Juridiske fædre kan blive biologiske mødre
Kvinder, der juridisk har skiftet køn til mænd, men bevaret deres æggestokke, kan blive gravide - og få statsstøtte til det. Juridiske mænd, der føder, bliver dog ikke fædre, og de får ret til samme længde barselsorlov som mødre
Gravide mænd er ikke længere et vildt fremtidsscenarie, men en mulig konsekvens af loven om juridisk kønsskifte, som siden den 1. september har tilladt transkønnede at skifte køn juridisk, altså ved at indsende en erklæring om, at de føler sig som det modsatte køn.
Før den 1. september var der krav om kastraktion for at kunne skifte køn i det danske system. Det betød, at en kvinde, der følte sig som en mand, skulle have fjernet sine æggestokke for at få tildelt et mandligt cpr-nummer. Det kastraktionskrav er fjernet, og derfor kan biologiske kvinder, der juridisk har skiftet køn til mænd, faktisk bære et barn i livmoderen og føde. Og har de fertilitetsproblemer, vil de, selvom de juridisk er mænd, kunne få statens hjælp til at blive gravide:
”En person, der har fået et juridisk kønsskifte og har bevaret sine reproduktive funktioner (kan få børn, red.), kan modtage behandling med assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling, red.) i offentligt og privat regi, hvis personen i øvrigt opfylder de almindelige kriterier for adgang til behandling,” oplyser Anna Skat Nielsen, chefkonsulent i Sundhedsministeriet.
Biologiske kvinder, der har skiftet køn juridisk til mænd og tager mandlige kønshormoner, vil ofte ikke være fertile i den periode, de tager hormoner. De kan dog genvinde deres evne til at få børn, når de stopper med at tage hormoner. Det fremgår af en rapport fra arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte, der ledte til lovændringen. Som Kristeligt Dagblad oplyste i mandags, søgte 123 om juridisk kønsskifte i de første fem dage, efter at loven trådte i kraft.
Er man biologisk kvinde, men har foretaget et juridisk kønsskifte til mand, vil man ikke blive registreret som barnets far, hvis man føder, men som mor, oplyser Socialministeriet.
Det skyldes, at en mor ifølge børneloven er den, der har den kvindelige reproduktive funktion.
”Det er således forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil således - uanset om personen juridisk er en mand - være barnets mor i børnelovens forstand,” skriver Jane Vinther Brøndum, fuldmægtig i Socialministeriet i en mail.
Beskæftigelsesministeriet tager også udgangspunkt i Børneloven og vurderer, at en juridisk mand, der føder et barn, har ret til den samme længde barselsorlov som andre, der føder.
Thomas Søbirk Petersen, professor i etik og moralfilosofi ved Roskilde Universitet, siger, at det godt kan gøre børnene kønsforvirrede, når de er født af en mand. Han tror dog ikke, at det går så meget ud over barnet, at man skal forbyde juridiske mænd at føde børn. Staten skal heller ikke undlade at støtte med fertilitetsbehandling.
”Selvom det vil kunne give nogle få problemer, så vil det være et ønskebarn, som vil få et liv, der er værd at leve. Det er ikke sikkert, at en lykkelig familie behøver at se ud på én måde,” siger han.
Kenneth Reinicke, kønsforsker på Roskilde Universitet, kalder loven om juridisk kønsskifte og juridiske mænds mulighed for at føde børn en kønsmæssig milepæl:
”Nu kan mænd få børn. Det er ikke længere bare Arnold Schwarzenegger, der er gravid i ni måneder i en film. Det er en dekonstruktion af kønnene i sin yderste konsekvens, og det rører ved essensen, det helt grundlæggende af, hvad det vil sige at være mand og kvinde.”
Sundhedsministeriet har allerede tilrettet sundhedsloven for at tydeliggøre, at det ikke kun er kvinder, der har ret til ydelser som abort og fødselshjælp, og er i øjeblikket i gang med at ændre kønsspecifikke formuleringer i ”relevante bekendtgørelser”.
Sundhedsministeriet forventer dog ikke umiddelbart at ændre ordvalg i det materiale, som når ud til de gravide, så her vil en gravid stadig blive benævnt som en kvinde.
Christopher Arzrouni, medlem af Det Etiske Råd, kalder loven om juridisk kønsskifte ”symbollovgivning” og langer ud efter regeringen:
”Juridisk kønskifte handler om sociale konstruktioner, ikke om virkeligheden. De danske politikere leger en leg og siger, at kvinder må kalde sig mænd, men når det kommer til stykket, ved en fødsel, så bliver hun stadig betragtet som en kvinde. Det er ren symbollovgivning lavet for at gøre en gruppe mennesker tilfredse.”
Thomas Ploug, medlem af Det Etiske Råd, er ikke så bekymret:
”Der er ingen tvivl om, at det er en besynderlighed, at en juridisk far kan blive biologisk mor. Nogen vil kalde det en uorden, men jeg synes, at man skal holde det op imod, at det sikkert er få, der vil benytte sig af det, og at man undgår at stille krav om, at de skal kastreres. Man skal have stærke argumenter for at genindføre et krav om, at de skal mutilere (lemlæste, red.) deres kroppe permanent for at blive anerkendt. Uorden og besynderlighed er ikke tilstrækkelige argumenter.”