LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Frygt for virksomheders patenter på liv

med dansk deltagelse i en fælles europæisk patentdomstol, som danskerne skal stemme om på søndag, vil det som udgangspunkt ikke være muligt at klage, hvis en virksomhed får godkendt et patent på liv, lyder det fra flere sider.

Flere virksomheder tager patent på genetisk materiale. Det er udtryk for manglende respekt for mennesket, når virksomheder kan tage patent på liv, lyder advarsel. EUs patentdomstol kan ikke bremse udviklingen

Sidste år godkendte det europæiske patentkontor et patent på en naturligt fremavlet broccoli. To år før blev der taget patent på meloner med en særlig type resistens, og i 2010 fik den schweiziske medicinalvirksomhed Novartis patent på en menneskelig gensekvens til behandling af kræft i bugspytkirtlen.

Interesseorganisationer har siden gjort indsigelser mod alle ovennævnte patenter, dog uden at godkendelserne er blevet omstødt. Og med dansk deltagelse i en fælles europæisk patentdomstol, som danskerne skal stemme om på søndag, vil det som udgangspunkt ikke være muligt at klage, hvis en virksomhed får godkendt et patent på liv, lyder det fra flere sider.

I øjeblikket halter lovgivningen ved godkendelse af patenter efter den teknologiske udvikling, mener Tine Sommer, professor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet med speciale i patenter og bioteknologi.

”Jo mere specifikke reglerne er, desto sværere kan det være at følge med de fremskridt, der sker inden for bioteknologien.”

Lotte Hvas, læge og seniorforsker ved Center for Sundhed og Samfund ved Københavns Universitet, ser også et etisk dilemma i, at virksomheder kan tage patent på genetisk materiale, når de eksempelvis udvikler nye typer medicin.

”Uanset hvordan den teknologiske udvikling måtte være, skal man være varsom med at tage patent på noget, der ikke er skabt ved menneskehånd, altså patenter på liv og gener.”

En opgørelse fra interesseorganisationen No Patents on Seeds (Ingen patenter på frø, red.) viser, at der i 2013 blev søgt knap 700 patenter på ting, der overskrider eller er i gråzonen omkring, hvad der er en biologiske opdagelse eller opfindelse. 395 af disse patenter blev godkendt.

Debatten om patenter på liv har været højspændt siden vedtagelsen af EUs bioteknologiske patentdirektiv i 1998, der ifølge kritikere åbnede for patenter på biologiske opdagelser.

Den debat var Torben Kruse, professor i medicinsk genetik ved Syddansk Universitet, involveret i. Han er utilfreds og overrasket over, at der i dag stadig dukker eksempler op om godkendte patenter på liv.

”Det er ikke rimeligt , og den slags patenter er rene monopoler. Ingen på denne jord skal have eneret til at se på andres gener. Det strider imod alt etik. Hvis man har givet tilladelse til, at et firma har eneret til at se på et gen, så skal alle igennem det firma, hvis de ønsker informa-tion om noget så personligt som deres egen arveinformation. Det er ikke at have respekt for mennesket,” siger Torben Kruse.

Helt overordnet handler patenter på liv om at gøre et fænomen, der er alles, til nogens, siger Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

”Jo tættere fænomenet kommer på os selv, desto mere problematisk kan patentet være, fordi det betragtes som en ting, andre kan eje. I forhold til vores natursyn er det problematisk, fordi vi med disse patenter i højere grad betragter naturen som en ressource, vi kan udnytte, end naturen som noget fælles for os alle sammen.”

Rainer Osterwalder, pressetalsmand hos det europæiske patentkontor (Epo), sagde tidligere i år til det danske EU-magasin, at det i henhold til EU-direktivet er muligt at udstede patenter, der er identiske med dem, der forekommer i naturen, også gener.

Det er en bekymrende melding, siger Nikolaj Villumsen, der er europapolisk ordfører for Enhedslisten.

”Lige nu sker der et skred mod at godkende den slags patenter, og det skal vi ikke acceptere. Derfor er det også dybt problematisk, hvis Danmark går med i den fælles europæiske patentdomstol, fordi det vil betyde, at det ikke bliver muligt at anke en dom fra Patentdomstolen. Derved kan vi ikke stoppe muligheden for patenter på liv,” siger Nikolaj Villumsen.

Ifølge Jens Schovsbo, professor i immateriel ret ved Københavns Universitet, er det rigtigt, at sagerne om patenterne vil standse ved Patentdomstolen. Der er intet ankesystem.

”Men hvad angår patenter på liv, så bliver EUs regelsæt fra 1998 ikke ændret. Patenterne er kun givet, fordi de biologiske ting har haft nogle nye tekniske egenskaber. Det vil fortsat være udelukket at få patent på noget i dets naturlige form. I den henseende har EU-Domstolen stadig den yderste kompetence til at fortolke reglerne. Spørgsmålet er, hvordan den nye patentdomstol og EU-Domstolen vil forholde sig til hinanden,” siger Jens Schovsbo.