Terapi er blevet et livslangt forløb

I 2013 fik 84.280 danskere en henvisning til en psykolog fra deres praktiserende læge. I 2003 var det tal 32.672.

Terapiens rolle har ændret sig fra krisehåndtering til livsoptimering. Det er brug for debat om behandlingsindustrien, påpeger eksperter

Efterspørgslen efter terapi, der ikke alene hjælper med at håndtere livets kriser, men også kan hjælpe med at håndtere livet gennem længere perioder, er stigende, lyder meldingen fra psykologer og behandlere.

I 2013 fik 84.280 danskere en henvisning til en psykolog fra deres praktiserende læge. I 2003 var det tal 32.672. Men reelt søger langt flere terapeutisk behandling. For foregår besøget hos psykologen uden en henvisning fra lægen, registreres det kun hos den enkelte psykolog. Derudover kommer de klienter, der vælger at opsøge terapeutisk behandling andre steder, for eksempel hos psykoterapeuter og coaches.

Hos Dansk Psykoterapeutforening siger formand Erik Wasli, at man i de seneste år har mærket, at der er kommet en større efterspørgsel efter den mere længerevarende terapi, der frem for at fokusere på løsning af psykiske kriser handler om terapeutisk at arbejde igennem længere forløb.

“Man kan i dag også tale om, at det hos nogle kan give en vis status at gå i terapi. Det viser, at man tager hånd om sig selv og de udfordringer, man nu måtte have, og det synes jeg bestemt kun er glædeligt,” siger han.

Kresten Kay er uddannet psykolog og arbejder med psykoterapi i sin praksis i København. Han er dermed selv en del af det voksende marked for terapi og selvudvikling, som han dog samtidig har sine betænkeligheder overfor.

”Inden for det, som man efterhånden kan betegne som en 'behandlingsindustri', møder man ofte en idé om, at den enkelte skal finde ind til sin kerne. Der er meget tit et meget snævert fokus på det enkelte individ. Problemet er bare, at når man hele tiden fokuserer på individet selv i stedet for individet som en del af et fællesskab, glemmer man, at det sjældent er en løsning. Det resulterer i en økonomisk gevinst for behandlerne, men gevinsten for klienterne kan nogle gange være lidt svær at få øje på,” siger han.

Svend Brinkmann, der er professor i psykologi ved Aalborg Universitet, peger på, at selvudviklingen som fænomen langtfra er noget nyt, men det, at man i også dag ser flere, der går i længerevarende forløb, er en del af en større sammenhæng.

”Det er en del af den her til tider nærmest grænseløse udviklingskultur, som man ser i samfundet i dag. En del af den moderne terapikulturs logik handler jo også om, at man aldrig bliver færdig med den, men at det er en proces,” siger han.

Samtidig ser man også, at terapien for stadig flere bliver til noget, der i sig selv skaber en form for sammenhæng i livet.

”Terapi gennem længere perioder kommer til at tjene som et redskab til at finde mening, men spørgsmålet er bare, om det er dér, vi skal kigge hen. For hvis man kigger for meget indad i længere perioder, risikerer selve det terapeutiske at stå i vejen for en bredere samfundskritik og kan foranledige os til at tro, at det altid er vores egen skyld, hvis vi ikke er lykkelige,” siger han.

Svend Brinkmann peger på, at der også indenfor det terapeutiske felt er vidt forskellige holdninger til, hvorvidt terapi er noget, der bør høre kriseløsning til, eller om det også er noget, der bør anvendes igennem længere perioder.

”Der er dem, der mener, at terapi primært bør være kriseløsning og så dem, der mener, at terapeutisk arbejde er et livslangt projekt. Tilhører man sidstnævnte gruppe, bliver der selvklart tale om et meget langtvarigt projekt til 800-1000 kroner i timen.”