Historisk sag om tvangs-bortadoption blev udsat

Hvem skal have forældremyndigheden over den 7-årige pige? Billedet her er et modelfoto. Foto: altanaka

Den mulige tvangsbortadoption af en ung hjerneskadet kvindes barn blev i går udsat for anden gang

Familien til en ung hjerneskadet kvinde var mødt talstærkt op, da landsretten i går skulle tage stilling til, hvorvidt kvinden må beholde forældremyndigheden over sit barn - en syvårig pige - eller om barnet skal bortadopteres til den plejefamilie, pigen har boet hos, siden hun var spæd. Familien fik imidlertid ikke den afklaring, den havde håbet på, da landsretten for anden gang valgte af udskyde retssagen.

Sagen, der behandles for lukkede døre og under navneforbud, er ikke bare historisk, da det er første gang i nyere tid, at et barn til en handicappet mor forsøges bortadopteret med tvang, men også principiel, fordi den med stor sandsynlighed vil danne præcedens for lignende sager fremover. Blandt andet derfor vækker den bekymring blandt landets handicaporganisationer.

”Vi er meget bange for, at denne sag kan bane vejen for flere tvangsadoptioner blandt børn af udviklingshæmmede. Og vores bekymring gælder ikke kun de udviklingshæmmede forældre, men i lige så høj grad deres børn. Vi mener, at børn har ret til og krav på at kende deres ophav og deres historie. De skal selvfølgelig støttes i kontakten til deres forældre, men de skal ikke frarøves. Ligesom alle andre børn har de krav på at vide, hvor de kommer fra,” siger Sytter Kristensen formand i Lev - landsforeningen af udviklingshæmmede.

Det er Rødovre Kommune, der har indstillet den syvårige pige til adoption, og her afviser socialchef Ole Pass på det kraftigste, at indstillingen skulle have noget med moderens handicap at gøre, men udelukkende er kommet på tale af hensyn til barnets tarv.

Hos Red Barnet medgiver man, at selvom tvangsadoption er et betydeligt voldsommere indgreb end anbringelse uden for hjemmet, så kan det i særlige tilfælde være det rigtige at gøre.

”Vi ved, at en adoption i særlige tilfælde kan være det mest nænsomme over for barnet for at sikre kontinuitet og stabilitet i barnets liv. Men det er samtidig vigtigt at understrege, at de strenge retssikkerhedskrav til adoption skal være opfyldt, da en tvangsadoption er et langt voldsommere indgreb end en tvangsfjernelse,” siger seniorrådgiver i Red Barnet Gitte Jakobsen.

Antallet af tvangsbortadoptioner har ligget stabilt på omkring et enkelt barn om året frem til 2009, hvor et enigt folketing valgte at lempe reglerne i et forsøg på at sikre, at de børn, der ender som kastebolde mellem døgninstitutioner og familiepleje, i stedet vokser op i trygge rammer hos en ny og permanent familie. Siden lovændringen er godt tre børn årligt blevet bortadopteret uden samtykke fra deres forældre.

Sagen om den syvårige pige har imidlertid fået flere børneeksperter til at reagere. Heriblandt børnepsykolog og supervisor Inger Thormann, der er specialist i spædbørn og anbragte børns trivsel, og Inge Bryderup, der er professor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet. Begge har peget på, at den syvårige pige har haft jævnligt samvær med sin biologiske mor hele sit liv, og at det derfor kan få store konsekvenser for pigen, at hun i så relativt sen en alder vil skulle adskilles fra sin mor. Inger Thormann har desuden udtrykt bekymring for, at kommuner vil skæve til økonomien, når det skal besluttes, om et udsat barn skal placeres hos en plejefamilie eller adopteres bort. Mens en anbringelse kan koste alt mellem 200.000 til 500.000 kroner årligt, er der ingen omkostninger forbundet med bortadoption.