Advokat: Bizart at Pressenævnet ikke vil behandle Se og Hør-klager

Ifølge advokat Torben Koch er det bizart og ubegribeligt, at Pressenævnet ikke vil behandle klager fra syv personer

Pressenævnet kan ikke begynde at lege politi og undersøge, hvordan et ugeblad har skaffet sig sine oplysninger om syv kendte mennesker. Heller ikke, når sagen allerede efterforskes af politiet, og når centrale personer er stået offentligt frem og har bekendt, at køb af private kreditkort-informationer fra en ”tys-tys-kilde” hørte til bladets metoder.

Dette er kort fortalt årsagen til, at Pressenævnet netop har sagt nej til at behandle konkrete klager fra syv personer, der har følt sig hængt ud i Se og Hør - og som er blevet ekstra forargede, da de erfarede, at meget kunne tyde på, at informationerne blandt andet stammede fra den famøse kilde hos Nets.

”Vi er ingen efterforskningsmyndighed. Derfor er det ikke et spørgsmål om, at vi ikke har ressourcerne til at undersøge, hvad der er foregået. Det ville også være i strid med forudsætningerne for vores virke, som der er beskrevet i medieansvarsloven, hvis vi selv gik i gang med at gøre det,” siger Pressenævnets formand, højesteretsdommer Hanne Schmidt.

Men ifølge advokat Torben Koch, der blandt andet repræsenterer Politiforbundet og tidligere har kritiseret Pressenævnet for at være for tandløst, er det en ”bizar afgørelse”.

”Det er for mig ubegribeligt, at Pressenævnet ikke går ind i en så spektakulær sag, som handler om på tvivlsom vis at modtage og videregive intime oplysninger om enkeltpersoner. Pressenævnet burde være forpligtet til at tage en sådan sag op. De skal ikke foretage politiefterforskning, men kunne jo sagtens foretage en vurdering af etikken under den forudsætning, at handlemåden har været som beskrevet,” siger han.

Dette forslag afvises af Hanne Schmidt.

”Hvis vi vidste, hvad der er op og ned i sagen, ville vi gerne forholde os til det, men vi kan ikke agere på så løst et grundlag som offentligt nævn,” siger hun.

Michael Bruun Andersen, lektor og medieforsker ved Roskilde Universitet, peger på, at sagen netop demonstrerer, hvilke uklarheder der kan opstå, når man har et nævn, der hverken er domstol eller mediebranchens egen etiske komité, men ligger et sted derimellem.

”Pressenævnets afgørelse er uden tvivl i overensstemmelse med den hidtidige praksis og den rigtige, hvis nævnet ønsker at bevare sin nuværende rolle. Ingen andre steder i verden er man gået så langt i statsliggørelsen af det, der for eksempel i Norge udelukkende er journalisters og udgiveres moralske professionsdomstol. Men netop den unikke danske konstruktion gør det vanskeligt at diskutere, hvad Pressenævnets opgave egentlig bør være, fordi der sker en sammenblanding af moral og jura,” siger han.

Vibeke Borberg, forskningschef i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, understreger, at Pressenævnets afgørelse på ingen måde er en frikendelse af Se og Hør, selvom det måske kan opleves sådan. Det er heller ikke sådan, at Pressenævnet pr. automatik holder sig ude af sager, når de er taget op af politi og domstole:

”Det er yderst relevant, at de syv personer har indbragt sagen for Pressenævnet, fordi man ikke alene kan klage over det, der står i bladet, men også over mediernes handlemåde. Men det kræver, at nævnet selv mener, de har tilstrækkeligt grundlag at arbejde ud fra, og det var altså ikke tilfældet her. Det er en formalitetsafgørelse, ingen blåstempling.”