspekter, den præciserer for eksempel borgerens selvbestemmelsesret, men vi efterlyser en mere operationel tilgang til problemstillingen, blandt andet en samtale, når borgeren kommer til plejehjemmet eller plejecentret, hvor borgerens holdning til genoplivning kan blive registreret,” siger Henrik Steen Hansen, medlem af forretningsudvalget i Danske Patienter samt formand for Hjerteforeningen.

”Som det er i dag, har plejecentrene ofte ikke overblik over den ældres ønske, og så kan der opstå en situation, hvor man kommer til at genoplive en ældre, som ikke ønsker at blive genoplivet. Der er behov for en mere systematisk tilgang til området,” siger Henrik Steen Hansen.

I dag kan en borger undgå at blive genoplivet, hvis en læge har noteret det ønske i journalen, eller hvis det er indskrevet i livstestamentet.

Jacob Birkler er dog ikke sikker på, at det er tilstrækkeligt at notere ønsket i en journal. Han efterlyser også, at personalet giver sig tid til at forhøre sig om den enkeltes ønske. Han erkender dog, at der ikke altid er tid til det på landets plejehjem og plejecentre:

”Der er stor forskel på, om personalet ved, hvad de ældre ønsker. Jeg bliver ofte spurgt, hvem der bør træffe beslutning om genoplivning, når en ældre falder om. Svaret ligger ikke i sekundet, men i at personalet har set den enkelte og lyttet til den enkeltes ønsker, inden denne falder om. Men det er der ikke altid mulighed for eller tid til.”

Han tilføjer, at Sundhedsstyrelsens vejledning ikke kan stå alene.

”Når vi hænger hjertestartere op, hænger vi også et dilemma op. En lang række plejehjem og plejecentre har opsat hjertestartere, det er både godt og skidt. Jeg har besøgt mange plejehjem, og hjertestarterne volder kvaler, for personalet er i udgangspunktet forpligtet til at genoplive, og det er et dilemma, hvis de ikke ved, om den ældre ønsker at blive genoplivet, for der er en stor sandsynlighed for, at livet efter en genoplivning vil blive meget anderledes end før hjertestoppet,” siger Jacob Birkler.