Forældre betaler for perfekte tænder til deres børn

I 2007 skærpede Sundhedsstyrelsen reglerne for, hvornår den kommunale tandpleje må henvise et barn til tandregulering. Foto: Kalcutta / Iris

Stramning af regler betyder, at færre børn får rettet tænder på det offentliges regning i dag end for 10-15 år siden. I stedet vælger flere forældre at betale for en privat tandregulering. Vi bombarderes med lige og hvide tænder i reklamerne, påpeger formand for specialtandlæger

15-årige Emilia Vad vil af med sine ”hugtænder” og have et pænt, lige tandsæt.

Men da hun for et år siden blev efterset i den kommunale tandpleje i Aarhus, hvor hun kommer fra, fik hun afslag på at få rettet de, i hendes øjne, skæve fortænder på det offentliges regning.

”De sagde, det kun var kosmetisk,” siger Emilias mor, Tina Vad.

Hun har nu sagt god for, at Emilia i stedet får rettet tænder hos en privat tandlæge til en pris på mellem 30.000 og 35.000 kroner, men for bare 10 år siden kunne en pige som Emilia måske have fået lige tænder gratis. I 2007 skærpede Sundhedsstyrelsen nemlig kriterierne for, hvornår den kommunale tandpleje må henvise et barn til tandregulering, så eksempelvis et overbid skal give fysiske gener eller ”alvorlige psykosociale problemer” for barnet, hvis det skal rettes.

I 2007 blev mere end hver fjerde, 26,5 procent af de 15-årige, der var indskrevet i den kommunale tandpleje også behandlet i tandreguleringen. I dag svinger tallet fra 20 til 35 procent fra kommune til kommune.

Janne Grønhøj, der driver en privat tandreguleringsklinik i Aarhus og er formand for Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti, har de senere år fået flere henvendelser fra unge, der har fået afslag på tandretning i kommunalt regi, og som nu ønsker at få rettet deres tænder med betaling af egen lomme.

”Man retter helt klart færre børn i dag end for 10-15 år siden. Der er simpelthen kommet større fokus på tandlægens skøn, og hvad der kun er af kosmetisk betydning,” siger Janne Grønhøj og pe-ger på, at det fra patientens synspunkt ofte er lidt af en gråzone, hvornår skæve tænder er et stort problem.

”I dag bliver alle bombarderet med lige og hvide tænder via reklamer, tv og modeblade, hvilket giver sig udslag i, at vi i dag har en større procentuel del af patienter, som får rettet tænder af kosmetiske årsager. Også ganske små tandreguleringsfejl, som tidligere måske blev anset som en charme, kan være et problem for den enkelte patient.”

Specialtandlæge i Den Kommunale Tandpleje i Aarhus Kommune, Kirsten Steiniche, er én af de tandlæger, der ser på snesevis af skæve børnetænder hver uge. Hun oplever, at langt de fleste forældre har forståelse for, at kosmetiske tandreguleringer skal betales af egen lomme.

”Kosmetisk tandpleje er ligesom for eksempel en ny frisure noget, man selv må betale for. Det kan familierne i langt de fleste tilfælde godt forstå. Behandlingen kan jo godt foretages, den bliver bare for egen regning enten i privat tandreguleringspraksis eller i det omfang, der er kapacitet til det på Tandlægeskolen,” siger hun.

Birgit Petersson, speciallæge i psykiatri og professor ved Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet, er kritisk over for, at vi i Danmark grundlæggende ser tandregulering som noget helt normalt. Hun fortryder, at hun ikke selv sagde fra, da hendes børn kom i tandreguleringen i 1970'erne.

”Når en autoritativ sundhedsperson siger noget, så lytter du. Som forældre satte vi ikke spørgsmålstegn ved de voldsomme indgreb, at man for eksempel trak sunde tænder ud på børn, for at de kunne få et pænere tandsæt. Men det gjorde man altså, og det sker stadig, i alt for høj grad,” mener Birgit Petersson.

Når forældre giver lov til, at deres barn kan få rettet tænder i privat regi, ser hun en parallel til mange andre valg, forældre i dag træffer.

”Det handler om at få det perfekte barn. Børn skal være pragteksemplarer og støtte deres forældre, og her er tænderne et signal om, at der er styr på tingene. Man har altid set ned på folk, der mangler tænder, det er meget indgroet i vores opfattelse af det gode liv, at et tandsæt skal være homogent, hvidt og helt på linje. Men ingen spørger, hvad det er, vi skaber ved at rette så meget på børns tænder,” siger Birgit Petersson.