Hittebørn

Babyluger og andre tilbud om anonym overdragelse af børn er forbundet med etiske dilemmaer

Hittebarnet der blev i sommerhusområdet ved Liseleje i 2006. Hvert år findes der ca. 1 hittebarn i Danmark. Foto: Bax Lindhardt / Nf-Nf / Ritzau Scanpix

Mandag den 25. marts fandt en borger et lille spædbarn på en cykelsti i Vanløse. I Danmark bliver der årligt fundet ca. 1 hittebarn - et spædbarn, der findes uden for nogens varetægt, og hvis forældre er ukendte og antagelig også ønsker at være det. Det skriver chefanalytiker for Viden Til Velfærd, Marie Jakobsen, og forsker Laura Emdal Navne, der har skrevet en artikel om historien bag hittebørn og babyluger samt de etiske dilemmaer, der knytter sig hertil

Gennem de seneste 20 år er der fundet i gennemsnit et spædbarn om året i Danmark, der er efterladt i det offentlige rum. Børnene er fundet over hele landet, men i de senere år er de fleste børn fundet i hovedstadsområdet. Cirka 3/4 af de børn, som er fundet de seneste ti år, er fundet i live.

Vi ved, at langt de fleste efterladte spædbørn er født uden for hospital og sundhedsprofessionel bistand – det kan man se på den måde, navlestrengen er klippet over på.

Desværre ved vi ikke ret meget om mødrene. Kun cirka halvdelen af mødrene til de spædbørn, som er fundet efterladt i Danmark i perioden 1997-2018, er identificeret. 70% af disse kvinder var etniske danskere, der havde skjult deres graviditet.

Lande håndterer hittebørn forskelligt
Efterladte spædbørn berører en årtusinder gammel praksis. Den forbindes i vor tid oftest med samfundsforhold præget af økonomiske problemer eller med samfund, hvor graviditet uden for ægteskab, enlige mødre eller provokeret abort er kriminaliseret og/eller stigmatiseret.

I dag hører retten til at bestemme over egen krop, fri abort, let adgang til moderne præventionsformer og fravær af stigmatisering af enlige mødre og graviditet uden for ægteskab til de grundlæggende borgerrettigheder.

Trods det kan borgere i alle samfund opleve at blive mødt med andre forventninger eller forpligtelser inden for lokale fællesskaber og netværk. Men det rokker ikke ved, at alle borgere i Danmark har disse rettigheder og kan opsøge hjælp og rådgivning om spørgsmål om seksualitet, prævention og graviditet i enten offentligt eller privat regi. Selvom fænomenet er yderst sjældent, finder man stadig efterladte spædbørn i Danmark i dag.

Man finder også efterladte spædbørn i andre lande, men der er forskelle i måden, hvorpå forskellige lande forholder sig til og søger at forebygge problemet.

Babyluens lange historie
I nyere tid har babyluger eksisteret i Europa siden omkring år 2000. Bag en sådan luge kan mødre/forældre lægge deres barn på et polstret bord. Når lugen lukker, kan den ikke længere åbnes udefra. Inden for bliver en alarm udløst, så personalet ved, at et barn er afleveret. Hvis barnet ikke bliver hentet af moren/forældrene inden for en given frist, bliver barnet bortadopteret.

Babyluger er ikke en ny opfindelse. Historien om babyluger i Europa går tilbage til 1198, hvor den første babyluge blev etableret i Rom og spredte sig siden til andre europæiske lande. Omkring 1875 blev de fleste babyluger i Europa nedlagt, fordi man mente, at for mange børn blev afleveret i lugerne.

I Danmarkshistorien er babyluger heller ikke et uskrevet kapitel. Den Kgl. Fødselsstiftelse på Frederiks Hospital åbnede en babyluge i 1771, som blev lukket tre år senere med henvisning til, at den blev misbrugt af forældre. Anklagen lød, at flere forældre afleverede deres egne børn i lugen for senere at hente dem igen som plejebørn mod betaling.

Forældre kan aflevere uønskede spædbørn i babyluger
I dag findes der babyluger i flere europæiske lande, bl.a. i Tyskland, Polen og Østrig. I Tyskland eksisterer babylugerne uden for lovens rammer, mens det er lovligt at aflevere sit barn i en babyluge i Polen og Østrig. I Tyskland er det private organisationer (ofte med tilknytning til kirken), der står bag babyluger. Tilsvarende gælder for Polen, hvor det typisk er den katolske organisation Caritas, som driver babylugerne. I Østrig er babylugerne ofte etableret i tilknytning til hospitaler under delstaternes ansvarsområde.

I Holland har en privat organisation kaldet Beschermde Wieg etableret såkaldte ”foundling rooms”, som er et alternativ til babyluger. Et ”foundling room” er et rum, som er indrettet med det formål at tilskynde (nudge) til, at mor og barn bliver sammen, og omkring rummet er opbygget en omfattende infrastruktur af hjælpetilbud, herunder et mor-barn hus.

I USA findes der såkaldte ”safe havens”, hvor forældre anonymt kan aflevere deres spædbarn uden at blive retsforfulgt, forudsat at barnet ikke viser tegn på at have været udsat for vold eller vanrøgt. ”Safe havens” kan fx være hospitaler, politi- eller brandstationer.

I nogle lande har kvinder ret til at føde anonymt eller fortroligt
I Frankrig og Østrig har kvinder i dag ret til at føde anonymt, mens kvinder i Tyskland har ret til at føde fortroligt, dvs. at kvinden kan være anonym over for barnet, men kun i en tidsbegrænset periode. I Tyskland eksisterer der også tilbud om anonyme fødsler uden for lovens rammer. I Holland er anonyme fødsler ulovlige, mens fortrolige fødsler undtagelsesvist kan arrangeres inden for lovens rammer, hvis en kvindes sikkerhed er i fare, og hvis en professionel vurderer, at det er nødvendigt. Siden 2014 har den private organisation Beschermde Wieg hjulpet kvinder med at føde anonymt uden for lovens rammer i Holland. Myndigheder i både Tyskland og Holland har set gennem fingrene med tilbud om anonyme fødsler.

Kvinder har ikke ret til at føde anonymt i det danske sundhedsvæsen i dag, men det forekommer efter behov inden for rammerne af autorisationsloven samt retten til akut lægehjælp.

Etiske dilemmaer
Et centralt argument imod babyluger og andre tilbud om anonym overdragelse af børn er, at sådanne tilbud er i modstrid med artikel 7 i FN’s Børnekonvention, der handler om barnets ret til at kende sit biologiske ophav.

Andre argumenterer for tilbud om anonym overdragelse af børn med henvisning til artikel 6 i FN’s Børnekonvention, der handler om barnets ret til livet, og artikel 24 i FN’s Børnekonvention, der handler om barnets ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand.

I spørgsmålet om anonyme fødsler diskuterer fortalere og modstandere den svære balance mellem hensynet til morens og barnets sundhed på den ene side og barnets ret til at kende sit biologiske ophav på den anden side. I Tyskland har man forsøgt at løse dette ved at give mulighed for fortrolige fødsler, hvor morens identitet gemmes, til barnet bliver 16 år, hvorefter barnet har ret til at få oplyst morens identitet.

Forskellige tilgange til problemet med efterladte spædbørn diskuteres ofte i relation til spørgsmål om religion og holdninger til abort. Fx Frankrig, Polen og Østrig, hvor størstedelen af befolkningen er katolikker, har tilbud om babyluger og/eller anonyme fødsler, mens dette ikke gælder for Danmark, Norge og Sverige, hvor størstedelen af befolkningen er protestanter. I Tyskland og USA, hvor størstedelen af befolkningen ikke er katolikker, men hvor adgangen til abort er mere begrænset end i fx Danmark, findes der også tilbud om anonym overdragelse af børn.

Det er ikke dokumenteret, at tilbud om anonym overdragelse af børn som babyluger og anonyme fødsler reducerer antallet af spædbørn, som efterlades i det offentlige rum. Det kan ikke afvises, at fx babyluger kan forebygge tilfælde, hvor børn efterlades i det offentlige rum, men det vil formentlig være de tilfælde, hvor børnene ville være blevet efterladt i live på et sted, hvor de ville blive fundet kort tid efter. Der er ikke noget, som tyder på, at babyluger kan forebygge de tilfælde, hvor efterladte spædbørn findes døde.

Samtidig viser erfaringerne fra andre lande, at babyluger og lignende ordninger kan medføre flere hittebørn (dvs. børn, som ikke kender deres biologiske ophav), fordi flere kvinder vil benytte disse ordninger, som alternativt havde valgt at få en abort, beholde barnet eller bortadoptere barnet via almindelige kanaler.