Når skønhed sættes på formel

Skønhed er ikke kun et spørgsmål om øjnene, der ser. Det er lykkedes forskere at sætte det smukke på formel, og plastikkirurger verden over skærer kvinder til, så de kan nærme sig idealet. Kristeligt Dagblad undersøger, hvor tæt en helt almindelig kvinde kan komme på det perfekte

På papiret er hun ret gennemsnitlig. 168 centimeter høj og 64 kilo tung og dermed et meget godt eksempel på danske kvinder, som de er flest. Men som alle andre mennesker er 42-årige Pernille Koch selvfølgelig meget mere end sine kropsmål. Hun er skuespiller, nogens datter, kone og to små pigers mor, og det levede liv har formet hendes krop og sat sig som ekstra fylde på sidebenene, et par pigmentpletter på det øverste af højre kindben og smilerynker ved øjnene.

Og sådan må det faktisk gerne være. Pernille Koch har altid befundet sig godt i sin egen hud, og aldrig for alvor ønsket sig at være anderledes, højere, tyndere eller glattere. Alligevel er det med tilbageholdt åndedræt, at hun møder op som forsøgsperson på Nygart Privathospital for at lade speciallæge Jesper Nygart tegne stiplede linjer på hendes krop og ansigt og give sit bud på, hvordan han med nål, tråd, botox og laser kan forvandle en helt almindelige kvindekrop til det skønhedsideal, som forskere, antropologer og plastikkirurger de seneste år har kortlagt og sat på formel.

Kristeligt Dagblad har sat de to i stævne for at undersøge, hvor tæt på den ideelle skønhed en helt almindelig kvinde kan komme, og hvad der egentlig skal til af indgreb og opstramninger for at opnå den eftertragtede universelle og standardiserede skønhed, som stadig flere brugere af plastikkirurgi efterspørger i form af samme næseryg, øjenform og taljemål. For selvom det føles godt og rigtigt at hævde, at skønhed er et spørgsmål om øjnene, der ser, så er det langtfra hele sandheden. Videnskaben slår fast, at uanset hvor meget vi måtte ønske os det, så er skønhed ikke kun en subjektiv størrelse.

Tværtimod er der overraskende stor enighed om, hvordan det smukke menneske skal se ud.

Forskning viser, at beder man 10 personer om at bedømme en persons skønhed på en skala fra 1 til 10, så er cirka 70 procent af de adspurgte enige i deres bedømmelse. Og det er tilsyneladende ikke noget, de lærer med alderen. Et andet studie viser nemlig, at babyer helt ned til tremåneders-alderen fastholder interessen for smukke mennesker betydeligt længere, end de fastholder interessen for de mindre smukke.

Artiklen fortsætter efter grafikken 

På Nygart Privatklinik trækker Pernille Koch luft ind, inden hun træder over dørtærsklen til en af landets største leverandører af brystforstørrelser, fedtsugninger, øjenlågsløft og rynkebehandlinger. For hvad nu, hvis kirurgens kritiske blik vil ryste hendes selvtillid og tro på, at menneskekroppen ikke skal være perfekt?

”Jeg forstår selvfølgelig godt driften mod at se smuk ud, og jeg er selv forfængelig og bruger tid på mit ydre, men jeg har det svært med, at skønhed skal sættes på formel. Jeg synes helt grundlæggende, at vi skal have lov til at se ud, som vi gør forskellige og lidt skæve og forkerte. Alligevel kan jeg godt mærke, at når jeg nu står her, så vakler jeg lidt i min stålsathed og bliver lidt bekymret for, om jeg bliver ked af det, når først kirurgen begynder at hive ud i mine deller,” siger hun.

I første omgang er der imidlertid ikke noget at være bange for. Speciallæge og klinik-ejer Jesper Nygart tager imod med kaffe, buldrende latter og et imødekommende: ”Du ser da sød ud, du har da ikke brug for at få lavet noget”.

Men da først de indledende høfligheder er overstået, og Pernille Kochs tøj ligger i en bunke på gulvet, tager kirurgen over. Med et trænet koncentreret blik scanner Jesper Nygart den 42-årige kvindes ansigt og tegner med friskspidset hvid farveblyant først smilerynker, panderynker og de fine linjer omkring munden op. Herefter slår han cirkler om de to små pigmentpletter og en knop over øjenbrynet. Pernille Kochs ansigtshud er fortsat for spændstig til, at hun vil kunne drage egentlig nytte af et ansigtsløft, men med laserbehandling af de små hudfejl, botox til rynkerne og injektioner i kinderne af enten kunstige fillers eller fedtceller, vil Pernille Koch se friskere og yngre ud. Huden over brystbenet, der er farvet mørkere og har fået en anden struktur af solen, kan behandles med laser, og brysterne kan forskønnes med et kirurgisk løft eller fylde fra et implantat.

Jesper Nygart tegner streger og markerer problemområder med sin hvide pen. Også på Pernille Kochs mave, der er både rundere og blødere efter to børnefødsler. Den kan suges fri for fedt eller fryses mindre ved hjælp af ny teknologi, der dræber fedtceller med specialfremstillede fryseelementer. Samme procedure kan bruges til at fjerne de såkaldte dansehåndtag på lænden og de bløde buer på indersiden af lårene. Det overskydende fedt kan så i stedet sprøjtes ind i Pernille Kochs baller for at danne den eftertragtede brasilianske bagdel, der er i stadig højere kurs blandt verdens forbrugere af plastikkirurgi.

Jesper Nygart trækker den hvide farveblyant til sig og træder et skridt tilbage for at vurdere sit værk. Pernille Koch står tilbage på gulvet med de hvide streger sirligt og strategisk placeret på hudens overflade. Kun det nederste af benene er gået fri.

”Vi kan selvfølgelig ikke skabe de ideelle mål på alle kvinder, men vi kan komme så tæt på som muligt med det udgangspunkt, vi har at arbejde med. Ofte er det faktisk os kirurger, der må sige, at et indgreb nok ikke vil få den ønskede effekt eller måske ligefrem efterlade nogle ar eller løs hud, som vi ikke mener er fordelene værd. De fleste er dog så forhippede på at komme nærmere på de ideelle mål, at de ikke er interesserede i at lytte,” siger Jesper Nygart.

Forhippelsen skyldes måske, at det rent faktisk kan betale sig at efterstræbe den ideelle skønhed. Al forskning peger nemlig på, at der findes et absolut og naturgivent skønhedsideal, som transcenderer kultur, landegrænser og sociale skel. Og at mennesker, der opfylder de mål, lever både mere succesfulde og mere tilfredsstillende liv end dem, der rent genetisk er faldet mindre heldigt ud.

”Det lader til, at de overordnede standarder for skønhed er konstante og i langt mindre grad, end man måske skulle tro, afhænger af variabler som personlig smag, kultur eller status. Studier viser for eksempel, at uanset hvor i verden og hvilken race, du spørger, så er præferencen til kvinders udseende stort set de samme. Og selvom det kan se ud som om, at skønhedsidealerne har forandret sig over tid, så er der faktisk ikke når vi ser nærmere på målene den store variation. Det har måske været på mode med lidt ekstra sul på sidebenene i perioder, hvor føde har været sparsom, men ratioen mellem hofte og taljemål har stort set været konstant,” fortæller psykolog og forsker ved Aarhus Universitet Niels Holm Jensen.

For både mænd og kvinder gælder det, at ansigtstrækkende skal være symmetriske og måske lidt overraskende også gennemsnittelige. Den ideelle kvinde skal desuden have et ungdommeligt næsten barnligt udseende. Hun skal have ren hud, en høj pande, store øjne, moderat fyldige læber og friske kinder. Timeglasfiguren med den helt rigtige ratio mellem hofte og talje er også afgørende, ikke bare for hendes succes hos det modsatte køn, men også for hendes succes på arbejdsmarkedet. Adskillige undersøgelser viser, at skønhed er en langt vigtigere faktor i kvinders karriere end i mænds.

”Forklaringen på, at netop dé fysiske egenskaber virker særligt attraktive, skal findes i menneskets tidlige historie, hvor valget af partner gik ud på at sikre den bedst mulige videreførelse af arten. De symmetriske træk signalerer for eksempel stærke og sunde gener og en bred hofteskål gode forudsætninger for svangerskab og fødsel. Det interessante er så, at selvsamme træk fortsat giver fordele i den moderne verden, hvor smukke mennesker oplever positiv særbehandling både socialt og på arbejdsmarkedet, alene fordi de på grund af deres udseende anses som både bedre, klogere og mere kompetente mennesker,” fortæller Niels Holm Jensen.

Og Pernille Koch, der ellers havde forsvoret, at hun nogensinde skulle lægge sig under kniven, føler sig pludselig sært fristet af de hvide streger på kroppen og deres løfter om fejlfri hud og smallere talje.

Den der fryseteknik, der kan smelte fedtet væk uden narkose og smerter, lyder pludselig heller ikke længere så tosset.

”Jeg føler mig i hvert fald slet ikke stødt over forslagene til forskønnelse. Det er ret præcist de samme områder, jeg selv har været mindre tilfreds med. Og måske vil jeg få fjernet de pigmentpletter og den irriterende knop over brynet. Men jeg tror også, det bliver ved det. Det kan godt være, at jeg objektivt ville blive smukkere og måske lidt gladere, men jeg synes alligevel, det er mest rigtigt at stå ved sig selv og de skævheder og skavanker, man er født med eller har fået raget til sig med tiden,” siger Pernille Koch.

Jesper Nygart løfter øjenbrynene og spørger:

”Men hvem bestemmer, hvem der er dig? Jeg har tillagt mig en mave, men det betyder vel ikke, at den mave er mig? Hvis man ved at justere på nogle fysiske detaljer føler sig bedre tilpas med sig selv, så kan jeg slet ikke se, hvorfor man ikke skulle gøre det. Jeg kan måske ikke ligefrem sælge lykke, men jeg sælger velvære, og det rækker også et stykke”.

Når det er sagt, ville plastikkirurgen imidlertid ikke flytte så meget som et hår på Pernille Kochs hoved, hvis det alene var op til ham. Manden, der lever af at hjælpe de almindelige tættere på det ideelle, er helt personligt mere draget af charme og karakter end højtsiddende bryster, smal talje og fejlfri hud.

”Og sådan tror jeg egentligt, at mænd og mennesker for den sags skyld er flest,” siger Jesper Nygart og fortsætter:

”Vi lægger måske alle sammen mærke til det exceptionelt smukke, men det er ikke nødvendigvis det, vi forelsker os i. For mig vokser skønheden frem hos et menneske efterhånden, som jeg lærer det at kende. Jeg er faktisk et par gange i mit liv blevet ret overrasket over, hvor smukke mennesker kan gå hen at blive, når man lærer dem at kende.”