Forskere advarer om menneskeskabte epidemier

Mens den dødelige ebola-virus raser ude af kontrol, advarer forskere nu om, at risikoen for en katastrofal, menneskeskabt epidemi som følge af uheld eller ond vilje er ved at nå alarmerende højder. Vi bør øge sikkerheden, lyder det

Overalt i verden bliver der i stigende grad arbejdet med farligt biologisk materiale, eksempelvis for at kunne imødegå dødelige vira som ebola, der lige nu spreder sig med historisk fart.

Paradoksalt nok er den udvikling samtidig med til at gøre verden stadig mere sårbar over for en katastrofal epidemi, der - utilsigtet eller af ond vilje - bliver spredt fra laboratorierne. Som situationen er lige nu, er risikoen for et sådant udslip op til 10 procent om året, vurderer forskningsleder og professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, Philippe Grandjean.

”Det er en uhyggelig høj risiko, fordi konsekvenserne af et udslip kan være et enormt antal syge og døde. Sikkerheden er generelt ekstrem høj, men efterhånden som også mere uerfarne og ustabile lande beskæftiger sig med området, og konkurrence og besparelser også rammer laboratorierne, er risikoen for fejl eller terror stigende. Jeg synes, det er på tide, vi tager en grundig debat om, hvad vi gør ved det,” siger han.

At hans bekymring er reel, viser en rapport fra den amerikanske regering. Fra 2008 til 2012 er der således rapporteret 1100 ulykker i amerikanske laboratorier med bakterier, vira eller giftstoffer, der udgør ”en signifikant bio-terror-risiko”. I flere end halvdelen af tilfældene var ulykkerne så alvorlige, at det efterfølgende krævede behandling eller evaluering af forskerne på stedet.

Diskussionen om sikkerheden omkring de farlige materialer blev for nylig yderligere aktualiseret, da beholdere med koppevirus - en af de værste, smitsomme sygdomme globalt nogensinde - tilfældigt blev fundet i bunden af en papkasse i et amerikansk laboratoriums lagerrum. Og det rejser et stadig mere pågående spørgsmål, mener John-Erik Stig Hansen, som leder den danske, offentlige myndighed, der regulerer farlig bioforskning, Center for Biosikring- og Beredskab. Nemlig: Har vi virkelig brug for alle de mange sikkerhedslaboratorier, der skyder frem i disse år? Og hvordan sikrer vi dem bedre?

”Der er en gryende, global forståelse for, at vi er nødt til at gentænke sikkerheden på dette område. Men der er gået politik i den, for det er forbundet med prestige at have egne laboratorier. Og der er også faglig konkurrence, der spiller ind. Men mest alvorligt er måske, at de tekniske muligheder gør nogle forskere overmodige. De skaber helt vildt farlige ting, blot fordi de kan, selvom risikoen for bioterror aldrig har været større,” siger han og henviser blandt andet til et amerikansk forskerhold, som i forsommeren genskabte en næsten identisk udgave af den spanske syge, der i 1918 slog mindst 50 millioner mennesker ihjel, heraf 14.000 danskere.

Det er dog ikke så nemt at gøre noget ved udviklingen, påpeger Philippe Grandjean. Dels kan man ikke tvinge lande til at øge sikkerheden, dels kræver det ind imellem risikofyldt forskning, hvis den skal føre til bedre forebyggelse eller behandling af sygdommene. Alligevel mener han, man sagtens kunne prioritere anderledes.

”Jeg bruger eksempelvis oceaner af tid på økonomikontrol. Er der nu nogen af de ansatte, der har misbrugt offentlige midler til at købe en busbillet? Måske burde vi skære lidt på nidkærheden og i stedet bruge kræfterne på bedre at sikre os mod risikoen for millioner af dødsfald,” siger han.