Danskere åbne for dødshjælp til demente og børn

Næsten fire ud af ti svarer i ny undersøgelse, at aktiv dødshjælp skal legaliseres for demente og børn. Det får modstandere af aktiv dødshjælp til at advare om en glidebane, hvor svage personer i samfundet mister retten til at vælge selv

Det bør være op til det enkelte menneske selv at bestemme, hvornår det skal dø.

Sådan har argumentationen for legalisering af aktiv dødshjælp tidligere lydt, men nu viser en ny under-søgelse, at 39 procent - svarende til næsten fire ud af ti danskere - mener, at aktiv dødshjælp også bør tillades for mennesker, der ikke selv kan bestemme - nemlig ældre demente og alvorligt syge børn.

Undersøgelsens resultater er ikke bare et opgør med dødshjælpstilhængernes traditionelle forsvar af selvbestemmelse, men også udtryk for et bekymrende skred i danskernes holdning, mener overlæge og næstformand i Det Etiske Råd, Gorm Greisen:

”Undersøgelsen tyder på, at den brede befolknings holdninger til dødshjælp er i skred. Når vi taler om børn og demente, taler vi jo netop om mennesker, som vi normalt ikke lader bestemme egenrådigt. Her skal andre ind og vurdere deres livs-kvalitet og tage stilling til deres vilje til at leve. Det er netop den glidebane, der er indbygget i selve spørgsmålet om dødshjælp, som kommer til udtryk her. For hvis det voksne selvstændige individ har ret til at dø, hvorfor skal den ældre demente og det kronisk syge barn så ikke også have den ret,” siger Gorm Greisen.

Det er praktiserende læge og erklæret modstander af dødshjælp, Hans Holmsgaard, der står bag undersøgelsen, som er udført af analysebureauet Gallup blandt 1111 repræsentativt udvalgte danskere.

Som beskrevet i Kristeligt Dagblad i går er Hans Holmsgaard også manden bag den netop offentliggjorte erklæring mod dødshjælp, der er underskrevet af 30 toneangivende danskere.

Det er netop bekymringen for, at en eventuel legalisering af dødshjælp vil lægge et pres på de svage, der driver ham.

”Den stærkes ret til at vælge kan hurtigt gå hen at blive den svages pligt til at lade andre tage valget for dem. Og vi hverken kan eller skal gøre os til dommere over, hvilke liv der er værdige og værd at leve. Vi skal i stedet lægge os alvorligt i selen for at sikre, at de personer, der har brug for palliativ pleje og omsorg rent faktisk får den,” siger Hans Holmsgaard.

Professor i etik ved Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen, mener til gengæld, at man skal hjælpe mennesker med ekstreme smerter med at dø, hvis de har et vedvarende ønske om det, og der ikke er udsigt til lindring.

”Vi skal selvfølgelig være meget, meget omhyggelige, hvis vi vil legalisere dødshjælp, så vi kun gør det i de situationer, hvor der er intens smerte forbundet med det. Jeg kan ikke se, at det vil hjælpe nogen at bevare mennesker i et liv med ekstrem smerte,” siger Thomas Søbirk Petersen.

I Belgien har man stillet en lang række kriterier op for, hvornår man må hjælpe børn med at komme herfra. Behandling skal være umulig, og barnets sygdom skal være uhelbredelig. Desuden må der kun gives dødshjælp, hvis barnet har alvorlige smerter, og hvis døden er uundgåelig inden for en nær fremtid.

Ifølge Thomas Søbirk Petersen kan man ind-fange erfaringer herfra og bruge det i den danske lovgivning.

”Vi kan sige, at det kun er i ganske afgrænsede situationer, hvor vi ønsker og tillader det. Vi laver en lov omkring det, så skrider det ikke nogen steder. Det, at der er et skred i befolkningen, er i sig selv ikke et godt argument. Engang var der også et skred i be-folkningen omkring, at kvinder skulle have stemmeret eller slaveri skulle ophøre,” siger Thomas Søbirk Petersen.