Tænk dig om, før du trykker ”like”

”Internettet er jo frit, og alle kan i princippet oprette sider for det, de er glade for. Men der er nogle områder, hvor man som menneske har nogle moralske forpligtelser til at reflektere over, hvad man gør," siger forsker Lisbeth Klastrup.

Ikke alle har reelle hensigter på de sociale medier på internettet, siger forsker. Hun efterlyser mere kildekritik fra både privatpersoner og medier

For et par uger siden blev en ung pige fundet dræbt i Sønderjylland. Endnu inden politiet havde identificeret hende endeligt som den 21-årige Kamilla Hantusch, blev der på Facebook oprettet en mindeside for hende ved navn ”RIP Kamilla Hantusch” en side, der i skrivende stund har 6738 såkaldte ”likes” fra personer, der tilkendegiver deres sympati.

Bag siden står, hvad lektor og internetforsker på IT-Universitetet, Lisbeth Klastrup. kalder en ”sorgsnylter” en person, der opretter mindesider over afdøde uden ønske fra den efterladtes familie, og hvis motiver for at oprette siden synes uigennemskuelige.

Lisbeth Klastrup finder personligt fænomenet uetisk og så gerne, at både medier og privatpersoner blev bedre til at forholde sig kildekritisk, når de færdes på de sociale medier.

”Internettet er jo frit, og alle kan i princippet oprette sider for det, de er glade for. Men der er nogle områder, hvor man som menneske har nogle moralske forpligtelser til at reflektere over, hvad man gør. Det gælder blandt andet i forhold til R.I.P.-siderne (mindesider for afdøde, red.). Vi er nødt til som forældre og i skolen at opdrage de næste generationer til at være mere kildekritiske,” siger hun.

Hun understreger, at de mange tusinde facebookbrugere, der går ind og ”liker” disse mindesider formentlig gør det uden at vide, at der står en sorgsnylter bag, der kan have både personlige og kommercielle interesser i at få så mange ”likes” på siderne som muligt.

Selvom det kan lyde som en svær opgave at gennemskue, hvorvidt der står en sorgsnylter bag en mindeside, mener Lisbeth Klastrup ikke, at det er umuligt at spotte. Det er blandt andet typisk for den sorgsnylter, hun konkret har fulgt, at teksten på siden er meget kort og nøgtern, at upassende indlæg ikke slettes, og at der ind imellem optræder malplacerede opfordringer på siden om at ”like” sportsstjerners Facebook-sider. Endelig kan man også stille sig selv et ganske simpelt spørgsmål.

”Forestil dig, at du går på gaden, da en person med en notesbog i hånden stopper dig. Vedkommende spørger dig, om ikke du vil skrive en kondolencehilsen i bogen til en ung pige, der er blevet slået ihjel i en trafikulykke i går. Du kender hverken personen med notesbogen eller den omtalte pige. Hvad gør du?”, spørger Lisbeth Klastrup, der mener, at vi bør kunne svare det samme, hvad enten det drejer sig om den virkelige eller den virtuelle verden.

”Men det er svært, for disse mindesider kan i princippet dukke op i vores nyhedsstrøm på Facebook når som helst, og man kommer let til at 'like' noget uden at være kildekritisk, fordi man ser, at andre af ens facebookvenner har 'liket' det samme og så tænker, at de nok ved, hvad det drejer sig om,” siger hun.

Lisbeth Klastrup kalder det for en ekstrem form for 'like-hunting', når en sorgsnylter opretter anonyme mindesider.

”Vi har alle en rem af huden og kan godt lide den hurtige selvbekræftelse, der ligger i, at mange 'liker' vores billede fra ferien eller af den nye kjole, vi har købt. Men her er der altså tale om en meget kompleks måde at styre 'likes' på, som jeg synes er problematisk, fordi der synes at ligge andre motiver bag end sympati med de efterladte og afdøde,” siger hun og kommer også med en opfordring til Facebook.

”Man kunne for eksempel kræve, at det skal kunne ses, hvem administratoren af en mindeside er, så man ikke kan optræde anonymt,” siger Lisbeth Klastrup.

Lisbeth Klastrup. Foto: Christoffer Regild