Abortmodstandere ruster sig til valgkamp

Modstandere vil sætte abort på dagsordenen i den kommende valgkamp. Et opgør med danskernes ret til fri abort er stort set udsigtsløs, lyder det fra ekspert. Og også blandt abortmodstanderne selv er der stor uenighed

”Husk mig på valgdagen”, står der på pamfletten. Ordet ”mig” er fremhævet med rødt, og over teksten er et farvebillede af et lille menneskefoster i 10.-11. uge. Pamfletten, der er trykt i tusindevis af eksemplarer, er en del af anti-abortbevægelsen Retten til Livs kampagne, der skal løbe op til næste folketingsvalg. Men det er også et billede på, at den abortmodstand, der ikke for alvor er blevet udfoldet siden Kristeligt Folkepartis forslag om at rulle loven tilbage i 1977, nu igen begynder at røre på sig, mener iagttagere.

Kristendemokraterne melder klart ud, at den fri abort - der ellers i en årrække har spillet en mindre rolle i partiets politiske udmeldinger - nu igen vil blive et af partiets helt store valgtemaer. Og i sidste uge beskrev Kristeligt Dagblad, hvordan grupper af kvinder, der har fortrudt deres egne aborter, står frem for at advare andre mod de psykiske og sociale konsekvenser, der kan være forbundet med at afbryde et svangerskab.

Kampagner som Retten til Livs, der udover pamfletter også består af en rundspørge til landets folkevalgte om deres holdninger til abort, har ikke tidligere spillet nogen nævneværdig rolle i dansk politik. Men det er ikke kun derfor, den er opsigtsvækkende, siger lektor i historie ved Københavns Universitet, Sniff Andersen Nexø, der har forsket i abortens historie.

”Det er en kampagne, der mest af alt minder mig om abortdebatten i USA. Hver enkelt politiker må bekende kulør, og vælgerne opfordres til at sætte deres kryds efter netop dette spørgsmål. Skulle man være i tvivl, guides man i en bestemt retning af billeder med talende fostre og sammenstilling af aborttal og 'andre' dødsårsager i Danmark som for eksempel brystkræft, Det er måske tvivlsomt, om den kommer til at spille nogen nævneværdig rolle i valgkampen, men den er udtryk for noget nyt,” siger hun.

Heller ikke historiker og forfatter til bogen ”Thi livet er stærkere end loven” Lau Sander Esbensen, der er erklæret abortkritiker, har stor tiltro til, at kampagner, der taler med store bogstaver og benytter sig af et provokerende billede- og sprogbrug, kan rykke nævneværdigt ved danskernes tilslutning til abortloven. En tilslutning, der sat på spidsen næsten er større end tilslutningen til Grundloven, siger han. Og derfor gør et opgør med abort til en, som det er nu, ret udsigtsløs affære.

Undersøgelser fra 1993, 2003 og senest 2013 viser, at en stor - og let stigende - andel af befolkningen på henholdsvis 79, 83 og seneste 90 procent synes, at loven om fri abort fungerer godt. Når modstandere alligevel har grund til optimisme, skyldes det, at spørger man de samme mennesker, om abort i en eller anden grad udgør et etisk problem, erklærer hele 85 procent sig enige.

”Selvom danskerne altså talstærkt bakker op om loven, har de alligevel en helt grundlæggende fornemmelse af, at der er en dyb alvor på spil i spørgsmålet om abort. Og det er den oplevelse, modstandere af abort skal tale ind i, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at vinde ørenlyd. Det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt med meget bombastiske udmeldinger, for danskerne kan generelt ikke lide at få at vide, hvad de skal mene. Men de er omvendt ikke blinde for det faktum, at aborten som handling er alvorstung og etisk problematisk, og det kan det være vigtigt at minde os om. Det er den debat, vi har manglet, og som måske på sigt kan rykke stemningen i en anden retning,” siger Lau Sander Esbensen.

Det er netop den åbning i danskernes syn på abort, som Kristendemokraterne vil forsøge at appellere til. Partiet vil arbejde for at udbrede kendskabet til de abortstøttesamtaler, som de selv var ansvarlige for at få indført i 2000. Der findes ingen aktuelle tal for, hvor mange kvinder, der rent faktisk får tilbuddet, eller hvor mange der takker ja, men i 2006 viste en opgørelse, at kun 18 procent af de omkring 15.000 abortsøgende fik en sådan samtale.

”Vi har ingen grund til at tro, at det tal er blevet højere. Snarere tværtimod,” siger formanden for Kristendemokraterne, Stig Grenov.

Det er blandt andet her, partiet ønsker at sætte ind for at nedbringe antallet af aborter. Partiet, der blev valgt ind i Folketinget i 1973 med abort som mærkesag, har lagt målsætningen om at forbyde abort fra sig i første omgang, men vil i stedet arbejde målrettet for at erstatte den med den tyske model, hvor abortsamtalerne ikke bare er et tilbud, men en obligatorisk forudsætning for abort.

”Vores holdning er den samme, som den hele tiden har været. Vi mener, at livet starter ved undfangelsen og vil kæmpe for hvert enkelt menneskeliv, men vi tror ikke på, at vi gør det bedst ved at rulle den fri abort tilbage. Det vil blot sende problemet ud over landets grænser og gøde jorden for illegal abortvirksomhed. Oplysning og vejledning af de kvinder, der vælger abort, vil derimod nedbringe tallet betragteligt. Sammenligninger med Tyskland viser, at aborttallet kan reduceres med 6000 om året. Og så tror vi på, at abort kan komme på dagsordenen, og at danskerne har brug for en debat om de etiske problemer, abort rejser, og de menneskelige og følelsesmæssige konsekvenser, det kan have for kvinder, der vælger at afbryde et svangerskab,” siger Stig Grenov.Og det er en målsætning, som de konservative deler, lyder det fra folketingsmedlem Charlotte Dyremose. De Konservative vil ikke pille ved lovgivningen, men mener, at der bør sættes ind over for, at de kvinder, der søger abort, rent faktisk får den rådgivningssamtale, som de har krav på.”Jeg bifalder virkelig de kvinder, der nu står frem og fortæller om deres sorg og fortrydelse over en abort. Det kræver stort mod, for det er tabubelagt. Deres fortællinger viser med al tydelighed, at der er behov for en bedre informations- og rådgivningsindsats. Den vil vi gerne være med til at sikre. Og det er meget muligt, at de opgaver ligger bedst hos organisationer fremfor hos det offentlige,” siger Charlotte Dyremose.

Kristendemokraternes målsætning om at nedbringe antallet af aborter er imidlertid langt fra ambitiøs nok, mener foreningen Retten til Liv, der ser en fuldstændig tilbagerulning af loven om fri abort som den eneste acceptable løsning.

”Det kan efterhånden være lidt svært at se præcis, hvor Kristendemokraterne står, men vi har på ingen måde tænkt os at afvige fra vores erklærede mål om at afskaffe aborten. Jeg anerkender, at vores kampagne kan være ubehagelig for kvinder, der har fået abort, men skal der kun tages hensyn til kvinderne? Hvornår skal det lille barn frem i lyset? Livet starter ved undfangelsen. Og det er i al sin enkelthed det, vi viser, når vi viser et billede af et foster - af et lillebitte menneske,” siger landssekretær i Retten til Liv Ellen Højlund Wibe.

Historisk har definitionen på, hvornår et foster bliver til en person, været en evigt foranderlig størrelse, understreger lektor i historie Sniff Andersen Nexø.

”Vores opfattelse af fostre, aborter og grænser er konstant i bevægelse, og derfor er en fortsat debat uomgængelig og nødvendig. Men det kan bekymre mig, når nogen forsøger at definere en simpel sandhed på alles vegne. Jeg har meget vanskeligt ved at få den slags kampagne til at hænge sammen med den erklærede omsorg for de kvinder, der har haft det svært med deres beslutning om en abort,” siger hun.