Hver 10. dansker vil gøre kønsselektion lovlig

Det skal være muligt at få hjælp til at få et barn af et bestemt køn, siger hver 10. dansker i ny undersøgelse. Undersøgelsen bør give anledning til debat, mener formanden for Det Etiske Råd

Fordømmelsen var massiv, da det i maj kom frem, at rejsebureauet KirurgiRejser markedsførte kønsselektion til danske par på fertilitetsklinikker i Cypern. Samtidig understregede både fertilitetslæger og eksperter, at det måtte dreje sig om et absolut fåtal af danskere, der overhovedet ville drømme om at gøre brug af sundhedsteknologi for at sikre sig et barn af et bestemt køn.

Nu viser en undersøgelse foretaget af Analyseinstituttet YouGov for Kristeligt Dagblad, at knap hver tiende dansker faktisk gerne ser, at kønsselektion bliver en mulighed i Danmark.

Andelen er højest blandt de 18-34-årige, hvor 16 procent ønsker en lovliggørelse.

Undersøgelsen bør ifølge formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, give anledning til debat.

”Det er en anledning til at understrege, at vi i Danmark tillægger begge køn lige stor værdi, og hvorfor vi alene tilbyder kønsselektion i tilfælde, hvor vi ved, at det kan forhindre alvorlige arvelige sygdomme. Nye teknologier rummer ikke kun muligheder for at vælge mellem køn, men også en selektion, der kan sikre eller sandsynliggøre andre normalegenskaber. Set i det lys er det vigtigt, at vi løbende diskuterer, hvor grænsen bør gå, når kommende forældre ikke blot ønsker et barn, men et ganske bestemt barn,” siger Jacob Birkler.

Søren Ziebe, klinikchef på Rigshospitalet og formand for Dansk Fertilitetsselskab, mener imidlertid ikke, at undersøgelsens resultater nødvendigvis bør føre en debat om selektion med sig.

”Jeg tror, jeg vil vende det om og glæde mig over, at 90 procent ikke synes, det er en god idé at lovliggøre kønsselektion. Og at næsten alle danskere dermed er fuldstændig på linje med den praksis, vi har i Danmark. Det er i øvrigt helt i overensstemmelse med det, vi oplever som fertilitetslæger, hvor kun et forsvindende fåtal giver udtryk for at ønske sig hjælp til et barn med et bestemt køn,” siger Søren Ziebe.

Klinikchefen tror heller ikke på, at danskerne på længere sigt vil blive mere positivt stemt over for selektion af køn. Ligestillingen af kønnene er ganske enkelt for indgroet i den danske mentaliltet og kultur, mener han.

”I de lande, hvor frasortering af pigebørn er et reelt og alvorligt problem, skyldes det jo, at samfundet er indrettet sådan, at drengebørn giver flere fordele end pigebørn og kan sikre familiens og forældrenes fremtid. I de samfund er det en social konstruktion, der driver ønsket om et bestemt køn og ikke udtryk for en personlig præference som i Danmark,” siger han.

Undersøgelsen bekymrer heller ikke professor i filosofi ved Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen, der blandt andet beskæftiger sig med medicinsk etik. Flere studier viser nemlig, at ønsket om et bestemt køn fordeler sig lige mellem drenge og piger i den vestlige verden, og at det først og fremmest er udtryk for et ønske om at skabe balance i familien og en lige fordeling af drenge og piger i søskendeflokken.

”Men det er jo ikke ensbetydende med, at man helt bør afvise tanken om kønsselektion. I dag kan man bestemme barnets køn ved hjælp af tidlige blodprøver, og derefter står det jo den enkelte frit at benytte retten til fri abort. Og en eventuel abort er et langt mere omfattende og voldsomt indgreb end kønsselektion, hvor man kan sikre barnets køn allerede ved befrugtningen. I det lys er det en overvejelse værd at tilbyde selektion til familier med for eksempel to eller tre drengebørn, hvor forældrene brændende ønsker sig en pige. Det er fuldt foreneligt med, at man generelt mener, at begge køn har lige stor værd. Jeg ønsker også at være mere sammen med mine egne børn, og det betyder jo ikke, at jeg ikke mener, at alle børn har lige stor værdi,” siger Thomas Søbirk Petersen.