LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Vi lader os overvåge for at få rabat

Forbrugerinformation er guld værd for virksomhederne. Derfor bruger de metoder, hvor de kan overvåge kunderne - som kunderne underlægger sig ganske frivilligt.

Vi lader os ”frivilligt” overvåge, men glemmer at tænke over konsekvenserne, advarer etikprofessor

Vi bliver hver dag overvåget - ganske frivilligt. Eksempelvis har supermarkederne herhjemme i årevis indsamlet informationer om kundernes indkøbsvaner ved at registrere dem gennem deres rabatkort, og nu går også forsikringsselskaberne med på den bølge. For forbrugerinformation er guld værd.

Det siger Ravi Vatrapu, der er professor ved institut for it-management på CBS, handelshøjskolen i København. Han forsker i netop forbrugerdata.

”Det løser et afgørende problem, som virksomhederne har. De ved, hvor meget de sælger, men de ved ikke, hvem de sælger til. Ved at indsamle data om forbruger-adfærd og koble det til information om alder, køn og så videre, kan de målrette deres marketingsstrategier langt mere præcist,” siger han og understreger, at visse virksomheder også sælger informationerne videre til tredjeparter. I den forbindelse skal det dog fremgå af det samtykke, som kunden har skrevet under på.

Alka Forsikring har siden 2012 haft en såkaldt ”Alka Boks”, som giver 25 procent rabat på bilforsikringen, hvis man som kunde installerer den i sin bil. Boksen er udstyret med en gps og måler desuden fart og trykpåvirkning ved et uheld.

Den har derfor teknologien til at sladre om bilisternes samlede kørsel, men indtil videre sender den kun data videre til Alka fra 20 sekunder, inden uheldet sker. Kommunikationsdirektør i Alka, Lise Agerley, fortæller dog, at man efter engelsk og amerikansk forbillede er ganske interesseret i mulighederne for at måle bilisternes samlede kørsel og sammensætte en individuel pris derefter. Det kræver dog, at det er noget, kunderne selv efterspørger, understreger hun.

Sidste måned kom det desuden frem, at Next Forsikring barsler med en applikation til mobiltelefonen, der netop skal registrere bilisternes samlede kørsel.

På den måde kan man give en bedre pris til kunden, der overholder fartgrænsen, og sætte prisen op for kunden, der kører hasarderet.

Vi forbrugere deler da også gerne ud om oplysninger om os selv.

Det siger Peter Lauritsen, der er leder af Forum for Overvågningsstudier på Aarhus Universitet.

”Overvågning er efterhånden en almindelig del af hverdagen, og det har vi det fint med. Noget tyder på, at folk altid har været positive over for overvågning - så længe den bare opfylder et formål.”

Og overvågningen opfylder netop et formål, når den giver rabat på bilforsikringen eller gør det muligt at bruge gratis tjenester som det sociale medie Facebook, understreger Peter Lauritsen.

Derfor er han også ”fuldstændig sikker på”, at frivillig overvågning er noget, vi vil komme til at se endnu mere af i fremtiden.

Men selvom vi frivilligt lader os overvåge, er det ikke uproblematisk. Det mener Thomas Ploug, der er professor i it-etik ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd.

”Overvågningen er tit en forudsætning for, at man som forbruger kan få adgang til en speciel service. Og fordi vi ikke har en kultur, hvor vi sætter spørgsmålstegn ved det, er det noget, vi bare gør uden at tænke over det,” siger han og fortsætter: ”Bevidstheden omkring, hvad det er for nogle oplysninger, vi afgiver, og hvem der får dem, skal være større. For eksempel kan information om ens indkøbsvaner betyde, at man modtager uønskede tilbud - og informationerne kunne misbruges i de forkerte hænder, for eksempel i en arbejdsgivers.”

Det er overvågningsekspert Peter Lauritsen enig i. Han foreslår derfor, at man nedsætter en kommission eller et råd, der løbende holder øje med udviklingen, og som samtidig tager udgangspunkt i, at Danmark er et overvågningssamfund.

”Der mangler en nuanceret debat om, hvad overvågning kan gøre for os, uden at vi forfalder til automatreaktioner om enten for eller imod,” siger han.

Forbrugerinformation er guld værd for virksomhederne. Derfor bruger de metoder, hvor de kan overvåge kunderne - som kunderne underlægger sig ganske frivilligt. Foto: Christian Beutler