Firmaer betaler for nedfrysning af kvinders æg

Vent med at få børn og plej karrieren. Sådan lyder tilbuddet fra gigantvirksomheder til kvinder ved hjælp af nedfrysning af æg. Foto: Sigrid Nygaard

Gigantfirmaer er begyndt at betale for, at kvindelige ansatte kan få nedfrosset deres æg, så de kan pleje karrieren

Frugtordning. Fitnessmedlemskab. Nedfrysning af æg. Det kunne være en liste over personalegoderne hos IT-giganterne Facebook og Apple. I hvert fald begyndte Facebook tidligere på året at betale op til 20.000 dollars (118.000 kroner) pr. person for, at deres kvindelige ansatte kunne få nedfrosset deres æg, og Apple vil til januar indføre samme ordning. De to virksomheder er dermed blandt de første i USA til at tilbyde medarbejdere behandling, der ikke sker af helbredshensyn. Argumentet er, at man på denne måde ligestiller mænd og kvinder, da kvinder med ordningen kan fokusere på deres karriere uden at skulle bekymre sig om frugtbarhed, hvis de senere vil have børn. Men den køber lektor og kønsforsker på RUC, Karen Sjørup, ikke:

”Jeg kan ikke tage nok afstand fra det her. Det er aldeles uetisk og burde være ulovligt,” siger hun og forsætter:

”Jeg synes, at det er et horribelt indgreb fra arbejdsgiverens side. Det er godt nok formuleret som et tilbud, men det kan meget hurtigt blive opfattet som tvang. Kvinderne kan føle, at det giver dem et forspring i karrieren, hvis de tager imod tilbuddet - og det omvendte, hvis de ikke gør.”

Karen Sjørup mener, at ordningen er et udtryk for, at familielivet i højere grad end tidligere er underordnet arbejdslivet - vi skal få børn, når det passer ind i karrieren og ikke omvendt. Den tolkning er psykolog og familieterapeut Annette Due Madsen, der også er centerleder hos Center for Familieudvikling, enig i. Hun mener, at familielivet er blevet sekundært i forhold til arbejdslivet og finder det desuden ”etisk forkasteligt”, at en arbejdsplads blander sig i medarbejdernes familieplanlægning.

”Børn skal i forvejen passe ind i de voksnes verden. Nu skal de også passe ind i firmaernes verden, deres plan og deres profit. Det er dybt bekymrende,” siger Annette Due Madsen og uddyber:

”I forvejen placerer man børn i længere tid på institutioner, fordi det passer de voksne. Nu skal de også puttes i frysebokse og tøs op, når det passer os. Det er helt uhørt og total mangel på ydmyghed over for menneskelivet.”

Fra et medicinsk synspunkt er ordningen også langt fra ideel. Det siger Thomas Søbirk Petersen, der er professor mso og forsker i medicinsk etik ved RUC. Han opfordrer de kvindelige ansatte til at træde varsomt:

”Det uheldige er, at man ved at opstille den her valgmulighed kan motivere kvinder til at udskyde at få børn. Og det er problematisk at udskyde fødealderen, selvom man nedfryser æg - en graviditet er bare mere vanskelig, når man bliver ældre. Derudover kan nedfrysningsprocessen i sig selv være kompliceret: Både hormonbehandlingen og selve indgrebet, når man tager æggene ud, er forbundet med risici,” fortæller Thomas Søbirk Petersen.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ser anderledes optimistisk på ordningen:

”Jeg er ikke så skræmt af det. Ligesom man aftaler med sin arbejdsgiver, at man vil have en masteruddannelse eller en frugtordning, så aftaler man også, at man vil have frosset sine æg ned på arbejdsgiverens regning. Det er udtryk for privilegerede medarbejdere, der er i en situation, hvor de kan stille krav,” siger Liselotte Lyngsø og understreger, at USA er et ekstremt eksempel.

”I USA kan medarbejdere være afhængige af deres arbejdsplads for sundhedsforsikring og børnepasning. Vi ser også tendensen med flere krav til arbejdsgivere i Danmark, men vi betaler i højere grad for vores fordele over skatten.”